Mere end et år efter skandalen om den omdiskuterede oksekødsrapport, erkender Aarhus Universitet at have tilbageholdt dokumenter, som viser, at der var sket brud på god forskningsskik i andre rapporter.
Det skriver Information, som sidste år kunne afdække, at forskerne bag oksekødsrapporten både lod landbrugslobbyen påvirke en pressemeddelelse og skrive et afsnit i rapporten. Samtidig var det organisationen Landbrug & Fødevarer, der har finansieret rapporten, og virksomheden Danish Crown, der stod bag rapportens titel og forsidefoto, ifølge Information.
Aarhus Universitet valgte sidenhen at trække oksekødsrapporten tilbage, da der “kan stilles spørgsmål ved armslængden til erhvervsinteresser”, og rapporten derfor ikke lever “op til de standarder, universitetet har omkring uafhængig forskning og god forskningsskik”, udtalte Niels Halberg, centerleder ved Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), der står bag rapporten, til Information i september 2019.
Information søgte efterfølgende aktindsigt i en række andre eksternt finansierede rapporter fra DCA for at undersøge, hvorvidt der var flere lignende tilfælde på universitetet.
I to måneder udskød Aarhus Universitet at udlevere de dokumenter, mener Information, da dokumenterne først blev udleveret til mediet få timer efter, at universitetet selv havde offentliggjort en intern undersøgelse af den eksternt finansierede forskning.
I et år har AU fastholdt over for Information, at besvarelsen af aktindsigterne og den interne undersøgelse var to separate processer. Men i en ny udtalelse til tilsynsmyndigheden, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, fra den 29. oktober i år, erkender AU, at “det op mod primo oktober 2019 blev besluttet at lade nogle anmodninger om aktindsigt afvente færdiggørelsen af den interne undersøgelse af DCA-rapporterne”, skriver Information.
Fordel for AU at vente
Udtalelsen til tilsynsmyndigheden kommer efter, at Ombudsmanden er gået ind i sagen som følge af, at Information har klaget over forløbet.
Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og ekspert i offentlighedsloven, kalder det for “et klart brud på offentlighedsreglerne at tilbageholde dokumenter på grund af usaglige hensyn”.
Han mener også, at det er “tydeligt, at det har hjulpet på afklaringen”, at Ombudsmanden er gået ind i sagen.
– Det har presset Aarhus Universitet til i sidste omgang at erkende, at aktindsigterne har ventet på, at de var færdige med deres interne undersøgelse, siger han til Information.
Også professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, Sten Schaumburg-Müller, mener at det er “åbenlyst, at Aarhus Universitet har begået graverende fejl ved at fortie oplysninger og vildlede tilsynsmyndigheden”.
– Men det kan som sådan ikke få nogen konsekvenser – andet end at de forhåbentlig aldrig lader noget lignende gentage sig, siger han til Information.
Professor emeritus Heine Andersen, der i mange år har beskæftiget sig med forskningsfrihed, vurderer, at AU på flere måder har draget fordel af selv at kunne præsentere sine fejl og mangler på god forskningsskik, siger han til Information.
AUs interne undersøgelse af DCA-rapporter viste, at der var lignende tilfælde på fejl og mangler i 34 ud af 55 undersøgte rapporter – og det var altså dette resultatet, universitetet selv offentliggjorde før Information fik svar på aktindsigten.
På baggrund af den nye udtalelse fra Aarhus Universitet har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen valgt at genoptage sagen mod Aarhus Universitet.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























