– Det kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt.
Sådan lød det tirsdag fra transportminister Benny Engelbrecht (S), da han på et åbent samråd i Finansudvalget blev spurgt, hvor meget Københavns Universitet ender med at skulle betale i husleje for Niels Bohr Bygningen.
– Det er endnu for tidligt at konkludere på, hvilke konkret økonomiske konsekvenser sagen vil få for KU, havde uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) sagt umiddelbart inden.
Læs også: Strid om Niels Bohr-bygning fortsætter efter kritik fra Rigsrevisionen
Sagen om Niels Bohr Bygningen er så speget, at det ikke er helt ved siden af at bruge ordet ”skandale”. At den samtidig er kompliceret, gør ikke sagen bedre.
“Undervurderet og underbudgetteret”
Kort fortalt indgik KU i 2010 en aftale med Bygningsstyrelsen om opførelsen af en ny bygning til universitetets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Den gang blev byggeriet vurderet til i 2020-priser at koste omkring 1,6 milliarder kroner. I aftalen om byggeriet blevprisen opjusteret til 1,8 milliarder kroner – blandt andet på grund af, at bygningens areal blev øget fra 45.000 til 52.000 kvadratmeter. Huslejen blev den gang vurderet til 86 millioner kroner om året.
– Opgaven blev fra begyndelsen undervurderet og underbudgetteret. Projektgrundlaget var simpelthen ikke godt nok, sagde transportministeren på dagens samråd.
Læs også: Forsinket Niels Bohr-Bygning svækker KU i internationalt CERN-samarbejde
Benny Engelbrecht redegjorde videre for, at den nuværende pris for byggeriet ser ud til at lande på omkring 4,2 milliarder kroner med en årlig husleje på op til 168 millioner kroner.
At prisen for skandalebyggeriet ender på 4,2 milliarder kroner skyldes flere ting. Blandt andet har Københavns Universitet haft specifikke ønsker til byggeriet, og så har bygherren – i første omgang Bygningsstyrelsen og siden 2018 Vejdirektoratet – haft udfordringer med deres entreprenører. Ikke mindst den spanske entreprenør Inabensa.
– Entreprenørens arbejde har i realiteten været ubrugeligt, sagde Benny Engelbrecht på samrådet.
Problematisk aftalemodel
Sidste år rettede Rigsrevisionen en skarp kritik af Bygningsstyrelsen for manglende gennemsigtighed omkring kostbare ændringer.
– Bygningsstyrelsen har ikke sikret, at bygningens projektgrundlag var fastlagt i tilstrækkelig grad.
På samrådet kaldte Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, byggesagen for ”svær og kompliceret”. I forlængelse af Rigsrevisionens konklusion spurgte Troels Lund Poulsen videre:
– Hvad er grunden til, at Københavns Universitet skal betale mere i husleje på grund af statens fejlagtige byggestyring?
Herefter fik transportministeren ordet.
– Huslejen følger den aftalebaserede model, som universitetet har valgt. Det er en model, der ikke bliver anbefalet at anvende i dag, sagde ministeren.
Læs også: Niels Bohr-byggeri kan koste KU dyrt
Modellen, som ministeren henviste til, er den såkaldte dialogbaserede model, som universitetet og Bygningsstyrelsen har indgået. Her er den endelige husleje afhængig af udgifterne til byggeriet.
“De samlede udgifter til opførelsen af nybyggeriet fordeler sig således, idet Københavns Universitet afholder alle udgifter til skatter og afgifter i byggeperioden,” som der står i den oprindelige aftale om byggeriet fra 2013.
Dermed ligger risikoen for et dyrere byggeri hos universitetet. Det er helt i tråd med Rigsrevisionen, der sidste år konkluderede, at aftalen mellem universitetet og Bygningsstyrelsen lever op til SEA-ordningen.
Regeringen er på nuværende tidspunkt ved at undersøge, om den dialogbaserede model skal ændres eller afskaffes.
Huslejen stiger automatisk
Og så er vi tilbage ved denne artikels begyndelse: den endelige husleje. for Niels Bohr Bygningen.
For transportministeren kunne på mødet ikke svare på, hvor meget Københavns Universitet ender med at skulle betale i husleje. Ministeren arbejdede med to beløb: 116 millioner kroner om året eller 168 millioner kroner om året. At ministeren arbejder med to forskellige beløb skyldes, at staten på nuværende tidspunkt er involveret i flere voldgiftssager om byggeriet.
– Det er først, når de sager er afgjort, at vi kan sige, hvad beløbet bliver.
Læs også: KU byggeskandale kan skade dansk isforskning
Det endelig beløb kan dog ende med at blive højere end de 168 millioner kroner, erkendte ministeren.
I den oprindelige aftale om byggeriet fra 2013 står specifik om huslejen:
”Bidraget til vedligehold betales efter en trappelejemodel, hvorefter 1/3 pålignes bygningen efter fem år, endnu 1/3 efter ti år og fuldt bidrag efter femten år.”
Dette fik Troels Lund Poulsen til at spørge ind til, om huslejen for Københavns Universitet vil kunne stige yderligere.
– Det er rigtigt, at man efter en årrække vil genvurdere huslejen, svarede Benny Engelbrecht.
Niels Bohr Bygningen skulle have stået færdig i 2017. På nuværende tidspunkt regner KU med at kunne flytte ind i 2022.
