Regeringen har netop præsenteret sit forslag til en ny finanslov for 2022. Finansminister Nikolaj Wammen (S) havde på forhånd varslet en stram finanslov – dog på et positivt grundlag.

Ifølge prognoserne står Danmark til at få den største vækst i 15 år her i 2021, hvilket er et år tidligere end forventet. Regeringen lægger derfor op til, at man afsætter den sædvanlige ene procent af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP).

Det giver i omegnen af 25,3 milliarder kroner til offentligt finansieret forskning og er ifølge uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) et ”historisk højt niveau”.   

– Forskningsmiljøer i verdensklasse giver os ny viden, fremskridt og et styrket erhvervsliv, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Han fortsætter:

– Og når forskningen gavner erhvervslivet, gavner den også dansk økonomi og beskæftigelse. Derfor har regeringen lagt vægt på, at forslaget til finansloven opretholder det historisk høje niveau for midler til forskningen.

De 25,3 millioner kroner er 600 millioner mere end sidste år, hvor vi så et fald i BNP – og der derfor blev afsat færre penge til forskning (23,5 millioner, red.).   

Fordelingen af forskningsreserven bliver afgjort i et decentralt forhandlingsforløb , som regeringen inviterer Folketingets partier til drøftelse om, som led i finanslovsforhandlingerne.