– Vi gør for lidt, imens de andre er blevet bedre, konstaterer Kim Baroudy fra konsulentfirmaet McKinsey på konferencen Innotalk: Hvordan styrker vi kønsbalancen?
Danmark har historisk set været et foregangsland, hvad angår ligestilling mellem kønnene. Men i løbet af de seneste år er Danmark rykket fra en top 5 placering på The Global Gender Gap Index til en 14. plads, imens Island, Norge, Sverige og Finland stadig befinder sig på listens top 5.
På universiteterne ses ubalancen mellem mænd og kvinder, når de er kommet lidt op af karrierestigen. Selvom halvdelen af ph.d.-afhandlingerne bliver skrevet af kvinder, er kun én ud af fem professorer kvinde.
Og i dag udgør kvinder kun en tredjedel af de studerende på nogle af de uddannelser, hvor der er størst mangel på kandidater, for eksempel naturvidenskab, teknologi og ingeniørvidenskab.
Nu tvinger vi simpelthen os selv til, i en periode, kun at ansætte kvinder. Så indtil den 1/1 næste år er der ansættelsesstop for mænd, Marianne Dahl Steensen, direktør for Microsoft Denmark
Så hvordan styrker vi kønsbalancen på det danske arbejdsmarked? Det spørgsmål satte Innovationsfonden på dagsorden som arrangører af konferencen, hvor der til gengæld var en markant overvægt af kvinder blandt publikum.
Blandt taleholderne var der bred enighed om, at det er afgørende at synliggøre kvindelige rollemodeller, der kan inspirere unge kvinder til forløse deres potentiale på arbejdsmarkedet, og at der er brug for en ny kultur på arbejdspladserne.
Et kontrolleret eksperiment
I Microsoft kører man for tiden et noget kontroversielt forsøg, i håbet om at skabe en ny kultur, ved at indføre et midlertidigt ansættelsesstop for mænd. Det vil sige, at alle afdelinger i det danske Microsoft året ud kun ansætter kvinder, fortæller Marianne Dahl Steensen, direktør for Microsoft Denmark.
– Det er et tungt forsøg at køre igennem i et land, hvor køn er et kontroversielt emne. Ved at få flere kvinder ind, håber jeg, at vi kan ændre vores kultur, siger hun.
Det er på bagkant af flere andre, og mindre kontroversielle, tiltag, der ikke har haft den ønskede effekt, at Microsoft nu forsøger sig med, hvad Marianne Dahl Steensen over for Science Report kalder for et ”kontrolleret eksperiment”.
– Nu tvinger vi simpelthen os selv til, i en periode, kun at ansætte kvinder. Så indtil den 1/1 næste år er der ansættelsesstop for mænd, siger hun.
Den grundlæggende tanke er ikke at udelukke mænd, men at få de dygtige kvinder frem, forklarer Marianne Dahl Steensen og understreger, at Microsoft ikke er gået på kompromis med kvalifikationerne, da;
– Kvinder har jo gennemsnitligt et højere uddannelsesniveau end mænd, og det er nogle super dygtige kvinder, vi har ansat. Det handler grundlæggende om gerne at ville skabe en ny kultur, og nu sætter vi fuldt ind på at udfordre vores egen bias, fortæller hun.
Personligt tilstede i magt
På talerlisten var også blandt andre uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, Kronprinsesse Mary og EU-kommissær for Konkurrence, Margrethe Vestager.
Barrieren for kvinder har været ideen om, at man skal blive til en mand og tage pendanten til habitten på
Margrethe Vestager, der er tidligere dansk toppolitiker og som i sin nuværende funktion er blevet tildelt den internationale pris European Woman of Power, blev selv fremhævet som et forbillede for mange kvinder af konferencens ordstyrer.

EU’s kommissær for Konkurrence, Margrethe Vestager, holder tale
I sin tale – og imellem de mange bifald, den hentede – lagde Margrethe Vestager især vægt på diversitet, og at man som kvinde står ved, hvem man er;
– Barrieren for kvinder har været ideen om, at man skal blive til en mand og tage pendanten til habitten på. Men kvinder har meget bedre mulighed for at vise, hvem de er, med farver og kjoler, og der er ingen grund til at tage det af, siger EU-kommissæren og fortsætter;
– Kvinder behøver ikke at gå til taletræning for at få en meget dyb og beslutningsdygtig stemme. Derfor må ambitionen for vores generation være at løfte al det talent, der udfolder sig på andre måder end i uniformen. Man bliver nødt til at være personligt tilstede i den magt, man har fået.
En god forretning
Talentløft var også i centrum på konferencen, da fremskrivninger peger på, at talentmanglen inden for især IT, ingeniører og naturvidenskab bliver endnu større i de kommende år. En del af løsningen på dét problem er at forbedre kønsbalancen på det danske arbejdsmarked, viser en helt ny rapport fra Innovationsfonden og McKinsey, som blev præsenteret på konferencen.
På STEM (Science, Technology, Engineering and Matematics)-uddannelserne vil der mangle mellem 20-30.000 kandidater i 2030, fortæller Kim Baroudy fra McKinsey.
– Men hvis vi opnår en lige kønsfordeling, vil vi samlet finde de godt 20.000 kandidater, der er behov for, påpeger han.
Samtidig vil det betyde et positivt bidrag på ca. 6. mia. kroner til dansk BNP i 2030, fordi virksomhederne, der får en STEM-kandidat i job, er mere produktive og eksporterer mere end den gennemsnitlige danske virksomhed, ifølge rapporten.
Endeligt viser forskning også, at kønsdiversitet giver bedre teamdynamikker sikrer en højere grad af kreativitet og bedre problemløsning, fremhæver Kim Baroudy.
– Derfor er det her alt andet lige en god idé, fastslår han.
Rapporten præsenterer syv anbefalinger, der skal bidrage til en bedre kønsbalance på det danske arbejdsmarked.
Forsiden lige nu:

Forskere og industri hungrer efter hinanden i jagten på grøn omstilling
Ledere fra industri, forskning og lovgivning mødtes til dialogmaraton om fælles front til grøn omstilling i Videnskabernes Selskab. Hastighed, skalering, talent og cirkularitet var omdrejningspunkt.

Ny rapport vender vrangen ud på universitetsloven
En ny rapport viser store udfordringer med forskningsfriheden og arbejdsvilkår på de danske universiteter. Men det er lykkedes at modernisere universiteterne og få mere forskning ud i samfundet.

Visdom er som humør – det er en tilstand alle kan opleve
Tor Nørretranders’ nye bog ”Hul igennem” undersøger, hvordan man opnår visdom, der både styrker forholdet til medmennesker og til en planet i krise.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
