Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Politik

Ny grøn forskningsstrategi: Sådan spiller forskning ind i regeringens klimamål

Prioriterede missioner og samarbejde med erhvervslivet er en del af ny forskningsstrategi.

Hvordan laver vi vores grønne energi om til flydende brændstof? Det kæmper DTU-forskere lige nu med.

I starten af denne uge lancerede regeringen sin nye, grønne forskningsstrategi, som skal sætte en strategisk retning for forskningen og bidrage til den grønne omstilling.

Det er ambitionen, at forskningsstrategien i samarbejde med erhvervslivet skal hjælpe Danmark i mål med klimamålsætningerne om at reducere 70% af udledningen af drivhusgasser i 2030 – og 100% i 2050.

Den nye nationale forskningsstrategi indeholder en række initiativer og fire prioriterede og konkrete forskningsmissioner, som “har særligt potentiale til at hjælpe os på vej med den grønne omstilling så effektivt som muligt”, fremgår det af pressemeddelelsen fra uddannelses- og forskningsministeriet. 

Med dette læner strategien sig op ad erhvervslivets anbefalinger til en national forskningsstrategi, som Erhvervslivets Klimaalliance lancerede i sidste uge.

Venstre roser strategien, men udtrykker samtidig bekymring for, om den vil skygge for de øvrige reduktioner på klimaområdet, der er nødvendige for at komme i mål med klimamålsætningerne.

Øremærkede forskningsmissioner
De fire forskningmissioner, som er prioriteret i forskningsstrategien, gælder:

– Fangst og lagring eller anvendelse af CO2 (Carbon capture/CO2 fangst)
– Grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X)
– Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion
– Genanvendelse og reduktion af plastaffald.

Disse forskningsområder skal finansieres gennem den øremærkede pulje til strategisk grøn forskning på 750 mio. kroner, som regeringen ønsker at oprette i forbindelse med forhandlingerne om forskningsreserven for 2021.

De fire missioner er udpeget på baggrund af Danmarks styrkepositioner inden for forskning og erhverv, med vindmølleteknologien som det forbilledlige eksempel. Missionerne skal på baggrund af dette være med til at sætte en klar kurs for Danmarks forsknings- innovationsindsats i de kommende år.

– Vi har store ambitioner for den grønne omstilling. Det kræver en målrettet forskningsindsats, som vi baner vejen for med de fire grønne missioner. Danmark har et enormt potentiale for at gå foran med et stærkt erhvervsliv og forskningsmiljøer i verdensklasse. Politisk har vi viljen til at skabe de rammer, der gør, at vi kommer i mål, udtaler uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i pressemeddelelsen fra ministeriet.

Ministeren har ikke ønsket at give interview, og det har heller ikke været muligt for Science Report at få en skriftlig kommentar til den nye strategi.

Konkrete initiativer
Derudover lanceres der i forskningsstrategien også en række konkrete initiativer, som skal bidrage til at opbygge Danmarks forsknings- og innovationskapacitet på det grønne område.

Initiativerne, der lanceres i forskningsstrategien gælder:

Konkrete initiaver

– En ambitiøs grøn forskningsindsats
– Grønne partnerskaber
– Styrket grønt fokus for Innovationsfonden
– Bedre koordination af grøn forskning
– Bedre rammer for samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv
– Styrket dansk deltagelse i internationalt samarbejde
– Monitorering og effektvurderinger af grøn forskning
– Nationalt Center for Klimaforskning
– Grønne uddannelser

Langsigtet strategi i tæt samspil med erhvervslivet
Forskningsstrategien skal udover at skulle sætte strategisk retning for den grønne forskning, også være en langsigtet strategi, fremgår det af publikationen fra ministeriet. 

Regeringen vil i denne sammenhæng sikre et minimumsniveau for de øremærkede grønne forskningsmidler i de kommende år, som skal svare til niveauet for 2020, hvilket vil lå på 2,3 milliarder.

Derudover er det centralt for forskningsstrategien, at den strategiske forskning på de grønne områder skal ske i tæt samspil med erhvervslivet, som skal få “de nye grønne teknologier ud at virke”, som det lyder i pressemeddelelsen.

Det tætte samarbejde skal ske i form af grønne partnerskaber, der skal samle erhvervsliv og myndigheder om de langsigtede indsatser. 

