I kølvandet på deres årskonference har Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) fremlagt fire konkrete opfordringer til regeringen og de politiske beslutningstagere på Christiansborg. Opfordringerne skal hjælpe med at styrke det vidensbaserede grundlag for at håndtere kriser som COVID-19 fremover.
Det første råd lyder, at flere forskellige fagligheder skal i spil ved den videnskabelige rådgivning af politikerne. Det andet går på behovet for en gensidig forventningsafstemning omkring henholdsvis politikerens og forskerens rolle. Det tredje råd er, at begge sider skal være mere åbne omkring deres behandling og brug af data.
Og sidst men ikke mindst så bør der være en videnssparing på tværs af landegrænser omkring opnåelsen af nye resultater, mener forskningsrådet.
Ifølge formand for DFiR Frede Blaabjerg er særligt tværfagligheden essentiel for at forbedre den politiske håndtering af kriser i Danmark.
Behov for tværfaglig viden
Under COVID-19 har regeringen først og fremmest rådført sig med sundhedsfaglige og dernæst økonomiske eksperter. Men de humanistiske, tekniske og samfundsfaglige forskere kom sent i spil mener DFiR, og derfor skal der etableres bredere sammensatte ekspertpaneler.
– I starten var der tale om en regulær sundhedskrise. Men som månederne gik, stod det klart, at udfordringen bredte sig til at omhandle mange aspekter. Mennesker blev ramt socialt, og vores relationer blev gjort virtuelle over nettet. Derfor er der også i den grad brug for, at humaniora og mere tekniske eksperter trækkes ind i den faglige rådgivning af, hvordan vi håndterer krisen, siger Frede Blaabjerg.
Derfor håber han, at regeringen og de enkelte ministerier vil gøre mere ud af rådføre sig med et bredt udvalg af eksperter, hvis faglighed – i tilfældet med corona – når ud over det sundhedsfaglige og økonomiske felt.
Det gælder nu og ved fremtidige kriser. Frede Blaabjerg peger på potentielle cyberangreb som eksempel. Angribes Danmark kollektivt med en nedlukning af nettet, så vil Forsvaret med rette kunne trække på et bredt udvalg af forskere fra landets universiteter. Det kan være til alt fra logistisk sparring på, hvordan man opretholder serviceydelser til landets borgere, til hvordan man rent teknisk får oprettet sikre betalingskanaler igen.
Også i den nuværende sundhedskrise har vi set eksempler på, at politikerne kunne have stået stærkere, hvis de havde haft et bredere videnskabeligt grundlag at stå på, inden de påpeger han. Eksempelvis ved nedgravningen af de mange aflivede mink og de medfølgende risici.
– Hvis man nu bare havde haft et fornuftigt forstudie før eksekveringen i mink-sagen. Få timer efter beslutningen kunne man høre en velkvalificeret forsker advare imod nedgravningen. Når de objektive argumenter er klare, så skal vi passe på med de her sager, hvor politikerne ikke lytter, siger Frede Blaabjerg.
Åbenhed omkring data
Han mener også, at politikerne bør være mere åbne og ærlige omkring, hvilken specifik viden de tager beslutninger på baggrund af. Ellers er det svært at holde både dem og de rådgivende forskere ansvarlig.
– Det er farligt, hvis politikerne bare siger, at en given beslutning er baseret på et “forskningsgrundlag”. De er nødt til at kunne fortælle præcist hvilket grundlag i form af en specifik forsker eller et ekspertpanel. Hvis det ikke er muligt, så må man være ærlig og sige, at et givent valg er udtryk for en klar politisk prioritering, siger Frede Blaabjerg.
Omvendt stiller et tæt samarbejde om krisehåndtering også krav til forskernes åbenhed.
– Som forsker er det samtidig vigtigt, at man er 100 procent åben omkring usikkerhederne ved ens viden. Forskere må sørge for at lægge deres resultater åbent frem og give udtryk for ukendte faktorer. Det kunne være om effekten af ny medicin, uddyber DFiR-formanden.
Frede Blaabjerg understreger slutteligt, at medicinske forskeres åbne deling af data og resultater under corona bør fortsætte efter pandemien. Forskere har et ansvar for, at kollegaer i andre lande kan læne sig op ad deres forsøg og bruge dem til at afkræfte eller bekræfte hypoteser, mener han.
Derfor bør det være almen skik, at at man vægter deling over konkurrence, når det gælder håndteringen af større samfundskriser, mener han.
