På bagkant af blandt andet den omfattende Forsk 2025 rapport, som er blevet til i et samspil med over 475 parthavere, og Disruptionsrådet, tegner regeringen i dag fremtidens danske forskningslandskab.
Udspillet ”Danmark – klar til fremtiden” hviler på to ben: dansk forskning skal være af ”Højeste internationale kvalitet” og ”Forskningen skal gøre mest mulig gavn i samfundet”. Rapporten har i alt 28 forslag.
– Det er tid til at lægge en ny strategi med et nyt fokus. Andre lande opruster massivt i forskning, og skal vi også stå stærkt i fremtiden, vil vi gøre det samme, siger Statsminister Lars Løkke Rasmussen ved dagens pressemøde fra Skørping, ved lanceringen af udspillet.
På pressemødet deltager ud over statsministeren, også administrerende direktøren for Microsoft i Danmark, Marianne Dahl Steensen, samt Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind.
Bedre kvalitet…
Når man dykker ned i de to ”ben”, springer som første punkt i øjnene, at toppen af dansk forskning skal være på ”nobelniveau”. Altså ikke bare ”verdensklasse”, som ellers er et yndet buzz-ord, men ”nobelniveau”.
Hvor mange nobelprismodtagere det nye udspil skal bringe til lands, melder rapporten ikke noget om, men målet er, at man med etablering af en ”Nobelpagt” opretter centre, der har flere af de vilkår forskerverdenen efterspørger for at kunne levere gode resultater, nemlig tilstrækkelig med penge og en lang bevillingshorisont. Men nobelpriserne ligger ikke langt væk – ihvertfald i tankegangen:
Vores vision er, at Danmark skal være et land i den absolutte globale forskningselite
-Vores ambition er at få flere som Skou og Finsen og gerne få nogle kvinder med, siger statsministeren, med henvisning til tidligere danske nobelprismodtagere, og han suppleres af Søren Pind:
-Vores vision er, at Danmark skal være et land i den absolutte globale forskningselite.
Han lover, at der vil komme flere penge de kommende år – finansieret af den vækst, der forventes at komme, hvor Danmarks Statistik forventer 2,6 % vækst i 2018.
Og tanken om flere penge og lang bevillingshorisont er ikke det eneste sted, regeringen tilsyneladende har lyttet til forskningsverdenen. Fx anerkender regeringen, at den nuværende model for fordeling af de 9 mia. i Basismidlerne ”hovedsageligt belønner kvantitet”. For at få fokus på kvalitet, vil regeringen indføre en model, der i højere grad sætter fokus på langsigtet bevilling. De nedsætter derfor et udvalg til arbejdet med at højne kvaliteten.
En helt central ting som både adresses i udspillet og af Søren Pind til pressemødet er ”timeglaseffekten”, hvor mellemlaget af lektorer og adjunkter i dansk forskning har svært ved at få penge:
-Vi vil lave et eftersyn af karrierevejene i Danmark, siger han og nævner, at blandt andet Sapre Aude-ordningen for talentfulde yngre forskere skal styrkes
Derud over taler udspillet om bedre forskningsinfrastruktur, tættere internationalt samarbejde, og lettere adgang for udenlandske topforskere. Det sidste er især interessant, set i relation til de seneste historier om politianmeldelser af udenlandske forskere for at bryde udlændingeloven.
-Det problem skal løses, og det bliver det nu, siger Søren Pind
…til gavn for samfundet
Danmark er det land i OECD der bruger flest penge forholdsmæssigt på forskning. Regeringen har derfor også i sit udspil fokus på at samspillet mellem forskningsverdenen og resten af samfundet. De ønsker et tættere samspil mellem universiteterne, de offentlige forskningsfinansierende fonde og programmer og de private fonde, der financierer en stadig større bid af forskningskagen. Desuden skal skabes bedre rammer for investeringer fra erhvervslivet, hvor der gennem de seneste år, har været en stagnation.
Der forestår et forhandlingssamarbejde, og vi har været i kontakt med interessenter, ligesom vi spørger vores universiteter – hvor kan I se jer selv i denne her mangeårige satsning?
Men viden fra forskningsinstitutionerne skal også tilflyde samfundet nemmere. Forslagene i rapporten bygger både på, at de studerende skal blive bedre til at bringe deres viden i spil, og så nævnes professionshøjskolerne og erhvervsakademierne som vigtige aktører i at bringe praksis, forskning og uddannelse tættere sammen, så viden bedre spredes til samfundet.
For at den viden forskerne besidder bliver bredt ud, lægger rapporten op til et opgør med det ensidige fokus på publicering af videnskabelige artikler, der gennem længere tid har ledt til, at antal i sig selv er en kvalitet. I rapporten hedder det: ”Der er behov for at belønne artikler af høj kvalitet, frem for mange artikler…”, og der skal være et generelt fokus på at andre opgaver end publicering bliver meritgivende. Det kunne fx være formidling, undervisning, myndighedsbetjening eller bidrag til offentlige rapporter. Også her bliver nedsat et udvalg til at undersøge, hvordan det kan gøres.
Endelig skal der være styrket fokus på formidling generelt, fx af resultater via sociale medier, så befolkningen kommer tættere på forskningen og videnskabens betydning for os alle. Men uddannelses- og forskningsminister Søren Pind lægger ikke skjul på, at udspillet netop er et udspil:
-Hvis vi skal gøre det her, skal det være en mangeårig satsning, hvor vi bruger fremtidens penge. Der forestår et forhandlingssamarbejde, og vi har været i kontakt med interessenter, ligesom vi spørger vores universiteter – hvor kan I se jer selv i denne her mangeårige satsning?
Læs hele strategien her.
