Et bredt flertal af partier i Folketinget er blevet enige om, hvordan den såkaldte udflytningsaftale skal implementeres frem mod 2030.
– Med aftalen har vi fortsat stærke universiteter i de største byer, der oprettes flere gode muligheder for uddannelse i alle landsdele. Til gavn for både for de unge og deres muligheder, men også for de lokale virksomheder og kvaliteten i den lokale velfærd, siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) i en pressemeddelelse.
I regeringens udspil fra maj 2021 lød det, at universiteternes optag i de fire største byer skulle reduceres med op til 10 procent.
Den aktuelle aftale landede på en mindre reduktion.
– I stedet er vi landet på omkring seks procent, som betyder markant færre nedskaleringer, men fortsat flere nye uddannelser tæt på unge uden for storbyerne, lyder det fra Astrid Carøe, uddannelsesordfører i SF.
Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet reduceres uddannelsespladserne i de fire største byer 6,4 procent, hvilket svarer til omkring 4.350 uddannelsespladser. Her bliver omkring 2.400 udflyttet, mens resten bliver nedlagt.
Blandt universiteterne slipper IT-Universitetet som det eneste for at skulle skære i optaget af studerende.
”Aftalepartierne lægger vægt på, at ITU er en lille institution, som uddanner til et arbejdsmarked med stor efterspørgsel og således generelt har dimittender med lav ledighed. Partierne er på den baggrund enige om, at ITU friholdes for konkrete udflytnings- og nedskaleringsforventninger frem mod 2030,” lyder det i sektorplanen for universitetsområdet.
Jeg glæder mig over, at partierne har lyttet til @Danskeuni input, og at der er afsat ekstra midler. MEN det er meget ærgerligt med loft over studiepladser på hovedcampusser. Det gør det svært, når vi skal handle på samfundets behov for kandidater. Rækker pengene? #uddpol
— Anders O. Bjarklev (@ABjarklevDTU) March 22, 2022
I samme sektorplan roser politikerne de otte universiteter for ”grundige og konstruktive indspil”.
– Jeg er glad for, at Folketingets partier har lyttet til universiteternes indspil – og i store træk har taget planerne udarbejdet på universiteterne til sig i den politiske proces. På den måde er aftalen landet fornuftigt, siger Anders O. Bjarklev, rektor på DTU og formand for Danske Universiteters rektorkollegium, i en pressemeddelelse.
Her udtrykker han dog også bekymring for konsekvenserne af aftalen.
– Aftalens ”loft” over uddannelsespladser i de store byer frem mod 2030, er fortsat problematisk. Loftet gør det vanskeligere for universiteterne at uddanne til samfundets behov, når vi fremadrettet skal nedlægge pladser, før nye kan oprettes.
Og videre:
– Min største bekymring er, at vi kan få vanskeligt ved at tiltrække studerende til de nye udbud uden for de store byer. Hvis det sker, får vi færre af de kompetencer, vi har brug for, og så skal der være en mulighed for stoppe op og lave justeringer. Vi lever af viden i Danmark, og det kommer vi også til fremtiden.
Læs også: Overblik: Her er universiteternes udflytningsplaner
Danske Professionshøjskoler bakker fortsat op om aftalen ’Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark’. Alligevel stiller Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler, sig kritisk over for aftalen.
Ikke mindst, fordi søgningen til professionsuddannelserne på velfærdsområdet via kvote 2 har været lavt.
– Problemet er ikke, at der mangler uddannelsespladser på disse uddannelser hverken i provinsen eller i byerne. Det, vi står overfor, er derimod historien om en bebudet katastrofe: At vores velfærd smuldrer, fordi hospitaler, folkeskoler og børnehaver mangler professionelle og dygtige sygeplejersker, lærere og pædagoger. Og de selvsamme uddannelser mangler studerende. Det er det, som kræver politisk fokus, siger Stefan Hermann.
Bag aftalen står regeringen, Venstre, SF, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne. Dermed står Radikale Venstre, Frie Grønne, Moderaterne og Enhedslisten uden for aftalen.
Forsiden lige nu:

Dansk professors fluorid-forskning passede ikke til Harvard University
Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, stopper sit mangeårige virke som adjungeret professor på Harvard University. Det sker angiveligt, fordi Harvard University ønsker at distancere sig fra hans forskning i fluorid.

Dansk hjerneforskning får central plads i europæisk samarbejde
Det danske medlemskab af EBRAINS sætter en tyk streg under Danmarks position inden for neurovidenskab, neurologi og computerscience.

Steffen Petersen: – Min vejleder tryglede mig om at blive forsker
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Professor Steffen Petersen var aldrig blevet forsker, hvis det ikke havde været for en meget insisterende vejleder.
Seneste artikler:

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.