I 2030 skal vi have reduceret CO2-udledningen med 70 procent, og 20 år senere skal Danmark være helt klimaneutral.
Sådan lyder ambitionen fra Danmarks nye regeringen med statsminister Mette Frederiksen i spidsen. Men spørgsmålet er, om energilagring helt bliver helt overset i debatten om, hvordan vi skal nå i mål med klimaambitionerne?
Det mener Lia Leffland, formand for Akademiet for Tekniske Videnskaber, der rejser spørgsmålet i et blogindlæg i Ingeniøren.
Regeringen har afsat én milliard kroner til grøn forskning i deres udspil til finansloven, der kom i sidste uge, hvoraf en “afgørende del” bør afsættes til et nyt nationalt forskningscenter i energilagring, mener ATV-formanden.
Kilde: DTU Energi
– Vi er gode til at producere vedvarende energi men for dårlige til at lagre den. Regeringen bør øremærke en afgørende del af den grønne milliard til et nationalt energilagringscenter, skriver hun.
KRITIK AF FINANSLOVSFORSLAG: GODT MED GRØNT FOKUS, MEN HVOR ER DE NYE PENGE?
En grøn forskningsmilliard kan ikke forhindre global opvarmning, men ved at investere en del af pengene i energilagring, kan det blive til en dansk styrkeposition til gavn for både forskning og erhvervslivet, mener Lia Leffland.
– Vi peger på at etablere et nationalt energilagringscenter, hvor man samarbejder på tværs af de stærke danske universitetsmiljøer, der forsker på området og de danske virksomheder, der skal udvikle de innovative og kommercialiserbare teknologiske løsninger, skriver hun og tilføjer;
– Der er brug for et nationalt energilagringscenter til at koordinere samarbejdet mellem stakeholders på tværs af landet, på tværs af fag og på tværs af sektorer, så vi knækker koden og gør energilagring til en rentabel forretning.
DI Energi bakker op
ATV er ikke de første, der har understreget, at Danmark har brug for et energilagringscenter. Tidligere på året afholdte DI Energi en konference om dansk energiforskning og -teknologier, hvor branchedirektør Troels Ranis udtalte at;
– Danmark har brug for et Nationalt Center for Energilagring, som demonstrerer teknologier til energilagring og bidrager med viden til danske virksomheder og uddannelse, så vi får bygget de nødvendige kompetencer op.
Læs også: Danmark skal satse på forskning i energiteknologi
Det er DI’s ønske, at centeret skal høre under Danmarks Tekniske Universitet, og den opgave tager universitetet meget gerne imod, forsikrede rektor Anders Bjarklev på konferencen.
– Energilagring og -konvertering er vejen til et fossilfrit samfund. Verdens energibehov bliver ved med at vokse, fordi vi bliver flere mennesker, siger han.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























