Forskningsministeren bekræfter, at universiteterne har forskningsfrihed.
Sådan lyder det fra formanden for rektorkollegiet på de danske universiteter, DTU-rektor Anders Bjarklev, der mandag sammen med bestyrelsesformændene for de otte danske universiteter mødtes med forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
– Ministeren gav klart udtryk for, at hun vil værne om forskningsfrihed og støtte den. Hun fortalte klart, at hun har alt mulig tillid til, at den måde vi gør tingene på, er tilfredsstillende og i orden, siger Anders Bjarklev til Science Report.
Udmeldingen kommer efter, at forskningsministeren har udtryk bekymring for politisk motiveret forskning.
– Det bekymrer mig, når jeg læser artikler om hele forskningsfelter, der tilsyneladende har en teoretisk ensporet og aktivistisk tilgang til forskningen. Det er universitetsledelsernes ansvar at sikre, at forskningen på de danske universiteter er uvildig, og at alle krav til god videnskabelig praksis er overholdt, har ministeren tidligere skrevet i §20-svar til Morten Messerschmidt (DF).
Læs også: Universiteter skal stå skoleret for forskningsminister
Anders Bjarklev kalder mødet med ministeren for ”fredeligt”.
– Hun har en forventning om, at når vi laver forskning, skal den rumme alle synspunkter og tage hensyn til alle synspunkter. Og det må vi sige, at vi jo er helt enige i. Hvis man skal lave forskning, skal man kunne argumentere på en god og forsvarlig måde. Ellers er det jo ikke forskning, og man kan ikke drive karriere på et universitet ved kun at vise den ene side, siger Anders Bjarklev.
Alliance mellem Messerschmidt og Dahl
At forskningsministeren skal understrege, at hun går ind for bade forskningsfrihed og armslængdeprincip kommer i kølvandet på, at Morten Messerschmidt og Liberal Alliances forskningsordfører, Henrik Dahl, har anklaget den danske migrations- og integrationsforskning for at være præget af aktivisme, pseudovidenskab og venstreorienterede holdninger. De to politikere indkaldte samtidig ministeren til en forespørgselsdebat.
Læs også: Politikere kalder dansk migrationsforskning aktivistisk og venstreorienteret
– Den her forskning er et lukket system af konspirationsteorier, hvor man forudsætter, at Vesten er det værste, og inden for Vesten er det hvide mænd, som er de værste af alle, sagde Henrik Dahl i Kristeligt Dagblad.
Læs også: Forskere oplever politisk pres
Morten Messerschmidt tilføjede, at det er “helt tydeligt, at der er sket ikke bare en sammenblanding af forskning og aktivisme, men en venstrefløjsdogmatisk annektering af forskningen på området”.
Dekan: Kritikken hører 70’erne til
Siden har blandt andet ledelsen på Aarhus Universitet blandet sig med et debatindlæg i Altinget. Her skriver rektor Brian Bech Nielsen og dekan på Arts, Johnny Laursen, at ministerens bekymringer for aktivisme svækker armslængdeprincippet.
– Ministerens svar giver udtryk for visse bekymringer om forskningens objektivitet, og hun varsler, at det er noget, hun vil drøfte med universiteterne. Den tilføjelse kan desværre så tvivl om ministerens ellers så klare og principfaste forsvar for forskningsfriheden, lyder det.
Læs også: AU’s ledelse går i rette med minister: – Det nærer en bekymring, forskere har i forvejen
Til Science Report har Johnny Laursen efterfølgende sagt:
– Vi har i de seneste par uger modtaget udtryk for bekymring fra en del forskere, som er bange for, at deres forsknings indhold kan blive et politisk anliggende, siger han.
Læs også: Universiteter skal stå skoleret for forskningsminister
Han mener videre, at beskyldningen om aktivisme på universiteterne er “noget, der hører 1970’erne til”, eftersom der i dag er så mange videnskabelige sikkerhedsforanstaltninger på plads til netop at modvirke ensidig og subjektiv forskning.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























