Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Penge & navne

DI efterlyser en langsigtet forskningsstrategi

– Det er jo ét eller andet sted en Globaliseringsstrategi 2.0., vi beder om, siger DI-chef

Mette Fjord Sørensen, forskningspolitisk chef, DI. Foto: Hans Søndergård /Dansk-Industri

Det er en velkendt betragtning, at Danmark ikke er et land fyldt med naturressourcer, men derimod et vidensamfund, hvor vi skal leve af vores kloge hoveder og flittige hænder. Og hvis vi skal kunne det, også i fremtiden, har vi brug for en langsigtet og ambitiøs plan for forskningen i Danmark.

Det mener Mette Fjord Sørensen, forskningspolitisk chef i Dansk Industri, som siger;

– Der er en masse gode intentioner, for eksempel FORSK 2025, men der er ikke den her store forkromede plan, hvor hele Folketinget, på tværs af partifarver, lægger hånden på kogepladen sammen med det private erhvervsliv og siger; hvor er det, vi skal satse?

– Målsætningen om, hvor vi gerne vil være i 2030, den mangler, konstaterer hun.

En langsigtet forskningsstrategi, som den Mette Fjord Sørensen efterspørger, skulle have et klart mål for; hvor vi vil hen med forskningen på landets universiteter, hvordan vi understøtter og opblomstrer et vidensamfund som det danske, og ikke mindst en kortlægning af vores forskningsmæssige styrkepositioner.

– Der er enormt mange elementer i hele den her plan. Så det er jo ét eller andet sted en Globaliseringsstrategi 2.0., vi beder om, siger hun.

Med Globaliseringsaftalen fra 2006 fik Danmark sin første langsigtede forskningsstrategi, der med en række af initiativer og milliardinvesteringer over flere år, skulle gøre Danmark til en af verdens førende vidensnationer inden 2015.

Siden da har Danmark ikke set en så ambitiøs plan – både i forhold til indhold og finansiering – for dansk forskning, mener DI-chefen, der må konstatere, at;

– Lige nu står vi bare stille. Og vi har stået stille i rigtig mange år. Det bekymrer os, siger Mette Fjord Sørensen.

FAKTA: Om Globaliseringsaftalen
Globaliseringsrådet blev nedsat i 2005 som et resultat af den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina, hvor han blev imponeret af omfanget og kvaliteten af kinesernes investeringer i forskning og uddannelse.
I marts 2006 præsenterede den daværende VK-regering så en samlet strategi for udviklingen af Danmark til et globalt førende vækst- og vidensamfund. Globaliseringsstrategienvar centreret om 350 initiativer inden for forskning, uddannelse og innovation. Med strategien fulgte en globaliseringspuljepå 43 mia. kroner.

En 3-procentsmålsætning

Som noget afgørende i en ny Globaliseringsstrategi, skal det handle om at tænke både private og offentlige penge ind i planen, mener Mette Fjord Sørensen.

– Det skal være en plan, ikke kun for de statslige penge, men en fælles strategi for samtlige penge, hvor også de private er med. Man kunne kalde det for en 3-procents- eller 3,5-procentsmålsætning, foreslår hun.

I Danmark kommer størstedelen af pengene til forskning fra private hænder. Imens den danske stat har en målsætning om årligt at investere 1 procent af bruttonationalproduktet (BNP) i forskning og innovation, svarer investeringer fra det private erhvervsliv til det dobbelte, hvorfor Danmark altså samlet set investerer 3 procent af BNP i forskning om året.

Samspillet mellem offentlige og private investeringer er helt afgørende i DI’s bud på en forskningsstrategi, da Danmarks forskningsmæssige styrkepositioner netop findes heri, mener forskningschefen.

En styrkeposition definerer Mette Fjord Sørensen som et område, hvor der er et ”fagligt stærkt og bæredygtigt forskningsmiljø, som understøtter et erhverv”.

– Fra vores stol spiller vækst, og hvordan et forskningsområde understøtter vores erhvervsliv, selvfølgelig en kæmpe rolle, men vores definition skal ikke være altafgørende, siger hun, og peger selv på life science og det grønne område som nogle af Danmarks største styrkepositioner.

– Vi har en kæmpe styrkeposition på de områder, men det handler igen om at sige; hvordan skal vi understøtte det, så vi også er en stærk spiller i fremtiden, og hvordan understøtter vi de områder, hvor der efterspørges mere forskning, som for eksempel digitalisering.

Danmarks styrkepositioner

DI ser helst, at forskningsområdet bliver tilført flere penge fra det offentlige, og har flere gange peget på, at statens 1-procentsmålsætning bør løftes til 1,5 procent af BNP.

Der er imidlertid ikke noget, der tyder på, at der er et politisk flertal til at give forskningsinvesteringerne så markant et løft. Navnlig fordi der ikke er stemmer i forskningspolitik, mener Mette Fjord Sørensen.

Med det scenarie, at der ikke kommer flere penge til forskning, vil Mette Fjord Sørensen alligevel ikke pege på nogle konkrete områder, som DI mener, skal have færre penge til fordel for nogle andre, strategiske områder.

– Jeg kan ikke pege på noget, hvor jeg tænker; her er det helt til hest. Men måske er der nogle forskningsmiljøer, som vi har mere af historiske årsager, og som ikke nødvendigvis har en effekt på vores samfund eller en understøttende effekt i forhold til vores virksomhederne, som vi kan lade andre lande trække på, siger hun.

Derfor handler det om at få afdækket, hvad vi har af stærke forskningsmiljøer i Danmark. Det er en vanskelig, men afgørende, opgave, anerkender DI-chefen, da mange forskellige parter i så fald skal blive enige om, hvad der er Danmarks styrkepositioner i et forskningsperspektiv – og måske endnu mere fordi, det kræver mod og velvilje, navnlig fra politisk side, at turde prioritere og satse på nogle strategiske områder.

– Vi kan ikke altid vide, hvilke områder, der er vigtige. Derfor handler det også om at kigge på, om det er et stærkt forskningsmiljø, som har nogle gode citations- og publikationsrater, eller nogle områder, som er under opblomstring, siger Mette Fjord Sørensen og pointerer som eksempel, at;

– Hvis vi nu har et område, hvor der sidder tre forskere, som snart skal på pension, og der ikke er nogen i fødekæden til at tage over; jamen er det så et stærkt nok område?

Forskningsstrategerne

Selvom det er afgørende med politisk velvilje, skal strategien ikke lægges af de folkevalgte alene, hvis det står til DI.

Ud over repræsentanter fra regeringen er universiteterne en afgørende part, ligesom der også bør sidde nogle internationale eksperter i styringsgruppen.

– Og så de interessenter, der er på området, men det betyder jo ikke, at DI skulle sidde ved bordet hele tiden, fastslår hun.

Formålet med de internationale eksperter er først og fremmest at få nogle andre øjne på, hvor Danmark står stærkest.

– Det kan godt være, at vi har et datagrundlag, der siger; her er vi jo hamrende stærke, men at de internationale eksperter så vil sige; men I er jo ved at blive overhalet indenom af dem og dem, forklarer Mette Fjord Sørensen.

Uanset hvordan en eventuel sammensætning af diverse forskningsstrateger måtte blive, håber DI-chefen, at man i en forhåbentlig kommende Globaliseringsstrategi 2.0. ”vil turde træffe nogle af de svære valg, så vi kan langtidssikre Danmark”, understreger hun.

Forsiden lige nu:

SDU samler klimaforskning i nyt center

– Det er den største strategiske satsning nogensinde på SDU, siger klimaforsker, prorektor og leder af det nye center, Sebastian Mernild.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.