I sidste uges forskningsaftale blev der afsat 50 millioner årligt fra 2021-2024 til at styrke forskning på børneområdet. Midlerne skal gives til forskning med praksisnær forankring og udvikle en gren, der i dag er alt for lille og fragmenteret, lyder det.
Stefan Hermann, rektor ved Københavns Professionshøjskole, er enig i, at den pædagogiske børneforskning i dag er begrænset i omfang.
– Professionshøjskolens forskningsopgave er relativt ny. Vi fik vores første bevilling i 2013, og den er meget lille sammenlignet med universiteternes. Sammenlagt har vi lidt under 100 millioner om året til pædagogisk forskning, selvom pædagoguddannelsen er Danmarks største videregående uddannelse, siger han.
Stor uddannelse men få forskningsmidler
Stefan Hermann gør opmærksom på, at pædagoguddannelserne i Danmark optager syv til otte procent af alle videregående studerende. Hvert år optager Københavns Professionsskole flere studerende, end man tager ind på samtlige uddannelser på Roskilde Universitet. Alligevel får skolen og pædagoguddannelsen langt færre midler.
– Det er ikke et område, der er prioriteret ude i fonds-Danmark. Det har heller ikke haft en strategisk placering i uddelingspolitik, som eksempelvis sundhed og energi har haft. Derfor er det kærkomment, at staten øremærker penge til kapacitetsopbygning på pædagogfeltet, siger han.
Allerede i 2018 konkluderede en rapport fra Tænketanken DEA, at der er brug for praksisnær forskning. Det kan eksempelvis være at gå helt tæt på børns lur og praksis omkring det i vuggestuen, hvor resultaterne kan bruges som ”spejl” for andre pædagogers arbejde og bidrage til nye forståelser og eventuelle ændringer af egen praksis, fortæller Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund (BUPL).
På langt sigt vil det betyde at vi får uddannet pædagoger, som har en væsentlig mere solid base for at bruge deres faglige dømmekraft i praksis
Ifølge Stefan Hermann, vil det også være godt, hvis noget af den nye funding gik til viden om organisering og ledelse af børnefællesskaber samt pædagogisk forskning om leg.
Hos SF glæder forskningsordfører og medlem af Børne- og Undervisningsudvalget Astrid Carøe sig over de nye midler.
– Vi kæmpede for det sidste år og fik det ikke med. I år er det kommet med, og det er en af SF´s helt store sejre i de her forhandlinger. For os stemmer det rigtig godt overens med, at vi gerne vil have uddannet flere pædagoger, så vi kan få minimumsnormeringer, siger hun.
Pædagoger med stærkere faglig dømmekraft
Hun tilføjer, at feltet er underbelyst sammenlignet med for eksempel skoleområdet.
– Det skal man tage alvorligt, for vi skal have praksisnær undervisning og praksisnær forskning. Der er behov for at få et ordentligt vidensgrundlag for pædagoguddannelsen, siger hun.
Der er flere videnshuller at afdække med de nye midler. For eksempel peger en spritny rapport fra DEA på, at der kun i meget begrænset omfang er gennemført studier af de yngste børns fysiske og motoriske udvikling. Den kreative udvikling for babyer er også underbelyst.
Ifølge BUPL sikres praksisrelevans også ved, at pædagoger og undervisere på pædagoguddannelsen inddrages i forskningsprocessen eksempelvis som medforskere eller som følgegruppe, der kvalificerer og perspektiverer forskningsspørgsmål og analyser. Med forskningsaftalens øremærkning bliver der formentligt grobund for at videreuddanne flere ph.d.-er og adjunkter inden for området, noterer Stefan Hermann.
– På langt sigt vil det betyde at vi får uddannet pædagoger, som har en væsentlig mere solid base for at bruge deres faglige dømmekraft i praksis, når de skal drage omsorg og skabe udvikling for små børn. Det vil også være med at give både kommunale og statslige aktører et bedre beslutningsgrundlang for, hvordan man arbejder med nye og udvidede pædagogiske lærefag, siger han afslutningsvist.
Læs også: Forskningsreserven skal skubbe på grønt samspil mellem forskning og erhvervsliv.
