Der er i denne uge taget hul på årets forhandlinger om forskningsreserven. Når pengene i puljen for 2021 skal fordeles, lægger regeringen op til at bruge 110 mio. kroner på det såkaldte Inge Lehmann-program, der er målrettet kvindelige forskere, ifølge Science Reports oplysninger.
Det svarer til mere end en femdobling i forhold til 2020, som er programmets første leveår. Derfor er de første bevillinger heller ikke uddelt endnu. Ikke desto mindre er Inge Lehmann-programmet allerede blevet kritiseret for at være i strid med loven, som Science Report tidligere har beskrevet.
Lehmann-programmet er sat i verden for at fremme en mere ligelig kønssammensætning i forskningsmiljøerne, og fordi udfaldet af projektansøgninger skal ske til kvindelige ansøgeres favør, er det i strid med både dansk ret og EU-retten, vurderer professor, dr. jur. Peter Pagh ved Københavns Universitet.
Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har tidligere afvist den kritik, og i et interview til Science Report sagde ministeren tilbage i marts 2020, at “der er ingen tvivl om, at det her (program, red.) er indenfor reglerne og indenfor lovens rammer”.
Den vurdering er Henrik Dahl, forskningsordfører for Liberal Alliance, imidlertid ikke enig i, og han mener fortsat, at ministeren mangler at svare på kritikken fra juraprofessor Peter Pagh og professor dr.phil. Hans Bonde.
– Regeringen må svare ordentligt på, om Inge Lehmann-programmet er lovligt eller ulovligt. Det har ministeren indtil videre ikke svaret på. Det er ærligt talt bekymrende, siger Henrik Dahl.
Uden svar – ingen aftale
Henrik Dahl har været blandt de stærkeste kritikere af programmet, og han undrer sig over, at regeringen nu lægger op til at femdoble beløbet i et program, “der formentlig er i strid med loven”.
Den liberale ordfører henviser til, at han indtil videre har stillet tre folketingsspørgsmål til Ane Halsboe-Jørgensen omkring Inge Lehmann-programmet, som endnu ikke besvaret. Derfor er det en forudsætning, at der kommer svar på dem, for at Liberal Alliance vil gå med i en aftale om forskningsreserven, fortæller Henrik Dahl.
– Jeg har stillet tre spørgsmål til ministeren. Så kan vi forhandle videre, når de er blevet besvaret, siger han.
Lignende bekymring finder man i både Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Også Katarina Ammitzbøll understreger, at “vi skal først og fremmest se på, om det (Lehmann-programmet, red.) overhovedet er lovligt”;
– Sådan en kritik kan man ikke sidde overhørig. Det er bekymrende, hvis vi har et ulovligt forskningsprogram. Det må vi få helt klarlagt, før vi beslutter noget om finansieringen, siger Katarina Ammitzbøll, og understreger at den bekymring også bliver drøftet blandt flere af partier.
Om Inge Lehmann-programmet
Med opbakning fra samtlige af Folketingets partier besluttede regeringen sidste år at afsætte 20 millioner kroner til et nyt Lehmann-program.
Programmet er opkaldt efter den verdensberømte danske forsker, Inge Lehmann, der i 1936 i en videnskabelig artikel proklamerede, at Jorden har en fast kerne, som er en af videnskabens helt store opdagelser.
Lehmann-programmet er en del af aftalen om fordelingen af forskningsreserven for 2020, som alle Folketingets partier bakkede op om, og pengene udmøntes via Danmarks Frie Forskningsfond (DFF).
Radikale Venstre har været blandt de stærkeste støtter af Lehmann-programmet, men også deres forskningsordfører, Stinus Lindgreen, afkræver et svar fra ministeren før der kan indgås en aftale om forskningsreserven:
– Vi skal selvfølgelig vide, om det er lovligt. Vi har bedt om et svar fra ministeren, det er ikke kommet endnu. Vi skal ikke give penge til noget, der er ulovligt, siger han.
Da kritikken om, at programmet er i strid med loven blev rejst tidligere i år, var det blandt andet Stinus Lindgreen, der forsvarede programmet i offentligheden. Om det siger han i dag:
– Jeg antog selvfølgelig, at når vi fik at vide, at det var lovligt, så var det lovligt.
Hvis forhandlingerne ender med, at der kommer flere penge til Lehmann-programmet, uden at ordførernes spørgsmål til Ane Halsboe-Jørgensen bliver besvaret, vil Liberal Alliance nedlægge veto, fortæller Henrik Dahl.
– Så bliver der ikke nogen aftale. Med mindre regeringen beslutter sig for at bryde de uskrevne for et forlig. Der bliver værnet meget om de uskrevne regler på Christiansborg.
Han mener desuden, at det bør være en “uafhængig instans”, der undersøger, om programmet er ulovligt. Det kunne for eksempel være en juraprofessor, “som hverken skylder oppositionen eller regeringen noget”, siger han.
En håndfuld bevillinger i år
Det er Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), der udmønter Inge Lehmann-bevillingerne sammen med fondens eftertragtede Sapere Aude:Forskningsleder-uddelinger. De første ansøgninger til programmet tikkede ind i foråret og bliver nu vurderet i fonden. De første bevillinger forventes at blive uddelt i starten af 2021.
Argumenterne om, at der ikke er behov for at gøre noget, køber jeg ikke
Da ansøgningsfristen udløb havde DFF modtaget 76 ansøgninger til programmet, heraf 63 fra kvinder, oplyser forskningsministeren i et svar til Folketinget.
Uanset om Inge Lehmann-programmet er lovligt eller ej, er Henrik Dahl modstander af, at det eksisterer:
– Jeg synes, det er helt i orden at prøve at tage hensyn til for eksempel barselsorlov, så unge forskere ikke får ødelagt deres karriere. Det er at fjerne nogle sten på vejen, så man som ung forsker kan have både karriere og en familie. Men i det her program forsøger man at påvirke udfaldet af konkurrencen. Det er diskrimination mod bedre kvalificerede, siger han.
At der slet ikke behov for et program som Inge Lehmann, er Stinus Lindgreen imidlertid ikke enig i:
– Argumenterne om, at der ikke er behov for at gøre noget, køber jeg ikke, siger den radikale ordfører.
DFF har endnu ikke uddelt de første bevillinger – ansøgerne er stadig igang med at blive vurderet i fonden. Vil Radikale Venstre gå med til at femdoble programmets samlede beløbsramme, før vi ved, om det har været en succes?
– Det er ikke sikkert, vi ender med det beløb i forhandlingerne. Men der har været en meget høj ansøgning til Inge Lehmann-programmet taget i betragtning, at der kun er penge til en håndfuld bevillinger. Det taler for, at der ikke blev afsat penge nok sidste år. Jeg mener, at vi generelt skal bruge flere penge på eliteforskningsprogrammer, siger Stinus Lindgreen.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har ikke ønsket at kommentere på kritikken, men henviser til det svar, hun gav til Science Report i marts.
