samfund

Strid om Niels Bohr-bygning fortsætter efter kritik fra Rigsrevisionen

Københavns Universitet og Bygningsstyrelsen er fortsat uenige om omkostninger, ansvar og lejebetingelser for Niels Bohr-bygningen. Nu anerkender styrelsen, at der har været “en uhensigtsmæssig rollefordeling i projektstyringen”.

Af - 4. november 2020

Foto: Dragør Luftfoto/Bygningsstyrelsen

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

– Det er nok Danmarkshistoriens største byggeskandale, og det vil den være i mange år frem. Hvor andre store projekter har overskredet budgettet med måske 20-25 procent, taler vi her 200 procent.

Sådan siger Uffe Gebauer Thomsen, vicedirektør og campus-ansvarlig ved Københavns Universitet. Han og de andre medarbejdere på KU har længe ventet på den nye Niels Bohr-bygning på 52,000 kvadratmeter, der skal huse op til 4000 studerende og 1200 forskere. Bygningen skal indeholde topmoderne forsknings- og undervisningsudstyr, der markant vil forbedre det natur- og biovidenskabelige fakultet ved KU.

Men siden universitetet og Bygningsstyrelsen underskrev den første aftale om projektet i 2010, har der været løbende uenigheder om lejeforholdet. Bygningen skulle have stået færdig i 2016. I Rigsrevisionens nye rapport lyder det:

– Bygningsstyrelsen har ikke sikret, at bygningens projektgrundlag var fastlagt i tilstrækkelig grad. […] Bygningsstyrelsens procesaftale med Københavns Universitet lever op til SEA-ordningen.

Potentiel ekstraregning på to milliarder

I praksis betyder det, at selvom Bygningsstyrelsen kritiseres for manglende gennemsigtighed omkring kostbare ændringer, så hæfter KU som udlejer under den statslige huslejeordning. 

– Alle fordyrelser, uanset årsag, lægges ind på byggesummen, og det bliver jævnfør Bygningsstyrelsens fortolkning af SEA-ordningen automatisk den nye huslejeregning for os som lejere. Det er det, KU er uenig i, uddyber Uffe Gebauer Thomsen. 

FAKTABOKS
Ansvaret for Niels Bohr-byggeriet har skiftet hænder en del gange over de sidste ti år.
Bygningsstyrelsen har været formel bygherre indtil 2018, hvor Vejdirektoratet overtog. Ressortansvaret har ligget ved både Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Klima- Energi- og Bygningsministeriet.
I dag er det ved Transport- og Boligministeriet.

Prisstigningen lyder for nu på 2,4 milliarder kroner. Ekstraomkostningerne skyldes blandt andet forlænget byggetid, COVID-19 og ikke mindst to store ændringer i form af valg af leverandør til stinkskabe og et materiale skift fra stål til PVC-plast i ventilationskanalerne. 

Særligt de to sidstnævnte, som skønnes til 370 millioner kroner, er universitetet utilfredse med, fortæller Uffe Gebauer Thomsen.

Som det står beskrevet i Rigsrevisionens rapport, så er der to meget store ændringer, som bygherren og ejeren har gennemført, og som der ikke er aftaletillæg på. Det er især der, kæden hopper af. I andre leje-forhold ville man ikke acceptere, at udlejerens ændringer medfører, at huslejeregningen bliver mange gange så dyr, siger han. 

Mens den endelige regning endnu ikke foreligger, så vil det ifølge Uffe Gebauer Thomsen løbe op i et milliardbeløb. 

Det er nok Danmarkshistoriens største byggeskandale, og det vil den være i mange år frem.

I den oprindelige aftaleform stod KU med fratrækning af uni-lab midler til at blive sat i husleje af lidt over en milliard kr. for byggeriet. Nu står de til skulle betale husleje af potentielle tre milliarder, siger han.

Derfor kører der lige nu en sag – en såkaldt intern statslig voldgift – mellem KU og Bygningsstyrelsen om regningen.  

Omkostninger for Inabensa vil ikke blive opkrævet

Ovenstående udregning fratrækker omkostningerne på godt en milliard kroner, som det spanske entreprenørfirma Inabensa har kostet i affæren. 

