Den tidligere professor i udviklingspsykologi, 82-årige Helmuth Nyborg, har fået massiv medieomtale efter Stram Kurs bekendtgjorde, at forskeren stiller op for partiet til Folketingsvalget 2019.
Helmuth Nyborg er i forvejen en omdiskuteret – og for mange kontroversiel forsker, der blandt andet har forsket i biologisk betingede intelligensforskelle mellem køn, og som mener, at ikke-vestlig indvandring vil få Danmarks gennemsnitlige IQ til at falde med tiden.
Det er også denne forskning, som danner grundlaget for hans politiske holdninger.
Science Report har talt med Helmuth Nyborg om, hvorfor han stiller op, hvad det kan få af betydning for hans troværdighed som forsker, og hvad Stram Kurs’ politiske holdning er på uddannelses- og forskningsområdet.
Du sagde for fire måneder siden, at du ikke ville stille op i politik, og at du ikke har nogen holdninger. Hvordan kan det være, at du har skiftet mening nu?
– Det var fordi, jeg fik invitationen. Jeg tror ikke, jeg havde sagt ja, hvis jeg havde fået invitationen tidligere. Det er et catch-22 (… man kan ikke vinde, red.). Hvis du vil have accept som forsker, skal du ikke politisere. Men hvis du ser, at din forskning bliver brugt forkert, bliver du nødt til at gå ind i politik.
Hvorfor er det partiet Stram Kurs, som du har valgt at stille op for?
– Fordi, jeg blev inviteret. Og fordi noget af min forskning går i den retning.
Du har udtalt til Information, at det var dybt ulykkeligt, hvis højrenationalistiske partier brugte din forskning til at understøtte deres ideologi. Hvad har ændret sig – er det ikke i høj grad dét, som du selv gør nu?
– Der er ikke noget, som har ændret sig. Da jeg sagde det, tænkte jeg på ekstreme højrekræfter som nazisterne. Jeg betragter ikke Stram Kurs som højrenationalistisk. Den klassificering kan jeg ikke acceptere.
– Og det er forkert, når man taler om højre og venstre. For det, som er ekstremt for én, er ikke nødvendigvis for en anden. Stram Kurs søger, så vidt jeg forstår at holde Danmark demokratisk. Det kan aldrig være et højreorienteret ærinde.
Får det nogen betydning for din troværdighed som forsker, at du går ind i politik?
– Det vil sikkert forringe min akademiske værdighed. Men det kan være, at min forskning får mere lydhørhed, og det er en pris, som jeg godt vil betale.
Vi har hørt meget om Stram Kurs’ udlændingepolitik. Hvad har partiet ellers af mærkesager?
– Jeg kan se, at nogle mennesker formår at udtale sig om mange emner, og jeg beundrer dem for det. Men jeg har dem mistænkt for, at de ikke kan svare i dybden, hvis man spurgte mere ind. Når jeg har valgt at sige ”ja tak” til invitationen fra Stram Kurs, er det fordi, indvandring har højeste prioritet på min liste.
Hvad har du ellers på listen?
– Nummer to er uddannelsessektoren som universiteterne og mellemuddannelserne.
– Her er min egen holdning, at folkeskolen laver for mange forsøg uden at lave en effektanalyse. Når folkeskolen laver et større initiativ eller aktivitet, vil jeg gerne se nogle videnskabelige meninger om, hvor det skal ende henne, og om man nåede målet.
Nu kommer du selv fra forskningsmiljøet. Hvad er din holdning her?
– Vores forskningsmiljø er på visse områder betændt. Det gælder både de danske og udenlandske universiteter. Visse forskningsresultater kommer ikke frem, og folk bliver direkte afskediget, hvis de fremviser data, der ikke passer ind.
Kommer den holdning fra dine personlige oplevelser på det område?
– Det udspringer af det. Jeg vil vove at påstå, at jeg er et sandhedsvidne.
– På de moderne universiteter stemmer 60-80 procent til den venstre side, og det kan mærkes i både undervisningen, pensum og i forskningen. Der er også langt mellem republikanerne på universiteterne i USA, og de samme tendenser ses i Danmark – der har vi som bekendt bare højre og venstre. Og så er vi tilbage til den ulyksalige opdeling af højre og venstre i politik.
Tror du, at du var gået ind i politik, hvis du ikke var pensioneret?
– Det er nok et tidsmæssigt tilfælde. Det er ingen hemmelighed, at hvis jeg sagde det dengang, som jeg siger nu, ville jeg blive afskediget. Nu kan de højest tænke, at jeg er en gammel gråhåret idiot.
Forsiden lige nu:

Ny magtudredning skal undersøge demokratiets kapløb med tiden
Professor i statskundskab Michael Bang Petersen er forskningsleder af en ny magtudredning, som skal undersøge demokratiets tilstand og videnskabens rolle i et samfund udfordret af tid og teknologi. Det er første gang i 20 år.

Ny alliance skal veksle viden til biodiversitet i erhvervslivet
Lyttebøfferne er slået ud i det såkaldte “Biodiversitetspartnerskab”. Miljøministeriet, organisationer og forskere skal det næste år samle anbefalinger til danske virksomheder indsatser for at beskytte verdens natur.

Novo Nordisk Fondens fem nye forskningsgrupper arbejder med innovativ CO2-fangst
Novo Nordisk Fonden går ind i nye, uudforskede områder og støtter fem nye CO₂-projekter. Projekterne skal skabe innovativ, tværfaglig forskning inden for områder, der supplerer centrets eksisterende forskning i CO₂-fangst.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.