En hel energipolitisk konference i Industriens Hus, når næsten sin ende, før forskningens rolle i den grønne omstilling for alvor kommer på dagsordenen. Og det til trods for at øgede midler til energiforskning er en prominent del af aftalen med 580 mio. kr. afsat i 2020 stigende til 1 mia. kroner årligt fra 2024.
Markedskræfterne og deres evne til at drive priserne ned er til gengæld højt på agendaen. Og det er gode nyheder for energiforskningen, i hvert fald hvis det står til Jens Joel, energi- og klimaordfører for Socialdemokratiet. Han mener at lavere udgifter til den grønne omstilling bl.a. skal komme forskningen til gode.
– Noget af det vi plejer at bruge mange penge på, som støtten til produktion af sol- og vind, er allerede nu meget billigere end tidligere, og den udvikling vil markedet fremme. Regeringens holdning er, at så bliver den grønne omstilling næsten gratis, og de penge vi sparer kan bruges på skattelettelser. Vi synes, de skal bruges på den grønne omstillings næste udfordringer, når det kommer til fx forskning og udvikling af lagringssystemer for energien, siger Jens Joel og tilføjer:
– Det handler om at finde løsninger på, hvad vi gør de dage, hvor der hverken er sol eller vind, hvordan vi udfaser kulkraft og får mere viden om vedvarende energi. Så nogle af de næste skridt i forhold til Energiaftalen er helt klart forskningsrelaterede, andre handler om fx at støtte udbredelsen af grønne biler, men grøn omstilling holder ikke op med at kræve investeringer.
Når det kommer til fordelingen af forskningsmidlerne, lægger Jens Joel ikke skjul på, at netop forsyningssikkerhed står højt på politikernes dagsorden, men…
– Generelt er det et godt system, at det ikke er en politisk beslutning, hvordan pengene fordeles, og at der sidder uafhængige bestyrelser og varetager det. Men som politikere sender vi nogle signaler om, hvad vi synes er vigtigt, og det er klart, at vi mangler at få billiggjort og storskaleret vores lagringskapaciteter, når det kommer til vedvarende energi, siger Jens Joel, som dog ville have foretrukket en mere forskningsvenlig fordelingspolitik.
– Vi synes flerårligheden i forskningen skulle have været styrket, så det ikke skal være en slåskamp om forskningsmidler hvert år. Forskning har brug for forudsigelighed, så det er muligt at tiltrække kompetente kræfter og udenlandske eksperter. Som forsker kan man jo ikke altid vide, om man knækker koden før nytår.
Efter massive nedskæringer er energiforskningen tilbage i politikernes kridthus med alle partiers opbakning til Energiaftalen.
Men den årlige milliard til forskning i 2024 står omtalt som et “sigtemål”. Kan det betyde, at den milliard risikerer at blive mindre, når først energiforliget skal udmøntes konkret?
– Det håber jeg sandelig ikke. Et af Socialdemokraternes mål i energiforhandlingerne var at sikre den milliard, og vi havde gerne set, at vi var kommet hurtigere frem til den via en stejlere stigning i støtten, frem for at vi først runder milliarden i 2024. Derudover ville regeringen ikke gå længere end til 2024 med aftalen, men vores mål er at sikre, at forskningsmidlerne ikke derefter beskæres, bare fordi aftalen ikke rækker længere, siger Jens Joel, som er klar over, at de nye midler til forskning ikke nødvendigvis opvejer dem der er forsvundet. I hvert fald ikke lige med det samme.
– Der er det særlige ved forskningsmidler, at man ødelægger utrolig meget, når man beskærer dem, fordi man får stoppet mange forskningsprojekter, og får fyret mange forskere, og man kan ikke bare skrue op for støtten igen og så forvente at være tilbage på samme niveau, som før nedskæringerne.
Fakta om konferencen
Energipolitisk Konference 2018 fandt sted 4. oktober i Industriens Hus og satte spot på, hvordan energiaftalen kan omsættes til virkelighed, og hvordan den energi- og klimapolitiske omstilling vil præge erhvervslivet og samfundet.
