Den nytiltrådte uddannelses- og forskningsminister, Jesper Petersen (S), glæder sig til at komme rigtigt i gang med arbejdet i ministeriet.
– Det er ikke første gang, der er en ministeroverdragelse her, som forskellige har bemærket. Jeg vil sige, at der er vigtige opgaver at kaste sig over, og der kommer også nye, lød det fredag, hvor tidligere minister for området, Ane Halsboe-Jørgensen (S), formelt overdrog ministeriet til ham.
– Jeg vil sætte mit præg på tingene, men jeg vil også love at lade være med at opfinde ting bare for syns skyld – og for ministerens forfængeligheds skyld, sagde Jesper Petersen med henvisning til, at han er den ottende uddannelses- og forskningsminister på ti år.
Læs også: Her er ønskerne til den nye uddannelses- og forskningsminister
Og videre:
– Jeg vil gøre mit bedste for at få de søsatte projekter godt i mål og sætte mit præg på området. Jeg vil arbejde for, at vi med uddannelse af høj kvalitet får dygtige medarbejdere både til vores virksomheder og opgaverne i vores velfærdssamfund, sagde Jesper Petersen.

Overdragelsen fandt sted fredag eftermiddag i Uddannelses- og Forskningsministeriets foyer i Børsgade i København, efter ministeriet med kort varsel havde indbudt pressen.
– At vi har en stærk forskningspolitik, der bidrager til mange forskellige typer af ny viden og fremskridt og i mange tilfælde også nye forretningsmuligheder og arbejdspladser. Og jeg vil arbejde for, at vi igennem uddannelse også gerne skulle få mere hele mennesker, tilføjede Jesper Petersen.
Forfremmet fra politisk ordfører
At Jesper Petersen er blevet uddannelses- og forskningsminister skyldes, at nu tidligere kulturminister Joy Mogensen (S) søndag valgte at trække sig fra regeringen. Det udløste en mindre regeringsrokade, hvor Ane Halsboe-Jørgensen rykkede til Kulturministeriet, og Jesper Petersen blev forfremmet fra Socialdemokratiets politiske ordfører til minister.
Læs også: Den loyale partisoldat bliver belønnet med ministerpost
I overdragelsesgave gav Ane Halsboe-Jørgensen Jesper Petersen en sweater, hvilket der ifølge Ane Halsboe-Jørgensen var en god grund til.
– Når jeg ikke nåede at bringe pædagoguddannelsen et bedre sted hen, så er jeg glad for, at det er dig, der skal føre det arbejde videre. Derfor har jeg en varm sweater med til dig, når dagene går ud på jorden, og du skal besøge vores pædagoguddannelser. Og så er den selvfølgelig second hand for at markere arbejdet med den grønne omstilling, sagde Ane Halsboe-Jørgensen.
Student fra Haderslev Katedralskole i år 2000.
BA i statskundskab, Københavns Universitet, 2007.
Valgt ind i Folketinget 13. november 2007 for Socialistisk Folkeparti.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet fra 21. marts 2013.
Politisk ordfører og medlem af Socialdemokratiets gruppeledelse fra 2019.
Tidligere beskæftigelse:
Undervist på folkeskoler i Vojens Kommune, arbejdet i sekretariatet på Center for Ungdomsforskning (DPU) og været organisationskonsulent. Frivilligt arbejde som idrætsleder.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























