Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Politik

Bred tilfredshed med politisk aftale, men flere knaster skal files til, mener forskningsaktører

Trods et permanent løft af basismidlerne til Aalborg Universitet er AAU-rektor stadig kritisk. DI og DM er positive, men …

Per Michael Johansen
Per Michael Johansen er rektor på Aalborg Universitet. Foto: Aalborg Universitet.

Fire danske universiteter kan se frem til et økonomisk løft i 2022.

Det stod klart, da regeringen fredag præsenterede en ny aftale om fordelingen af basismidlerne til forskning på de danske universiteter.

Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og IT Universitet får ifølge aftalen tilført et engangsbeløb. Derudover står Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet til at få et permanent løft i basismidlerne.

Læs også: Her er aftalen om universiteternes forskningsmidler

AUU: Et forældet og uretfærdig system

På Aalborg Universitet har de ad flere omgange været kritiske over for fordelingen af basismidlerne.

I forsommeren kørte blandt andet en debat i Jyllands-Posten, og i Weekendavisen i juni kritiserede AAU’s rektor Per Michael Johansen igen fordelingen.

Da aftalen blev offentliggjort fredag lige før middag, var Per Michael Johansen hurtigt ude med et opslag på Twitter, hvor han takkede for anerkendelsen af “den historisk ulige fordeling af basismidlerne”, men stadig langede ud efter systemet, som han kaldte forældet.

– I dag bliver mere end 80 pct. af basismidlerne fordelt efter en model fra 1970’erne, hvor kriterierne er uigennemskuelige. Der stilles de samme krav til universiteterne, og vi måles på det samme outcome, men universiteterne får ikke samme muligheder for at levere på kravene til forskning, uddannelse og innovation, skriver Per Michael Johansen i en mail til Science Report.

Ifølge Per Michael Johansen er nuværende model er uigennemskuelig, fordi kun 18 procent af de godt ni milliarder kroner fordeles efter universiteternes resultater.

– Tilbage i 2009 anerkendte man, at der var et problem med en uretfærdig fordeling af midlerne og indførte fire resultatkriterier. Problemet er, at den gennemskuelige, resultatbaserede model først er indfaset om 440 år(!), fordi omfordelingen kun sker med to pct. om året, skriver han videre.

– Dansk Industris beregninger viser, at hvis de historiske midler blev fordelt helt efter den gennemskuelige resultatbaserede model, så stod Aalborg Universitet til at modtage 200 mio. kr. mere om året, skriver Per Michael Johansen.

DI positive, men …

Hos Dansk Industri har de heller ikke champagneflaskerne fremme, selv om de generelt set er positive over for den nye aftale.

– Det er positivt, at der er blevet fundet flere penge til forskning. Det er helt ekstremt vigtigt for Danmark som samfund, så det er vi glade for, siger fagleder for forskning og uddannelse i Dansk Industri, Bjarke Lind. 

De ønsker ikke gå ind i debatten om fordelingen af midlerne. Hos DI kunne de dog godt have tænkt sig, at der var fundet endnu flere penge frem til forskning.

– Vi har jo et klart erklæret mål hos DI om, at det offentlige forskningsbudget skal op på halvanden procent af BNP. Så vi kunne godt have tænkt os, at der var kommet endnu flere penge til universiteterne, siger Bjarne Lind.

Læs også: Ulla Tørnæs: Derfor er Venstre uden for aftalen om basismidlerne

Den ekstra pose penge, der dog er kommet, appellerer DI til, at universiteterne bruger på forskning inden for det digitale område, hvilket DI’s medlemsvirksomheder i særlig grad efterspørger.

ITU er det universitet, der får færrest ekstra penge tilført i aftalen, og de får ikke en fast stigning i basismidlerne, ligesom SDU, RUC og AAU gør. Hvad mener I om det, når nu jeres medlemsvirksomheder efterspørger mere forskning på it-området?

