politik

Her er ønskerne til den nye uddannelses- og forskningsminister

Ønskerne kredser blandt andet om, hvor stærkt dansk forskning skal stå i fremtiden.

Af - 18. august 2021

Jesper Petersen har fået ny særlig rådgiver. Foto: UFM

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Socialdemokratiets politiske ordfører Jesper Petersen blev belønnet for sin loyalitet over for Mette Frederiksen og hendes politiske visioner, da han mandag blev udnævnt til ny uddannelses- og forskningsminister, efter Joy Mogensen trådte ud af regeringen.

Allerede inden regeringsrokaden var officiel med præsentationen af Jesper Petersen for kronprins Frederik strømmede det ind med lykønskninger til den nye minister.

Endnu har Jesper Petersen ikke meldt noget ud om sine visioner, men flere organisationer melder sig på banen med ønsker til ham.

– Vi ønsker, at ministeren i de kommende forhandlinger om forskningsreserverne kigger på at styrke forskningen. I hvert fald, hvis ministeren gerne vil have mere anvendelsesorienteret og praksisnær forskning, siger Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole og formand for rektorkollegiet i Danske Professionshøjskoler.

Læs også: Den loyale partisoldat bliver belønnet med ministerpost

Stefan Hermann forklarer videre, at han håber, at Jesper Petersen vil kunne få placeret både ministerområdet og professionsuddannelserne centralt i regeringens tiårsplan, hvor også samarbejdet mellem professionshøjskolerne og universiteterne bør prioriteres.

– Samarbejdet er blevet bedre gennem årene, og vi skal selvfølgelig ikke opbygge noget, hvor der allerede er gode miljøer. Men skal vi have styrket uddannelserne, der jo har høj prioritet samfundsmæssigt, er vidensgrundlaget og forskningsgrundlaget en meget vigtig variabel, siger han.

Formand for rektorkollegiet i Danske Professionshøjskoler, Stefan Hermann.

Stefan Hermann siger videre, at Jesper Petersen er den 11. uddannelses- og forskningsminister, som han skal forholde sig til på 13 år.

– Når det handler om forskning og uddannelse tager det lang tid, før man kan se effekterne. Derfor håber vi, at Jesper Petersen har mod til at sætte ting i gang, som han muligvis ikke selv kommer til at høste frugterne af, siger Stefan Hermann.

Håber på eftersyn af “strukturelle udfordringer”
Efter sin udnævnelse skrev den nyslåede minister på Facebook, at han kunne se “frem til spændende opgaver på et meget vigtigt område – for vores virksomheder, vores velfærdssamfund og den grønne omstilling”, mens det på Twitter lød, at han glæder sig til samspillet “med institutioner, forskere, studerende og undervisere”.

Står det til Camilla Gregersen, formand i Dansk Magisterforening, skal samspillet blandt andet handle om kombinationen af forskning og uddannelse.

– Forskning og uddannelse er afgørende for, at vi som samfund kan løfte nogle af de store samfundsudfordringer inden for for eksempel klimakrisen, børn og unges trivsel og digitalisering af samfundet. Jeg håber derfor, at den nye forskningsminister vil styrke forskningen i Danmark samt se på de undervisningsområder, der i dag er underfinansieret, siger Camilla Gregersen.

Hun opfordrer ministeren til at se på ”de strukturelle udfordringer i forskningen”.

– Det gælder for eksempel den eksterne forskningsfinansiering og modregningen af EU-midler. De strukturelle rammer betyder meget for forskningens udvikling og retning, derfor bør ministeren starte der, siger Camilla Gregersen.

Formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen. Foto: Jacob Nielsen

Modregningen af EU-midler handler om, at får danske virksomheder, universiteter og andre forskningsinstitutioner en bevilling fra EU, så modregner den danske stat beløbet i den ene procent af BNP, som staten har afsat til forskning. Dermed bliver færre statslige midler afsat til forskning.

– Det giver simpelthen ikke mening. Forskningsarbejde er internationalt, og vi er i Danmark afhængige af, at danske forskere interagerer i de bedste forskningsmiljøer i verden. Det duer ikke, at forskningsverdenen bliver straffet for at hjemtage europæiske forskningsmidler. Og så bør målet for offentligt finansieret forskning sættes op til 1,5 procent, siger Camilla Gregersen.

Læs også: Professor: Dansk forskning er stadig alt for langt fra ligestilling

Hun efterlyser samtidig klarere rammer for ekstern forskningsfinansiering, hvor bidragene i mange tilfælde ender med at påvirke universiteternes økonomi i negativ retning.

– Jeg håber, at ministeren finder en løsning, som sikrer, at eksterne midler ikke undergraver de forskningsfelter, som ikke i så høj grad henter ekstern finansiering. Det går ikke, at nogle fagområders fremmarch betyder nedprioritering af andre vigtige områder. Alle forskningsfelter skal i spil for at løse de store samfundsudfordringer, siger Camilla Gregersen.

Science Report har tidligere beskrevet, hvordan kvinder kan have svære vilkår i dansk forskning.

