Regeringens grønne forsknings- og innovationsstrategi mangler konkrete mål for, hvordan forskning og innovation skal bidrage til, at Danmark når klimamålene i 2030 og i 2050. Det mener Tænketanken DEA, der står bag en omfattende analyse af regeringens grønne strategier.
– Regeringen har med forskningsstrategien og de fire missioner sat en ny retning for strategisk forskning og innovation. Vi kunne godt tænke os, at regeringen forholder sig mere konkret til, hvordan den forventer, at missionerne bidrager til klimamålene i 2030 og 2050. Der mangler tydelige mål og køreplaner for forskningsstrategien, udtalte Jeppe Wohlert, programleder i DEA, for nylig til Science Report.
Den vurdering er uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ikke enig i:
– DEA efterlyser mere detaljerede mål for missionerne, men jeg er ikke tilhænger af at insistere på at fastlægge alt i detaljer fra et skrivebord, før man kan handle. Det gælder i særdeleshed her, hvor vi har travlt med at nå klimamålene, lyder det i et skriftligt svar til Science Report.
– Vi (regeringen og Folketingets partier, red.) har peget på fire områder, hvor der er enighed om, at der både er behov for og potentiale til, at forsknings- og innovationsmissionerne kan bidrage til at nå klimamålene. Der vil være stor forskel på, hvordan missionerne skal tilrettelægges inden for de fire områder. Derfor er der en stor grad af frihed for de universiteter og virksomheder, der skal lede indsatsen. Det, mener jeg, grundlæggende er sundt, uddyber ministeren.
De fire missioner er:
– Fangst og lagring eller anvendelse af CO2 (Carbon capture)
– Grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X)
– Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion
– Cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Det er regeringens vurdering, at det presserende har været at definere nogle nationale missioner for den grønne forskning og innovation, hvorefter indsatsen kan udvikles undervejs, forklarer Ane Halsboe-Jørgensen og tilføjer, at:
– Vi kommer jo til – sammen med Innovationsfonden og andre ministerier – at følge missionerne og partnerskaber tæt, så vi sikrer, at vi hele tiden går i den rigtige retning.
Samarbejde med industrien
Det er partnerskaberne, hvor forskere og virksomheder går sammen om at udvikle nye løsninger, der skal drive de fire missioner i strategien.
I 2021 skal Innovationsfonden udmønte de 700 millioner kroner fra forskningsreserven, der er afsat til nye missionsdrevne partnerskaber.
I sidste uge meldte Innovationsfonden sig klar med første skridt i køreplanen for, hvordan de mange millioner skal uddeles, og hvad forskere og virksomheder skal lægge vægt på i ansøgningen.
Fonden vil i udvælgelsen især lægge vægt på den indflydelse, partnerskaberne forventer at have på klimamålene og på “kvaliteten af forskning, innovation, effektivitet, implementering og værdiskabelse,” skriver fonden.
Det er forventningen, at processen med at udvikle såkaldte roadmaps til hver mission og partnerskab sættes i gang omkring februar eller marts.
Det er ikke alene i partnerskaberne, men generelt for den grønne forsknings- og innovationsstrategi, at samarbejdet mellem universiteter og industrien spiller en afgørende rolle. Ikke mindst i forhold finansiering, forklarer programleder i DEA, Jeppe Wohlert:
– Forskningslitteraturen peger på, at der kan gå mange årtier før en lovende løsning virker i stor skala og bliver tilstrækkeligt omkostningseffektiv til at markedet efterspørger den. Det ønsker regeringen at gøre endnu hurtigere uden at være konkret omkring, hvor pengene skal komme fra. Derfor er regeringen nødt til at kigge på andre finansieringskilder end de 2,7 milliarder til grøn forskning (der samlet set er afsat i 2021, red.). Man er også nødt til at tiltrække investeringer fra det private erhvervsliv. For der er grænser for, hvor langt man kan nå med de offentlige investeringer.
Ifølge Ane Halsboe-Jørgensen er regeringen dog ikke urolig for, at der kommer til at mangle penge fra industrien.
– Det er min helt klare forventning, at det danske erhvervsliv ser potentiale i at medfinansiere udviklingen og opskaleringen af teknologierne. Både de 13 Klimapartnerskaber, Dansk Industri og en række store virksomheder har tilkendegivet store ambitioner på området. Og derfor fortsætter vi – blandet andet i regeringens Grønne Erhvervsforum – dialogen med erhvervslivet om, hvordan vi sammen kan investere i udviklingen af de nye teknologier, siger ministeren.
Manglende kobling?
Forsknings- og innovationsstrategien er ikke den eneste grønne plan, regeringen har lanceret. Ud over klimamålene er der både en strategi for offentlige grønne indkøb og en grøn skattereform, men der mangler en kobling mellem de forskellige strategier, mener DEA.
I strategien for offentlige indkøb, der også er fra efteråret 2020, har regeringen for eksempel ikke forholdt sig, hvordan de offentlige indkøb kan styrke efterspørgslen på de teknologier, der er knyttet til de fire grønne missioner i forskningsstrategien, ifølge tænketanken.
– Når vi investerer i forskning og innovation, så er fokus på udviklingen af teknologier og løsninger, som endnu ikke er på markedet. Derfor mener jeg også, at det er for tidligt at indbygge dem direkte i eksempelvis statens eller kommunernes indkøbspolitik, lyder det i den skriftlige kommentar fra uddannelses- og forskningsministeren.
– Vores tilgang har som sagt været at komme i gang og udvikle indsatsen undervejs. Og så følger vi naturligvis missionerne og partnerskaber tæt, så vi får skabt de rette koblinger med andre offentlige værktøjer, tilføjer hun.
Endeligt mener Tænketanken DEA også, at det er en svaghed i den grønne strategi, at regeringen ikke forholder sig til, hvordan man vil understøtte udviklingen af et marked, hvor de grønne innovationer/løsninger kan tages i brug og først derved få en effekt på udledningen af drivhusgasser.
– Regeringen er meget optaget af, at de nye grønne løsninger skal kunne komme i brug. De fire missionsområder er ikke taget ud af det blå. Inden for områderne CO2-fangst, Power-to-X og Cirkulær økonomi er der allerede indgået aftaler med et bredt flertal af Folketinget, så vi kan få et marked for de nye teknologier. Det skal blandt andet ske ved, at vi regulerer markedet og investerer i løsninger, hvor de nye teknologier bedre kan bruges, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