– Vi er positive over for, at ITU får nogle flere penge, så de blandt andet kan uddanne flere kandidater, men vi blander os ikke i, hvilke universiteter der får hvad fremadrettet. Det er ikke vores lod, siger Bjarke Lind.

DM: Dejligt med et løft

Hos DM glæder formand Camilla Gregersen sig over, at der er sket et løft i basismidlerne – især fordi pengene ikke bliver taget fra de andre universiteter, påpeger hun over for Science Report.

– Vi har ikke brug for, at der kun bliver flyttet rundt på midlerne. Vi har brug for, at der kommer flere midler til de universiteter, som helt åbenlyst har ligget for lavt. Det har vi lobbyeret for, og jeg værdsætter, at politikerne har lyttet og ageret. 

Hun fortsætter:

– Det er dejligt, at der er kommet et fireårigt løft på AAU, SDU og RUC. Det er faste beløb, der batter noget i forhold til at få stabilitet ind i forskningsmiljøerne, så man ikke skal være i konstant alarmberedskab om, hvordan midlerne skal hænge sammen.

Formand for DM, Camilla Gregersen. Foto: Jacob Nielsen

Hun betegner det dog kun som “et lille skridt”.

– Nogle gange kan man næsten grine af, at vi siger: ”Wow, fem millioner kroner årligt til RUC – frem med champagnen”. Men det, der er interessant i det, er jo, at der ligger en anerkendelse af, at der er nogle, der får for lidt, siger hun.

– Derfor betragter jeg det som første skridt til forhåbentlige flere skridt på området. Der var jo for eksempel ikke nogle ekstra midler til CBS i denne omgang – det kunne jeg da godt tænke mig, at man kiggede på i næste ombæring.  

Udover det med pengene, så glæder Camilla Gregersen sig også på den del af aftalen, som handler om afbureaukratisering af BFI-systemet. Det betyder, at forskerne for mere tid til at lave forskning, og det er rigtig positivt, mener hun.

Hos Ingeniørforeningen IDA er det faktisk det punkt, som de glæder sig allermest over, lyder det på Twitter:

Opfordrer til fælles kamp

Selv om der er kommet flere penge kritiserer rektor for Aalborg Universitet, Per Michael Johansen, stadig den model, man bruger til at fordele basismidlerne mellem de otte universiteter. Hvad mener DM om det?

– Det er jo rigtigt, at der er nogle universiteter – inklusive Aalborg – der ligger meget lavt, og at der ligger nogle gamle aftaler om fordelingen. Men vores perspektiv er, at vi er nødt til at hæve basismidlerne i stedet for at omfordele midlerne internt, siger Camilla Gregersen.

– Vi har brug for mere forskning – også på nogle af de nyere universiteter. Så jeg håber, at at man kan stå sammen og sige, at her er altså nogen, der skal have et løft, i stedet for det bliver alles kamp mod alle. 

Læs også: Universiteter vil have ny model for forskningsreserven

Rektor på Aalborg Universitet Per Michael Johansen understreger over for Science Report, at de ikke ønsker “at tage noget fra nogen”, og at de helst så “en ambitiøs plan for forskningen i Danmark, hvor man hen over en årrække sigtede mod en forskningsinvestering på op mod 1.5 procent af BNP”.

– Men vi ønsker, at der skal ske et opgør med de uigennemskuelige historiske privilegier, der ligger i den nuværende fordeling af basismidlerne, og at alle universiteter får de samme vilkår i fordelingen af basismidlerne. Vi glæder os over de nye midler, og vi siger mange tak, men vi efterspørger fortsat, at vi får en tidssvarende model, hvor universiteternes bidrag og resultater til at løse verdens problemer belønnes i højere grad, skriver han til Science Report.

Forsiden lige nu:

Johan Olsen modtager hæderspris 

– Han forener et aktivt forskerliv og et musikerliv i bandet Magtens Korridorer med en bred populær forskningsformidling, siger professor Anja C. Andersen.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.