samfund

600 danske forskere vil have klimahandling nu

I et åbent brev opfordrer mere end 600 danske forskere til, at universitetsledelsen på landets universiteter omgående udarbejder en ambitiøs klimapolitik

Af - 18. november 2018

”Lad os vise vejen mod en ambitiøs klimapolitik”.

Sådan lyder overskriften på det åbne brev, der i fredags landede hos universitetsledelserne på de otte danske universiteter. Brevet er underskrevet af mere end 600 danske forskere, lige fra ph.d.- til professorniveau.

Med brevet opfordrer forskerne universitetsledelsen til omgående at udvikle og implementere nogle tiltag, der drastisk reducerer universiteternes CO2-udledning.

Brevets afsendere mener, at universiteterne har ”et særligt tungtvejende ansvar i forhold til at implementere en ambitiøs klimapolitik”.

Når universiteterne har et særligt ansvar, er det først og fremmest fordi forskere flyver rigtig meget sammenlignet med andre erhverv. Det mener postdoc Marc Malmdorf Andersen, der er én af initiativtagerne til brevet:

– Men også fordi, det er vigtigt at sætte et godt eksempel for andre danske organisationer. Universiteterne er nogle af de primære vidensproducenter i samfundet, og derfor er det naturligvis også vigtigt, at vi selv handler på den viden, som vi producerer, siger han.

Flere foreslag

Initiativtagerne foreslår derfor en række tiltag i brevet, blandt andet at reducere mængden af flyrejser blandt forskere.

– Forskere er ofte tvunget til at flyve rigtig meget for at deltage i internationale konferencer og diskutere den nyeste forskning med deres internationale kollegaer. Det er også tit tilfældet, at forskere har meget travlt, og derfor tager de nogle gange også et fly på forholdsvist korte afstande for at minimere rejsetiden, beskriver Marc Malmdorf Andersen.

Idet de internationale konferencer er en vigtig del af forskerkarriere, anerkender Marc Malmdorf Andersen også, at det bestemt er ”en reel bekymring”, at en reduktion af flyrejser vil gå ud over forskningen.

– Derfor foreslår vi også, at universiteterne investerer i moderne, sikre og stabile teknologier, som tillader, at man taler sammen via netforbindelse. Vi har jo sådan set teknologi tilgængeligt i dag, som gør, at jeg burde kunne deltage i en konference i Australien hjemme fra min dagligstue eller fra mit kontor. Vi skal blive bedre til at udnytte den mulighed, mener han.

Han erkender i den forlængelse også, at det ganske vist tit er i de uformelle møder og samtaler, at de gode ideer fødes og man får skabt nogle tillidsbånd forskere imellem;

– Men klimaudfordringerne er så alvorlige, at vi bliver nødt til at diskutere, om vi kan undvære at være fysisk tilstede til nogle af de konferencer, som vi gerne vil deltage i. Når det er sagt, er det vigtigt at huske, at det heldigvis ofte blot er et spørgsmål om, at man skal tage toget eller bilen i stedet for flyet, og så kan man jo få det bedste fra begge verdener, siger Marc Malmdorf Andersen.

Ud over at begrænse flyrejser og investere i moderne teknologier, foreslår de 12 initiativtagere desuden, at universiteterne reducerer energiforbruget og investerer i vedvarende energikilder, og at de prioriterer bæredygtige tilbud i kantinerne.

Initiativ fra forskere

Underskriftindsamlingen er et samarbejde mellem mange forskere på tværs af de danske universiteter.

Selve ideen til det åbne brev er opstået blandt medlemmerne af Facebookgruppen ”Forskernes Klimanetværk”. Det er imidlertid ikke kun klimaforskere, der er med i gruppen, men alle forskere, der er optaget af klimadagsordenen, heriblandt Marc Malmdorf Andersen.

– Gruppen er et forum, vi bruger til at diskutere klimaudfordringerne, og så foreslog jeg en dag, om det ikke var oplagt at efterspørge en eksplicit klimapolitik på universiteterne i Danmark, fortæller han.

Marc Malmdorf Andersen er ikke selv klimaforsker, men ”blot én blandt mange forskere, der bekymrer sig om klimaforandringerne”, beskriver han.

– Jeg adskiller mig egentlig ikke fra så mange andre mennesker, der også er optaget af klimadagsordenen. Men der er alligevel en ekstra dimension i, at forskere er nogle af de primære producenter af viden. Deri ligger også en fordring om, at vi også skal gå forrest, når den viden skal tages i anvendelse, mener han.

Videnskabelig troværdighed er et centralt emne i kampen mod klima-skepsis, og forskere kan ikke forvente at blive taget seriøst i debatten, hvis de ikke selv implementerer de tiltag, de foreslår, skriver afsenderne af brevet.

Derfor håber de 12 initiativtagere, at de med deres åbne brev også kan inspirere andre til at gå i samme retning.

– Klimaudfordringen skal løses i flok, og det er vores brev jo også en invitation til. Vi håber på, at initiativet kan brede sig til de andre nordiske universiteter, hvor vi allerede har spirende samarbejder, siger Marc Malmdorf Andersen.

Han er derfor også ”ret optimistisk” i forhold til, om de danske universitetsledelser vil lytte til forskerne.

– Ledelserne består jo grundlæggende af nogle meget fornuftige mennesker, som plejer at være lydhør overfor gode argumenter og nye initiativer, mener han.

Med brevet understreger de godt 600 afsendere også, at det netop er universiteterne, der har de optimale forudsætninger for at gå forrest i kampen mod CO2-udledninger og komme med nytænkende, tværfaglige og videnskabelige funderede bud på gode løsninger.

Og som de skriver:

”Hvis ikke de bud kommer fra universiteterne, hvorfor skulle de så komme?”

politik

De Radikale vil afsætte yderligere 1 mia. til forskning

Først én forskningsmilliard fra Socialdemokratiet: Nu vil Radikale Venstre styrke forskningen med yderligere én milliard i deres finanslovsforslag. Partiet har afsat 800 mio. mere til grøn forskning og vil give forskningsreserven et løft på 200 mio. kr.