Med opbakning fra samtlige af Folketingets partier besluttede regeringen sidste år at afsætte 20 millioner kroner til et nyt Lehmann-program.
Programmet er opkaldt efter den verdensberømte danske forsker, Inge Lehmann, der i 1936 i en videnskabelig artikel proklamerede, at Jorden har en fast kerne, som er en af videnskabens helt store opdagelser.
Lehmann-programmet er en del af aftalen om fordelingen af forskningsreserven for 2020, som alle Folketingets partier bakkede op om, og pengene skal udmøntes via Danmarks Frie Forskningsfond (DFF).
Man må som arbejdsgiver ikke diskriminere på grundlag af køn. Men ifølge professor, dr. jur. Peter Pagh ved Københavns Universitet, er det netop, hvad uddannelses- og forskningsministeren sammen med Danmarks Frie Forskningsfond gør sig skyldige i.
Det skyldes, at initiativet ledsages af tilkendegivelser om, at midlerne fortrinsvis er tiltænkt kvinder, og at det officielt er sat i verden for at fremme kvinders muligheder for at blive professorer.
Det er i strid med EU-forbuddet mod øremærkning og mod annonceringsforbuddet i ligebehandlingsloven, siger Peter Pagh.
Kvindelige ansøgere “skal” vælges
Sammen med professor, dr.phil Hans Bonde går juraprofessor Peter Pagh i rette med regeringen og Danmarks Frie Forskningsfond, der skal udmønte bevillingerne. Bonde og Pagh anerkender ikke, at der kan gives dispensation.
Det er første gang, at en juridisk ekspert på Peter Paghs niveau går i rette med et kvindeprogram inden for forskning.
– Ifølge vores aktindsigt så erkender ministeriet, at der en problemstilling i forhold til gældende EU-ret. Men ministeriet forholder sig ikke yderligere. Det mindste man må forvente er, at de jo så forklarer sig. Men det gør de ikke, siger Peter Pagh til Science Report.
Den EU-ret, Hans Bonde og Peter Pagh henviser til, er blandt andet EU’s ligebehandlingsdirektiv fra 2006.
Så vidt jeg kan se, er kritikken korrekt, og vi vil grave ned i sagen
– Henrik Dahl, LA
Direktivet tillader kun en dispensation, hvis sigtet er at “gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere”. Det samme gælder, hvis der skal gives dispensation fra den danske ligebehandlingslov.
Ifølge Bonde og Pagh betyder det, at der kun kan gives dispensation, hvis den ikke griber ind i resultatet af uddelingen af bevillingen, men alene fremmer kvindernes mulighed for at konkurrere på lige fod med mændene.
Peter Pagh har sammen med professor, dr. phil. Hans Bonde overdraget deres aktindsigt i ministeriets håndtering af sagen til Science Report.
I et notat fra Uddannelses-og Forskningsministeriet den 14. januar, står der om Lehmann-programmet:
“Programmet skal styrke talentudviklingen i dansk forskning ved at fremme en mere ligelig kønssammensætning af forskningsmiljøerne i Danmark. (…) Programmet er åbent for alle fagområder, og både mænd og kvinder kan søge programmet, men gennem en dispensation fra ligestillingslovens §3 kan Danmarks Frie Forskningsfond beslutte, at kvindelige ansøgere skal vælges ved lige kvalifikationer, med mindre der ud fra en samlet vurdering af den enkelte er forhold, der gør, der skal ses bort herfra”.
Ordet “skal” er understreget i notatet.
Regeringen gentager gammel fejl
I samarbejde med advokat, dr.phil. Jens Ravnkilde udgav Hans Bonde i 2015 en artikel i “Ugeskrift for Retsvæsen”, som dokumenterer, at lignende tidligere programmer som YDUN- og Freja-programmerne også var ulovlige.
I artiklen argumenterer Bonde og Ravnkilde således for, at der i de syv foregående års særprogrammer inden for forskning var foregået ulovlig positiv særbehandling af kvinder.
