Universiteter skal stå skoleret for forskningsminister

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil drøfte videnskabelig praksis og forskningens uvildighed med de danske universitetsledelser.

Det fremgår af et §20-svar fra ministeren til næstformand i Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, der har spurgt til ministens holdning til to artikler ’Luk universiteternes galeanstalter‘ af Rune Selsing og ‘Hvidensproduktion‘ af Søren K. Villemoes bragt i henholdsvis Jyllands-Posten 21. februar og Weekendavisen 18. februar.

Læs også: Forskningsminister lægger afstand til politisk motiverede forskere

Begge artikler stiller spørgsmålstegn ved danske migrations- og integrationsforskeres uvildighed.

Ane Halsboe-Jørgensen kalder det ”en svær, men meget vigtig problemstilling”, som hun er ”meget opmærksom” på.

– Det bekymrer mig, når jeg læser artikler om hele forskningsfelter, der tilsyneladende har en teoretisk ensporet og aktivistisk tilgang til forskningen. Det er universitetsledelsernes ansvar at sikre, at forskningen på de danske universiteter er uvildig, og at alle krav til god videnskabelig praksis er overholdt.

– Jeg vil derfor i den kommende tid drøfte emnet med universiteternes ledelser, skriver ministeren i sit svar til Messerschmidt.

Klare grænser

Fra forskningsministeren lyder det videre, at politik og forskning skal holdes adskilt:

– Forskere spiller en uvurderlig rolle i at være nysgerrige og gøre os alle klogere på, hvad der sker i verden og i vores samfund. Det kan være et godt grundlag for de politiske beslutninger, som vi skal træffe.

Som samfund skal vi kunne stole på, at forskningen er uvildig og uafhængig af særinteresser

– Men det er vigtigt, at forskningen hviler på en stærk videnskabelig metode, og som samfund skal vi kunne stole på, at forskningen er uvildig og uafhængig af særinteresser. Ellers mister forskningen sin værdi, skriver ministeren.

Flere spørgsmål til ministeren

Svarene kommer i kølvandet på, at Morten Messerschmidt og Liberal Alliances forskningsordfører, Henrik Dahl, i sidste uge anklagede den danske migrations- og integrationsforskning for at være præget af aktivisme, pseudovidenskab og venstreorienterede holdninger. De to politikere indkaldte samtidig ministeren til en forespørgselsdebat.

Læs også: Politikere kalder dansk migrationsforskning aktivistisk og venstreorienteret

– Den her forskning er et lukket system af konspirationsteorier, hvor man forudsætter, at Vesten er det værste, og inden for Vesten er det hvide mænd, som er de værste af alle, sagde Henrik Dahl.

Læs også: Forskere oplever politisk pres

Morten Messerschmidt tilføjede, at det er “helt tydeligt, at der er sket ikke bare en sammenblanding af forskning og aktivisme, men en venstrefløjsdogmatisk annektering af forskningen på området”.

Byge af spørgsmål

Samme uge sendte Morten Messerschmidt flere §20-spørgsmål til ministeren. Et af de andre spørgsmål lyder:

”Hvad synes ministeren om hvidhedsstudier, og alle andre racestudier, og mener ministeren, at disse er lødige og udtryk for en ordentlig brug af skattepenge?”

Her afviser forskningsministeren, at politikere skal være dommere over specifikke forskningsområder.

– Forskningsfrihed er en af grundpillerne i et moderne demokrati. Det er universitetsledelsernes ansvar at sikre, at den forskning, der bedrives på de danske universiteter, hviler på sunde videnskabelige principper, ligesom der er mekanismer, der sikrer kvaliteten af forskningen, skriver Ane Halsboe-Jørgensen.

Universiteter skal sikre videnskabsetik

Ifølge universitetslovens § 2 stk. 2 fremgår det, at det er universiteternes opgave at værne om både videnskabsetik og forskningsfrihed. I svar på et andet spørgsmål fra Morten Messerschmidt skriver Ane Halsboe-Jørgensen, at det derfor er universitetsledelsernes opgave at sikre, at forskningen er fri af særinteresser.

Vi skal kunne stole på, at forskningen er uvildig og uafhængig af særinteresser

Hun undrer sig dog samtidig over debatterne omkring hvidhedsstudier og racestudier.

– Det er for mig at se bekymrende, når der viser sig et billede af en lidt for ensporet teoretisk tilgang inden for visse forskningsfelter. Ligesom det bekymrer mig, når der er beretninger om erklærede politiske mål med forskningen. Vi skal kunne stole på, at forskningen er uvildig og uafhængig af særinteresser, og videnskabelige teorier skal kunne udfordres af kritiske spørgsmål, skriver ministeren.