”Det er i strid med EU-forbuddet mod øremærkning og mod annonceringsforbuddet i ligebehandlingsloven”.
I Science Report betegnede professor dr.jur. Peter Pagh tidligere på ugen Lehmann-programmet som ulovligt. Med et budget på 20 millioner kroner skal programmet ”fremme en mere ligelig kønssammensætning af forskningsmiljøerne i Danmark”, som der står i aftalen mellem regeringen og et enigt folketing.
Ifølge juraprofessoren er det ulovligt, fordi initiativet ledsages af tilkendegivelser om, at midlerne fortrinsvis er tiltænkt kvinder, og at det officielt er sat i verden for at fremme kvinders muligheder for at blive professorer. Dermed gør regeringen sig skyldig i ulovlig diskrimination, mener Peter Pagh, der også afviser, at der kan gives dispensation.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) havde ikke mulighed for at forholde sig til kritikken, da den første gang blev bragt i Science Report. Det gør ministeren nu:
Ifølge en aktindsigt, Science Report har fået indblik i, har ministeriet haft kendskab til, at det er ulovligt at give dispensation til at øremærke et program til kvinder, uanset erklæringer om at også mænd kan søge. Hvorfor har regeringen alligevel indført det øremærkede Lehmann-program?
– Jamen, den måde programmet er lavet på er fuldstændig inden for loven. Jeg synes, at det er et vigtigt initiativ for at få alle talenter i spil i vores forskningsverden.
Men juraprofessor Peter Pagh siger, at det er i strid med EU-forbuddet mod øremærkning og mod annonceringsforbuddet i ligebehandlingsloven. Det er ikke en kritik du anerkender?
– Jamen, dispensationen er givet efter ligestillingslovens §3 og fuldstændig inden for både dansk lovgivning og EU-lovgivning.
Så du anerkender ikke kritikken?
– Det er klart, at jeg selvfølgelig har fået en juridisk vurdering af det her. Og der er ingen tvivl om, at det her er indenfor reglerne og indenfor lovens rammer, og derfor er det også noget, jeg stolt står fast på som minister. Jeg synes det er et vigtigt initiativ.
Det var så dine kommentarer, hvad lovligheden angår. Nu vil jeg spørge til nødvendigheden af programmet. Ifølge en rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet har kvindelige ansøgere allerede nu større chancer for at få en stilling som adjunkt, lektor eller professor, hvis de søger og er i konkurrence med lige så kvalificerede mænd. Hvorfor så overhovedet lave sådan et program, der skal skaffe flere kvindelige professorer?
– Jamen, jeg deler ikke analysen af, at det går godt. Vi har et stort talentspild på de danske universiteter, når vi har lige mange kvinder og mænd på pH.d.-niveau, men kun 25 procent kvindelige professorer. Så har vi ikke alle talenter i spil, og det går ud over os alle sammen. Og ja, der er en udvikling i gang, men den går rigtig langsomt. Jeg synes, det er mit politiske ansvar at hjælpe den på vej.
Hvorfor er det så, man skriver i opslaget, som er skrevet i henhold til teksten i aftalen om Forskningsreserven 2020, at både mænd og kvinder kan søge?
– Det er fordi, at det kan de.
Ja, det står i opslaget. Men hvorfor skriver man det i opslaget, når programmet er møntet på kvinder?
– Jamen, både mænd og kvinder kan søge.
Når nu det er et initiativ, som skal fremme, at flere kvinder bliver professorer, hvorfor kan mænd så søge?
– Det er fordi, der er et fokus på, at i de tilfælde hvor kvinden og manden er lige kvalificerede, så må man gerne give bevillingen til kvinden.
Hvordan fremmer det antallet af kvindelige professorer?
– I de situationer, hvor ansøgerne er lige kvalificerede, så kan de give bevillingen til kvinden.
Du mener vel at de ”skal” give bevillingen til kvinden?