Uddannelses- og Forskningsministeriet er, ifølge aktindsigten, helt klar over dokumentationen i denne artikel, men valgte altså alligevel at bede Danmarks Frie Forskningsfond om lave et opslag til bevillingerne med den ordlyd, at der var tale om et program, der skulle øge antallet kvindelige professorer.
Dette vil dels holde mænd væk fra at søge og dels medføre, at ingen mænd får tildelt midler, som det også præcist endte ved det lignende tidligere såkaldte YDUN-program, vurderer Hans Bonde.
Læs opslaget fra Danmarks Frie Forskningsfond her.
Ulovlig struktur der kan hældes penge i
De kritikere af Lehmann-programmet, Science Report har talt med, understreger, at de hellere end gerne ser flere kvindelige eliteforskere, og at forskningen og samfundet som helhed kun ville kunne drage fordel af flere kvindelige topforskere.
Heriblandt uddannelses- og forskningsordfører Henrik Dahl (LA);
– Vi har hele tiden sagt, at vi selvfølgelig gerne vil opmuntre til, at flere kvinder går eliteforskervejen, men vi vil ikke sovses ind i ulovligheder. Og til dem der siger, at det jo bare er sølle 20 millioner kroner og 4-6 forskerstillinger, det handler om, vil jeg bare sige, at man jo ikke kan etablere en ulovlig struktur, som man senere via et aktstykke i Finansministeriet kan hælde flere penge ned i. Vi vil gerne lave en fornuftig aftale, men det skal være på lovens grund, siger han.
– Så vidt jeg kan se, er kritikken korrekt, og vi vil grave ned i sagen. Hvis man her bruger de samme argumenter, som man gjorde ved de tidligere YDUN- og Freja-programmer, der havde samme sigte, så kaster Folketinget sig ud i ulovligheder. Og det kan det ikke. Og det kan regeringen i øvrigt heller ikke, siger Henrik Dahl og tilføjer;
– Vi vil tale med de andre partier bag aftalen og høre, hvad deres standpunkter er, og derefter vil vi, hvis ikke regeringen lytter til kritikken, bære det videre i et samråd eller en forespørgselsdebat. Ellers er jeg overbevist om, at regeringen får at høre fra Ombudsmanden. Jeg synes det er helt skørt at tilsidesætte kritikken fra Hans Bonde og Peter Pagh, afslutter Henrik Dahl og understreger at de to er “kapaciteter og ved, hvad de taler om”.
Ministeren må forklare sig
På trods af flere dages varsel har det ikke været muligt at få en kommentar fra Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) inden deadline. Science Report har også forelagt kritikken for Socialdemokratiets forskningsordfører Kasper Sand Kjær, der ikke er vendt tilbage.
Jeg har ikke på noget tidspunkt i forhandlingerne fået indtryk af, at det er ulovligt, så det forventer jeg da, at der er styr på
Da Lehmann-programmet blev vedtaget 6. november 2019 af et enigt folketing udtrykte Radikale Venstres forskningsordfører Stinus Lindgreen stor begejstring. Han kaldte det for en radikal mærkesag.
Som reaktion på kritikken, siger han:
– Det er da bekymrende. Jeg er ikke jurist, så ministeren må redegøre for lovligheden af det program, vi har vedtaget. Selvfølgelig skal det være lovligt. Det har ministeren og hendes departement da ansvar for at sikre, så vi kan forhandle på et reelt oplyst grundlag.
– Jeg har ikke på noget tidspunkt i forhandlingerne fået indtryk af, at det er ulovligt, så det forventer jeg da, at der er styr på. Det må ministeren og hendes folk kunne forklare, afslutter han.
Science Report har også spurgt Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), hvorfor de offentliggør et opslag, som nu møder så hård kritik fra juraprofessor Peter Pagh.
DFF har ikke ønsket at deltage i denne artikel, men henviser i stedet til ministeriet.
Science Report afventer stadig ministerens forklaring på øremærkningen i Lehmann-programmet, og vi bringer den, så snart hun udtaler sig.
Artiklen er opdateret d. 9. marts kl. 11.00, hvor et citat af David Dreyer Lassen fra DFF er taget ud.