Dette vil både bidrage til den grønne omstilling, men også styrke dansk erhverv ved at ”udbygge grønne førerposition til mest mulig gavn for eksport og grønne arbejdspladser i Danmark.“

I denne sammenhæng kunne Mette Frederiksen samme dag som lanceringen af den nationale forskningsstrategi præsentere et nyt strategisk klimasamarbejde med Indien, som skal hjælpe Indien med grøn omstilling, og som skal sikre Danmarks erhvervsliv flere grønne arbejdspladser. Dette samarbejde forlyder dog ikke som en del af forskningsstrategien.

Erhvervslivets anbefalinger går igen
Erhverslivets Klimaalliance, som DI og Dansk Energi står bag, fremlagde i sidste uge syv anbefalinger til en national grøn forskningsstrategi, som skal udvikle Danmarks erhvervsstyrke på klima- og energiområdet og samtidig bidrage til de nationale klimamål.

Det er anbefalinger, som tydeligt afspejler sig i regeringens nu offentliggjorte forskningsstrategi.

Blandt andet genlyder erhvervslivets ønske om en både langsigtet prioritering af og et mere strategisk fokus på forskning i de teknologier, som kan løse udfordringer på klimaområdet også i regeringens forskningsstrategi.

En anbefaling til en forskningsstrategi fra Erhvervslivets Klimaalliance, som også viser sig i regeringens udspil, lød på, at politikerne skulle sætte en samlet retning for energiforskningen gennem missioner, “hvor vi får involveret alle relevante parter – både virksomheder, universiteter og andre videninstitutioner”. Det udtalte Mette Fjord Sørensen, underdirektør i DI med ansvar for forskning, i pressemeddelelsen fra Erhvervslivets Klimaalliance.

Ligeledes fremhævede Erhvervslivets Klimaalliance vigtigheden af, at den grønne forskningsstrategi skal bygge oven på Danmarks allerede eksisterende styrkepositioner, fx inden for vindområdet, “samtidig med at vi har internationalt udsyn og blik for et potentielt eksporteventyr”. 

Også her synes regeringen at have lyttet til erhvervslivets ønsker for den nationale forskningsstrategi.

Erhverslivets Klimaalliances 7 anbefalinger

– Klar og langsigtet prioritering af offentlige forskningsmidler
– Prioritering indenfor energiområdet
– Stærkere samordning mellem støtteordninger
– Europæisk understøttelse af dansk energiforskning
– Styrket internationalt samarbejde
– Styrket internationalt udsyn
– Fokus på kompetencer i den grønne omstilling

Læs alle anbefalinger her 

Må ikke blive “750 millioners undskyldninger”
Ifølge tidligere uddannelses- og forskningsminister for Venstre, Ulla Tørnæs, ser forskningsstrategien “rigtig interessant ud”, og hun bifalder, at den nuværende regering “vælger at køre videre af de spor, der har været lagt i udmøntningen af forskningsreserven de seneste år med fokus på grøn omstilling”.

– Det er fornuftigt at arbejde i partnerskaber, så vi sikrer, at vi får mest muligt ud af de midler, vi bruger på forskningen, siger hun.

Også den missionsdrevne forskningsindsats, som regeringen lægger for dagen, mener Ulla Tørnæs er fordelagtig:

– Det er en rigtig god idé, og det springer ud af de partnerskaber, som vi har haft med erhvervslivet. Det handler om at adressere de udfordringer, vi står overfor, og det handler om at sætte en politisk retning på forskningen, for at vi kan komme i mål med klimamålene, siger Ulla Tørnæs.

– Vi skal dog være opmærksomme på, at det her ikke bare er et figenblad for ikke at levere på selve klimadagsordenen, indvender Ulla Tørnæs: “Det må ikke blive 750 millioners undskyldninger for ikke at levere på reduktionsmålene.”

Tommy Ahlers, også forhenværende uddannelses- og forskningsminister for Venstre, skriver ligeledes på sin LinkedIn-profil, at han “frygter, at det vil give regeringen 750 millioner dårlige undskyldninger for ikke at gøre alt det andet, der også er nødvendigt, hvis vi skal nå 70 % Co2-reduktion i 2030. “

Det er bare ikke nok at kaste en masse penge efter forskning og tro, at så er den grønne grav velforvaret. Det svære er og bliver at få forskningen og de nye grønne løsninger ud at leve og gøre en reel forskel. Og det sker kun, hvis vi tør skabe de rigtige incitamenter, skriver Tommy Ahlers videre.

 

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.