IT-Universitetet slipper for at skære i optaget af studerende

Et bredt flertal af partier i Folketinget er blevet enige om, hvordan den såkaldte udflytningsaftale skal implementeres frem mod 2030.

– Med aftalen har vi fortsat stærke universiteter i de største byer, der oprettes flere gode muligheder for uddannelse i alle landsdele. Til gavn for både for de unge og deres muligheder, men også for de lokale virksomheder og kvaliteten i den lokale velfærd, siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) i en pressemeddelelse.

I regeringens udspil fra maj 2021 lød det, at universiteternes optag i de fire største byer skulle reduceres med op til 10 procent.

Den aktuelle aftale landede på en mindre reduktion.

– I stedet er vi landet på omkring seks procent, som betyder markant færre nedskaleringer, men fortsat flere nye uddannelser tæt på unge uden for storbyerne, lyder det fra Astrid Carøe, uddannelsesordfører i SF.

Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet reduceres uddannelsespladserne i de fire største byer 6,4 procent, hvilket svarer til omkring 4.350 uddannelsespladser. Her bliver omkring 2.400 udflyttet, mens resten bliver nedlagt.

Blandt universiteterne slipper IT-Universitetet som det eneste for at skulle skære i optaget af studerende.

”Aftalepartierne lægger vægt på, at ITU er en lille institution, som uddanner til et arbejdsmarked med stor efterspørgsel og således generelt har dimittender med lav ledighed. Partierne er på den baggrund enige om, at ITU friholdes for konkrete udflytnings- og nedskaleringsforventninger frem mod 2030,” lyder det i sektorplanen for universitetsområdet.

I samme sektorplan roser politikerne de otte universiteter for ”grundige og konstruktive indspil”.

– Jeg er glad for, at Folketingets partier har lyttet til universiteternes indspil – og i store træk har taget planerne udarbejdet på universiteterne til sig i den politiske proces. På den måde er aftalen landet fornuftigt, siger Anders O. Bjarklev, rektor på DTU og formand for Danske Universiteters rektorkollegium, i en pressemeddelelse.

Her udtrykker han dog også bekymring for konsekvenserne af aftalen.

– Aftalens ”loft” over uddannelsespladser i de store byer frem mod 2030, er fortsat problematisk. Loftet gør det vanskeligere for universiteterne at uddanne til samfundets behov, når vi fremadrettet skal nedlægge pladser, før nye kan oprettes.

Og videre:

– Min største bekymring er, at vi kan få vanskeligt ved at tiltrække studerende til de nye udbud uden for de store byer. Hvis det sker, får vi færre af de kompetencer, vi har brug for, og så skal der være en mulighed for stoppe op og lave justeringer. Vi lever af viden i Danmark, og det kommer vi også til fremtiden.

Læs også: Overblik: Her er universiteternes udflytningsplaner

Danske Professionshøjskoler bakker fortsat op om aftalen ’Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark’. Alligevel stiller Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler, sig kritisk over for aftalen.

Ikke mindst, fordi søgningen til professionsuddannelserne på velfærdsområdet via kvote 2 har været lavt.

– Problemet er ikke, at der mangler uddannelsespladser på disse uddannelser hverken i provinsen eller i byerne. Det, vi står overfor, er derimod historien om en bebudet katastrofe: At vores velfærd smuldrer, fordi hospitaler, folkeskoler og børnehaver mangler professionelle og dygtige sygeplejersker, lærere og pædagoger. Og de selvsamme uddannelser mangler studerende. Det er det, som kræver politisk fokus, siger Stefan Hermann.

Bag aftalen står regeringen, Venstre, SF, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne. Dermed står Radikale Venstre, Frie Grønne, Moderaterne og Enhedslisten uden for aftalen.