Danske Kræftforskningsdage er på rekordtid blevet et tilløbsstykke.
For andet år i træk samler Danish Comprehensive Cancer Center og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper alle aktører inden for kræftområdet. I år mødes mere end 500 deltagere til landets største konference på kræftområdet.
Hvordan behandler vi kræft på patientens præmisser? Hvor langt er vi med personlig og målrettet kræftbehandling, og hvad er der på vej? Det er nogle af de spørgsmål, der skal diskuteres på Danske Kræftforskningsdage, som afholdes i Odense den 29. og 30. august 2019.
– På årets konference sætter vi fokus på en række højaktuelle emner, som er relevante på tværs af kræftområdet. Fremtidens samarbejde om kræft forudsætter gode rammer for dialog mellem forskere, klinikere, patienter og beslutningstagere, siger Anne Bukh, formand for styregruppen i Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC).
– Vi skal udnytte hinandens kompetencer i endnu højere grad, særligt når vi kigger på, hvordan vi skaber sammenhæng, samarbejde og udvikling inden for kræftområdet, tilføjer hun.
Konferencen afsluttes med en central debat:
– I årets afslutningsdebat sætter vi fokus på forskningens og evidensens rolle i prioriteringsdebatten. Prioriteringsdebatten handler om meget andet og mere end medicinpriser. Beslutninger skal træffes på et kvalificeret grundlag, og her mener jeg naturligvis, at forskning og evidens spiller en afgørende rolle, fortæller Michael Borre, formand for sammenslutningen af de 24 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper.
Tværgående samarbejde er i højsædet
Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) ønsker med Danske Kræftforskningsdage at styrke det nationale samarbejde inden for kræftforskning og -behandling til gavn for patienterne.
K onferencen afholdes den 29. – 30. august 2019 på Odeon i Odense og har deltagelse af flere end 500 forskere, klinikere, patienter, patientforeninger og beslutningstagere inden for området.
Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) og DMCG.dk, sammenslutningen af de 24 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, står bag konferencen.
– Vi er meget begejstrede for den store interesse. Der er både behov for og lyst til at mødes på tværs af fagligheder og regionale grænser. Danske Kræftforskningsdage giver mulighed for, at vi kan dele viden og erfaringer på tværs af de enkelte kræftsygdomme, som vi koncentrerer os om i hverdagen og specialiserer os indenfor. Det er afgørende for at forbedre kræftbehandlingen, at vi også samarbejder og bliver inspirerede af hinandens forskning, fortæller Michael Borre.
Det nationale perspektiv og mødet på tværs af fagligheder er helt unikt for Danske Kræftforskningsdage.
En af arrangørernes generelle målsætninger er at fremme en hurtigere omsætning af forskningsresultater til den daglige klinik. Et tema på konferencen handler derfor om, hvordan man sikrer opsamling af erfaringer og viden fra det daglige kliniske arbejde.
– De senere år er kræftbehandlingen i Danmark kommet på internationalt niveau. Det skal ikke blive en sovepude. DCCC har som et af sine hovedmål at medvirke til, at de nyeste forskningsresultater hurtigt udbredes til den kliniske praksis, siger Anne Bukh.
På Danske Kræftforskningsdage mødes forskere, klinikere, patientforeninger og politikere, og det giver en unik mulighed for at styrke samarbejdet på tværs af forskning og klinik, tilføjer hun:
– Et godt samarbejde mellem disse aktører er en af forudsætningerne for, at få ny forskning hurtigere omdannet til klinisk praksis, afslutter Anne Bukh.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.