Læs også: Professor undrer sig: Det går for langsomt med at få flere kvinder i forskning

Her ser Camilla Gregersen også hen.

– Samtidig er det generelt svært for kvindelige forskere at nå helt til tops i forskningsverdenen. Vi taber talenter på den konto. Det er i samfundets interesse, at vi skaber forskningsmiljøer, hvor den enkelte når sit fulde potentiale. Jeg håber, forskningsministeren vil have fokus på at nedbringe de barrierer, der både står i vejen for den enkelte og sætter Danmark tilbage i udviklingen af samfundet og i konkurrencen om viden globalt, siger hun.

Jesper Langergaard: – Staten straffer dansk forsknings succes i EU

Hos Danske Universiteter byder direktør Jesper Langergaard den nye minister velkommen ”med høje forventninger”. Ikke mindst, fordi Jesper Petersen tidligere har været både finansordfører og skatteordfører for Socialdemokratiet.

– Det (ministeriet, red.) er ganske vist et nyt område for Jesper Petersen, men han er en erfaren parlamentariker og har et renomme som en arbejdsom og dygtig politiker. Vi håber, at han vil sætte sig for bordenden for en ambitiøs uddannelses- og forskningspolitik, siger Langergaard.

Direktør for Danske Universiteter Jesper Langergaard. Foto: Danske Universiteter

Med sine ønsker til den nye minister lægger Jesper Langergaard sit tæt op ad både Stefan Hermann og Camilla Gregersen.

– Det er ingen hemmelighed, at vi ikke synes, at udflytningsplanen er verdens bedste idé, men vi går naturligvis konstruktivt ind i arbejdet. Det håber vi også at ministeren gør, for der er masser af faldgruber. Det er en meget svær balancegang at sikre uddannelser i hele landet uden samtidig at stække unges muligheder og sænke kvaliteten på uddannelserne. Vi håber ministeren går ind i det arbejde med fleksibilitet og forståelse for sektorens vilkår, siger Jesper Langergaard.

På universitetsområdet håber Jesper Langergaard, at Jesper Petersen vil kigge på, hvad han kalder for ”strukturelle økonomiske udfordringer, som hober sig op på universitetsområdet”. Det er handler blandt andet om universiteternes udgifter til deres bygninger – både i form af dyre huslejer og prisstigninger som følge af ”byggeskandaler”.

Derudover ser Jesper Langergaard som Camilla Gregersen gerne, at modregningen i EU-midler bliver afskaffet.

– Staten straffer dansk forsknings succes i EU, siger Jesper Langergaard, der samtidig håber, at Jesper Petersen som minister vil prioritere forskning.

– Vi er desværre ikke længere et foregangsland, når det kommer til offentlige investeringer i forskning og innovation. Ved de årlige finanslovsforhandlinger medregner man alverdens tænkelige poster, så Danmark lige akkurat kommer op og investerer 1 procent af BNP i offentlig forskning, siger han.

– Lad os nu stoppe de kreative beregninger og komme i gang med reelt at øge investeringerne i forskning. På sigt skal vi op på 1,5 procent, tilføjer Jesper Langergaard.

Demant: Forkert at lukke studiepladser i de store byer

Også hos den danske høreapparatsgigant Demant ønsker de Jesper Petersen tillykke med posten. Samtidig opfordrer Trine Kromann-Mikkelsen, kommunikationsdirektør i Demant, til dialog omkring en styrkelse af uddannelse og forskning i forbindelse med den danske life science-branche.

– Danmark har et stærkt forskningsbaseret erhvervsliv med mange virksomheder, der er verdensførende på deres felt – ikke mindst inden for life science. Vi har muligheden for at bygge videre på den position til gavn for samfundet. Men det kræver, at vi har de rette kandidater. Lige nu skriger forskningstunge virksomheder på kvalificeret arbejdskraft. Det er meget vigtigt, at vi får dækket det behov, særligt inden for STEM-fagene, men vi oplever generel mangel på kandidater, siger Trine Kromann-Mikkelsen til Science Report.

Hun siger videre, at Danmark set med Demants øjne hverken uddanner nok kandidater eller folk med den rette profil.

– Derfor er det også en forkert vej at gå at lukke ned for studiepladser i de store byer, for at få folk til at studere i andre dele af landet. Vi bør i stedet gøre kagen større, så vi udvider det totale antal studiepladser – både i og uden for de store byer, siger hun.

Samtidig opfordrer hun ministeren til at se på, hvordan politikerne kan gøre det lettere for udlændinge at få arbejde i Danmark.

– Der er mange kvalificerede folk, der gerne vil til Danmark, men bureaukrati, mangel på økonomisk incitament og den generelle tone om udlændinge i Danmark, gør det vanskeligt at hente talentfulde og højtspecialiserede udlændinge til Danmark. Vi skal have ryddet de barrierer, der i dag forhindrer erhvervslivet i at ansætte de kandidater, der er behov for, siger Trine Kromann-Mikkelsen.

Opdateret 20. august 2021 klokken 8:41 med kommentarer fra Trine Kromann-Mikkelsen.

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report