Artiklen er opdateret den 1. april 2020 med yderligere info om, hvor de 100 mio. kr. skal findes.
I sidste uge fik ni forskningsprojekter del i den ekstraordinære bevilling fra regeringen på 50 millioner kroner til forskning, som skal være med til hurtigt at skaffe ny viden og nye løsninger i kampen mod covid-19.
Men der er potentiale og brug for mere forskning, mener ministeren. Endnu flere af de i alt 31 forskningsprojekter, som i første omgang søgte om forskningspenge, er relevante at sætte i gang hurtigst muligt, vurderer sundhedsmyndighederne, ifølge en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Læs også: Forskningsminister uddeler 50 mio. til corona-projekter – og varsler flere penge
Derfor beder uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen nu Finansudvalget om yderligere 100 millioner kroner, så bevillingen bliver på 150 millioner kroner i alt. Det var også Finansudvalget der godkendte de første 50 millioner til coronarelateret forskning for to uger siden.
– Det er imponerende, så mange yderst relevante forslag til forskningsprojekter vi har modtaget. Derfor håber jeg, at vi kan afsætte endnu flere penge, så projekterne hurtigt kan blive sat i gang og være med til at give os viden og løsninger på nogle af de hidtil usete udfordringer, vi står over for med coronavirus, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Ikke nye penge
De 100 mio., ministeren vil øremærke corona-relateret forskning, er imidlertid ikke “nye” penge til forskning, da de skal tages fra eksisterende initativer, viser et aktstykke.
Det gælder blandt andet Det Danske Universitetscenter i Beijing, der har til formål at styrke det dansk-kinesiske forskningssamarbejde, at rekruttere kinesiske forskere og studerende til Danmark og forbedre danske studerendes muligheder for at gennemføre en uddannelse i Kina.
For at styrke forskning i coronavirus, vil uddannelses- og forskningsministeren hente halvdelen af pengene, helt nøjagtig 49,9 mio. kroner, fra Universitetscenteret i Beijing. Derudover vil ministeren blandt andet hente knap 12 mio. fra lektoratsordningen, hvorigennem danske undervisere bliver ansat på udenlandske universiteter til at undervise og forske i danske samfundsforhold, og godt 8 mio. fra GTS’erne (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter).
Penge til virksomheder
Hvis Finansudvalget godkender den ekstra bevilling, kommer der ikke kun flere penge de forskningsansøgninger, der allerede er modtaget. Det betyder også, at der vil være penge til at støtte for eksempel små og mellemstore virksomheders innovations- og udviklingsprojekter, som kan hjælpe samfundet i coronakrisen, ifølge ministeren.
– Der er en enorm iderigdom ude i virksomhederne. Derfor gælder det om at handle hurtigt og få mobiliseret virksomhederne – både de etablerede virksomheder, start-ups og iværksættere. Det er dem, der kan udvikle eksempelvis bedre diagnostisk og andet medicinsk udstyr, teknologier til at monitorere smitten eller andre løsninger, som kan bruges i hele samfundet i kampen mod coronavirus, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Det bliver Innovationsfonden, der skal stå for støtten til virksomheder. Der bliver etableret en fast track ordning, så ansøgnings- og bevillingsprocessen kan blive foretaget ekstraordinært hurtigt, så virksomhederne kan komme i gang med arbejdet. Derudover vil Danmarks Frie Forskningsfond via en fast track ordning kunne hjælpe nye coronarelaterede forskningsprojekter.
Læs også: Innovationsfonden klar med hastepulje til corona-forskning
Finansudvalget skal behandle anmodningen fra uddannelses- og forskningsministeren torsdag den 2. april 2020.
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























