Regeringspartiet Liberal Alliance kommer nu, kort før det forestående valg, med en grøn udmelding. Partiet har præsenteret en klimaplan, hvor forskning er et centralt element.
LA vil oprettet en klimaforskningsfond, som skal have tilført 3,7 mia. kroner om året.
Det skriver partiet i en ny klimaplan.
De 3,7 mia. kroner svarer til, at Danmark årligt afsætter 0,2 pct. af BNP til en klimaforskningsfond, og det er en seksdobling af det nuværende niveau, skriver partiet.
Frem mod 2030 vil LA således bruge i alt 37 mia. kroner på klimaforskning.
”Hvis Danmark og verden skal nå i mål med at blive CO2-neutrale i 2050, er det nødvendigt med nye teknologiske løsninger. Nogle af dem er vi tæt på, andre er vi langt fra. Derfor kræves der mere forskning”, skriver partiet i sin nye klimaplan.
Regeringspartiet ønsker, at ”Danmark skal gå foran og yde sit bidrag til den forskning, der kan gøre verden CO2-neutral”, skriver de endvidere.
– Vi kan ikke blive ved med at skubbe problemet, for udfordringen kommer tættere og tættere på, siger LA’s formand, udenrigsminister Anders Samuelsen, om baggrunden for udspillet til TV 2.
Ifølge Anders Samuelsen skal der to ting til, for at Danmark når i mål på klimaområdet.
– Mere af den grønne energi og massiv indsats på forskningsområdet, siger Anders Samuelsen.
Varm velkomst
Overfor TV 2 hilser klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) udspillet velkommen og understreger, at der er brug for flere penge til forskning for at finde løsninger på klimaudfordringerne:
– Nye teknologiske løsninger kræver, at der bliver flere penge til forskning, siger ministeren.
Derfor er LA’s klimaplan ”meget fornuftigt, hvis ellers pengene kan findes”, pointerer han.
Både Dansk Industri og Ingeniørforeningen IDA tager også varmt imod LA’s klimaplan på Twitter:
– Så fik Anders Samuelsen og LA sat forskning på den politiske dagsorden med en seriøs saltvandsindsprøjtning på 3,7 mia. kr. årligt til forskning inden for nye grønne teknologier, skriver Mette Fjord Sørensen, forskningspolitisk chef i DI.
Samme opbakning møder klimaplanen fra Ingeniørerne:
– Forskning er efter vores mening blandt de vigtigste opgaver for det (snart) nye Folketing – tak for meldingen, skriver IDA.
”Klimasvingninger”
Liberal Alliane har hidtil ikke været kendt som de fremmeste klimaforkæmpere på Christiansborg.
For knap 3 år siden ville partiet end ikke tage ordet ”klimaforandringer” i sin mund. I stedet har partiets klimaordfører, Carsten Bach, bevidst brug ordet ”klimasvingninger”.
– Det er bevidst at jeg ikke bruger ordet klimaforandringer. Både fordi jeg er vant til fra min baggrund at bruge ordet ’svingninger’ og fordi, jeg mener, at der er en række usikkerheder i spillet om klimadebatten. Jeg er for eksempel ikke enig i, at klimasvingningerne helt entydigt er menneskeskabte, sagde den geolog-uddannede Carsten Bach til Jyllands-Posten i 2016.
Forskning er blot ét af flere initiativer i Liberal Alliances klimaplan.
Partiet foreslår også en nedsættelse af el-afgiften og el-varme-afgiften på 4,8 mia. kroner, og at afskaffe registreringsafgiften på grønne biler. Derudover vil partiet have vedtage en ny klimalov.
”Liberal Alliance foreslår, at der skal vedtages en ny klimalov i Folketinget, der bl.a. skal indeholde etableringen af et egentligt klima-økonomisk råd under De Økonomiske Vismænd. Det skal vejlede til den mest omkostningseffektive og samfundsøkonomiske bedste grønne omstilling. Det handler om at træffe de mest rationelle valg”, skriver partiet.
Pengene til at gennemføre planen skal blandt andet findes ved besparelser inden for den offentlige sektor, gennem økonomisk vækst og en øget beskæftigelse, skriver Berlingske.
Forsiden lige nu:
Topforsker får ansvaret for at bringe CBS’ grønne forskning ud i virksomhederne
KLIMA. Ny teknologi kan ikke drive den grønne omstilling alene. Derfor skal CBS’ forskningsmiljøer tættere på virksomheder og samfund, siger ny prodekan for grøn omstilling, professor Andreas Rasche.
AAU tildeler fire nye professorater på et område i rivende udvikling
NYT JOB. De fire nye professorer skal styrke Aarhus Universitets forskning i blandt andet robotter, kompositmaterialer og vindenergi. Samtidig skal de være med til at omsætte grundlæggende ingeniørvidenskab til nye teknologier og løsninger.
IBM-direktør træder ind i bestyrelsen på ITU
NYT JOB. IT-Universitetets udpegningsorgan har udpeget administrerende direktør i IBM, Thomas Kovsted, til nyt eksternt medlem. Bestyrelsen tilføres internationalt udsyn og dyb indsigt i de nyeste teknologier, lyder det.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























