politik

Finanslovsforslag kritiseres for manglende forskningsambitioner

Nye basisforskningsmidler til to universiteter og flere penge til klimaforskning er bl.a., hvad regeringen bringer til bordet i de kommende finanslovsforhandlinger. Vi bringer et overblik over det samlede udspil og reaktionerne på det

Af - 3. september

Fotograf: Anders Hviid

I torsdags præsenterede regeringen med finansminister Kristian Jensen i spidsen sit forslag til finansloven for det kommende år.

Regeringen vil afsætte 22,9 mia. kroner til forskning i 2019, hvilket svarer til et løft i det offentlige forskningsbudget på 160 mio. kroner.

Fra 2022 skal provenuet fra det omdiskuterede omprioriteringsbidrag på uddannelsesområdet føres tilbage til universiteterne. Provenuet vil i 2022 være på 288 mio. kroner.

Derudover vil regeringen styrke den grønne forskning med godt 400 mio. kroner, der først og fremmest skal udmøntes af Innovationsfonden.

Endeligt afsætter regeringen knap en halv milliard til nogle såkaldte strategiske initiativer inden for forskning og udvikling. Halvdelen af de penge skal bruges på at etablere nogle få særlige Pioner-centre, der både skal arbejde på forskningsmæssige nybrud og styrke Danmark i den internationale konkurrence. Et andet af regeringens strategiske initiativer er at styrke to af landets universiteter med nye basisforskningsmidler.

Fra både universiteternes og erhvervslivets side mødes finanslovsforslaget først og fremmest med ærgrelse over, at regeringens egen målsætning om, at det offentlige forskningsbudget skal udgøre, hvad der svarer til 1 procent at BNP, kun lige netop hentes i land. Samtidig lyder der fra flere sider kritik af, at regeringen mangler ambitioner for den grønne forskning.

1 procent af BNP

– På forskningsområdet holder vi skinnet på næsen, lyder det fra Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter.

– Sammenholdt med de massive grønthøsterbesparelser vi ser på uddannelsesområdet, er en beskeden stigning i de offentlige forskningsmidler selvfølgelig bedre end ingenting. Men sammenholdt med samfundsudviklingen i øvrigt er det nok mest ærgrelse, der lige nu præger stemningen i universiteternes laboratorier, fortæller han.

Også i interesseorganisationen Dansk Erhverv ærgrer mig sig over, at det offentlige forskningsbudget ikke kommer over, hvad der svarer til lige nøjagtig 1,00 procent af BNP.

– Det vidner om, at regeringen stadig styrer efter 1 procent af BNP som et loft og ikke et gulv. Vi så gerne, at man prøvede at tænke på målsætningen som et gulv, vi absolut ikke må komme under, siger Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

Fra Dansk Magisterforening lyder meldingen meget klart, at regeringen mangler ambitioner på forskningsområdet.

– 1 procent af BNP er slet ikke nok til at fastholde Danmark som et førende videnssamfund. Der er brug for en langt mere visionær forskningspolitik. Dertil kommer, at uddannelsesbesparelserne presser forskerne i dagligdagen, og det går selvfølgelig ud over forskningstiden, siger formand Camilla Gregersen.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers mener derimod, at Danmark fastholder sin position som en førende forskningsnation med regeringens finanslovsforslag.

– Vi skal have forskning, der gør gavn på både kort og lang sigt, og der synes jeg vi med finanslovsforslaget har en god balance. Jeg er særligt glad for, at vi prioriterer den type forskning, som er rettet mod at skabe fundamentale nybrud som kan fastholde Danmark som en førende forskningsnation, siger ministeren.

Styrket grøn forskning?

Det er især klimaområdet, der er i spil i regeringens forslag til den kommende finanslov. Både i form af de 400 mio. kroner til Innovationsfonden, en forsknings- og klimastrategi for landbruget og flere penge til forskning i energiteknologi efter 2020.

Men selvom området altså bliver styrket, bekymrer det Ingeniørforeningen IDA, at der ikke er sat nok penge af til grøn transport. Og formanden Thomas Damkjær Petersen undrer sig over, at det først er fra 2020, regeringen vil satse på at udvikle grøn transport.

– Der mangler langsigtet tænkning og visioner for klimaet i finansloven. Den danske klimaforskning lå på 4 procent i 2016 af den samlede offentlige forskning, og det er simpelthen for uambitiøst. Vi skal op på 6 procent, hvilket svarer til knap 1,4 mia. kroner, før vi kan kalde det en helhjertet grøn klimaindsats, siger Thomas Damkjær Petersen.

Også Danske Universiteter og Dansk Magisterforening efterspørger større ambitioner for klimaforskningen.

– Samlet set er udspillet i den beskedne ende. Vi står overfor store klimaproblemer, så der er behov både for grundlagsskabende naturvidenskabelig forskning, der øger vores forståelse af de forhold, som skaber og forstærker klimaforandringerne såvel som udvikling af teknologier, der kan hjælpe os med at håndtere de problemer der er opstået, mener Jesper Langergaard.

Han understreger, at der også er brug for at indtænke den samfundsvidenskabelige og humanistiske vinkel omkring forbrugeradfærd, miljøøkonomi og andre forhold.

Camilla Gregersen mener heller ikke, at regeringen viser tilstrækkelig vilje til at prioritere den vigtige forskning.

– Det kommer til at give bagslag, siger formanden for Dansk Magisterforening.

Nye basismidler

Regeringen foreslår desuden at styrke CBS og ITU med i alt 67 mio. kroner i form af nye basisforskningsmidler. Det er et initiativ, der glæder Dansk Erhverv, som tidligere har efterspurgt flere basismidler til netop CBS og ITU.

Udfordringen på disse to universiteter er, at begge må afvise op imod halvdelen af deres ansøgere til videregående uddannelser, fordi de ikke har tilstrækkelige basismidler til at lave en uddannelsesdækning.

– Der bliver afvist for mange dygtige studerende på ITU og CBS, selvom det er områder, hvor der virkelig er mangel på arbejdskraft. Hverken ITU eller CBS vil kunne optage flere kandidater uden flere basismidler. Så den forøgelse, regeringen foreslår, er et skridt på vejen til flere kandidater, siger Mads Eriksen.

Selvom 67 mio. kroner er et skridt i den rigtige retning, er der dog stadig langt til målstregen i forhold til at kunne optage det nødvendige antal studerende, mener Mads Eriksen.

På ITU gearer man allerede op til at uddanne flere it-specialister på grund af regeringens forslag, der dog endnu ikke er forhandlet endeligt på plads.

Med flere midler bliver det muligt for IT-Universitetet at ansætte flere forskere, som så kan uddanne flere it-kandidater og bidrage med forskning inden for vigtige områder som data science og it-sikkerhed.

Derfor glæder rektor Mads Tofte sig over forslaget:

– Med denne forøgelse af basismidlerne vil IT-Universitetet fra 2019 kunne øge antallet af studiepladser på udvalgte uddannelser, til gavn for de virksomheder, som mangler it-specialister, og til gavn for de mange velkvalificerede ansøgere til selvsamme uddannelser. Vi er glade og taknemlige for, at Uddannelse- og Forskningsminister Tommy Ahlers har lyttet til problemstillingen og har fundet en god løsning, siger rektoren.