– Nej, det betyder, at Danmarks Frie Forskningsfond kan vælge kvinden fremfor mande, i de situationer, hvor de er lige kvalificerede.
I et notat fra dit ministerium fra 14. januar 2020 står der,”at kvindelige ansøgere skal vælges ved lige kvalifikationer”.
– Selv når der er tale om lige kvalifikationer, så skal bevillingen uddeles efter en samlet vurdering.
Men der står ”skal” i notatet. Hvordan kan det opfattes som andet end en øremærkning?
– Det er lidt svært for mig at kommentere på de helt specifikke formuleringer. Politisk kan jeg sige, at jeg står fuldt ud på mål for et program, der søger at få flere talenter i spil. Jeg har en juridisk vurdering af, at det er indenfor lovens rammer. Og jeg er stolt af, at vi har fået alle Folketingets partier til at være med til at sætte det i gang, afslutter uddannelses- og forskningsministeren.
Kvotering – ikke ligestilling
I Science Reports artikel, hvor vi bragte kritikken fra Peter Pagh, kommenterer uddannelses- og forskningsordfører Henrik Dahl fra Liberal Alliance:
”Så vidt jeg kan se, er kritikken korrekt, og vi vil grave ned i sagen. Hvis man her bruger de samme argumenter, som man gjorde ved de tidligere YDUN- og Freja-programmer, der havde samme sigte, så kaster Folketinget sig ud i ulovligheder. Og det kan det ikke. Og det kan regeringen i øvrigt heller ikke”, sagde Henrik Dahl.
Vi har nu forelagt Henrik Dahl ministerens svar på kritikken. Han mener fortsat ikke, at ministeriet kan bruge ligestillingsloven til at dispensere fra forbuddet mod øremærkning, da det ikke er et ligestillingsproblem, der er forudsætningen for en dispensation:
– Kvalificerede kvinder har allerede nu lidt bedre chancer for at få en ansøgt stilling end kvalificerede mænd har. Ministeren anvender formentlig en definition af ligestilling, der er udfaldslighed. Det vil sige ligelig fordeling af mænd og kvinder. Men det er ikke ligestilling. Det er kvotering, mener Henrik Dahl
Til ministerens vurdering af, at Lehmann-programmets favorisering af kvinder er indenfor lovens rammer, siger Henrik Dahl:
– Det kan være rimeligt svært at svare på, hvor politikken slutter og juraen begynder, når det er regeringen selv, der foretager vurderingen. Det giver jeg ikke så meget for.
Om fordelingen af kvinder og mænd i universiteternes professorater siger Henrik Dahl:
– Aldersmæssigt går der 15-20-25 år fra man afslutter sin pH.d., til man er kvalificeret til et professorat. Derfor giver det ingen mening at sammenligne pH.d.-situationen nu med pH.d.-situationen for 15-20-25 år siden. Og jeg gentager mig selv, når jeg siger, at kvinder har bedre chancer end mænd for at få en forskerstilling, hvis de er kvalificerede.
Venstre har tillid til ministeren
Det største parti i oppositionen, Venstre, har ikke trang til at udbede ministeren om dokumentation for, at Lehmann-programmet ikke er i strid med EU-forbuddet mod øremærkning og annonceringsforbuddet i ligebehandlingsloven. Vi spurgte Venstres uddannelses- og forskningsordfører, og tidligere minister på området, Ulla Tørnæs:
Du har læst kritikken fra professor, dr.jur. Peter Pagh. Hvad siger du til den?
– Jeg læner mig op ad ministeren. Hvis jeg ikke kan stole på ministeriets vurdering, så ophører alt jo.
Vi har her på Science Report forsøgt at få ministeren til at dokumentere, at Peter Pagh ikke har ret. Den dokumentation har hun ikke givet? Kunne du ikke tænke dig at se en dokumentation?
– Jeg må igen sige, at jeg læner mig op af ministerens vurdering. Sådan er det, når man laver politik. Det bygger på tillid.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.