Bygningsstyrelsen bekræfter nu til Science Report, at omkostningerne fra Inabensa-kontrakten ikke er lejebærende og derfor ikke vil blive opkrævet fra KU. I retrospektiv fremhæver styrelsen selv, hvordan aftaleformen for projektet har været en uoptimal og konfliktskabende faktor.

– Københavns Universitet har indgået en dialogbaseret aftaleform, hvor huslejen beregnes på baggrund af totaludgiften for byggeriet ved afsluttet regnskab. Den har givet en uhensigtsmæssig rollefordeling i projektstyringen, fortæller Bygningsstyrelsen.  

De dialogbaserede aftalevilkår er blot en af årsagerne til, at opførelsen af byggeriet er blevet så kompliceret. Den anden er, at KU formelt set lejer bygningen af staten under SEA-ordningen. 

Bygningsstyrelsen bekræfter nu til Science Report, at omkostningerne fra Inabensa-kontrakten ikke er lejebærende og derfor ikke vil blive opkrævet fra KU.

En af de største uenigheder mellem Bygningsstyrelsen og KU er gået på fortolkningen af den ordning for universiteterne. Her tabte KU til Bygningsstyrelsen i sommers i en lignende sag om omkostningerne for Pharma Science-bygningen. 

Juridisk præcedens er derfor nu, at lejeren betaler i sager om universitetsbyggerier, siger Uffe Gebauer Thomsen.

Går ud over forskning

Forskningsordfører fra Radikale Venstre Stinus Lindgreen har flere gange kritiseret processen og det, at Københavns Universitet skal leje bygninger gennem staten.

– Jeg har bedt Uddannelses- og Forskningsministeren diskutere den her ejerskabsordning. KU har ikke samme handlemuligheder som for eksempel DTU, der har selveje, siger han og fortsætter:

– Niels Bohr-bygningen er bare et eksempel på en stærkt fordyret bygning, hvor der ikke er kontrol med processen. Derfor ender regningen ved KU, og det vil sige, at vi kommer til at spare på forskning.

At ekstraregningen kommer til at koste på forskningssiden, som det ser ud nu, bekræfter Uffe Gebauer Thomsen.

– KU er en stor virksomhed, hvor indtægterne kommer fra bevillinger på finansloven til studerende og eksterne forskningsbevillinger fra EU, fonde, private virksomheder og forskningsråd. Bliver huslejen dyrere, så kan vi kun spare på omkostninger som løn til det ansatte videnskabelige personale og vores kerneforretning – nemlig forskning, uddannelse og formidling, uddyber han.

Ifølge ham kan de problemer, som KU har haft med opførelsen af henholdsvis Mærsk Tårnet, Pharma Science bygningen og Niels Bohr-bygningen, løbe op i en huslejeregning på 140 millioner på årlig basis. Vel at mærke uden at der kommer flere penge ind gennem basisbevillinger eller flere studerende. 

Kompliceret sag: Staten versus staten

En ting synes alle parter at være enige om: Det er en kompliceret sag. I 2018 måtte Bygningsstyrelsen fyre sin direktør på grund af kontroversen. I dag står styrelsen et helt andet sted og har lært af processen, fortæller de.

– Bygningsstyrelsen har over de tre sidste år gennemført en meget omfattende handleplan for at sikre en markant bedre evne til at overholde tid, pris og kvalitet i byggeprojekterne, udtaler styrelsen.  

Hvornår KU kan overtage Niels Bohr-bygningen er endnu ikke fastlagt, oplyser Vejdirektoratet til Science Report. På KU venter man derfor stadig på at se, hvor omfattende den samlede regning bliver.

– De regninger, som er blevet halvanden-to milliarder kroner dyrere, har ikke skabt merværdi. Men det er Bygningsstyrelsen ikke enige i. For i så fald skulle de afskrive værdien og indrømme over for Folketinget, at de har lidt et tab, som de så også selv skal dække. Både ministeren og Bygningsstyrelsen erkender, at projektet er kørt i hegnet. Men derfra og så til at sige, at lejeren så følgelig ikke skal bære omkostningerne, det er man ikke nået til, bemærker Uffe Gebauer Thomsen afslutningsvist.

 

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report