I 2030 skal vi have reduceret CO2-udledningen med 70 procent, og 20 år senere skal Danmark være helt klimaneutral.
Sådan lyder ambitionen fra Danmarks nye regeringen med statsminister Mette Frederiksen i spidsen. Men spørgsmålet er, om energilagring helt bliver helt overset i debatten om, hvordan vi skal nå i mål med klimaambitionerne?
Det mener Lia Leffland, formand for Akademiet for Tekniske Videnskaber, der rejser spørgsmålet i et blogindlæg i Ingeniøren.
Regeringen har afsat én milliard kroner til grøn forskning i deres udspil til finansloven, der kom i sidste uge, hvoraf en “afgørende del” bør afsættes til et nyt nationalt forskningscenter i energilagring, mener ATV-formanden.
Kilde: DTU Energi
– Vi er gode til at producere vedvarende energi men for dårlige til at lagre den. Regeringen bør øremærke en afgørende del af den grønne milliard til et nationalt energilagringscenter, skriver hun.
KRITIK AF FINANSLOVSFORSLAG: GODT MED GRØNT FOKUS, MEN HVOR ER DE NYE PENGE?
En grøn forskningsmilliard kan ikke forhindre global opvarmning, men ved at investere en del af pengene i energilagring, kan det blive til en dansk styrkeposition til gavn for både forskning og erhvervslivet, mener Lia Leffland.
– Vi peger på at etablere et nationalt energilagringscenter, hvor man samarbejder på tværs af de stærke danske universitetsmiljøer, der forsker på området og de danske virksomheder, der skal udvikle de innovative og kommercialiserbare teknologiske løsninger, skriver hun og tilføjer;
– Der er brug for et nationalt energilagringscenter til at koordinere samarbejdet mellem stakeholders på tværs af landet, på tværs af fag og på tværs af sektorer, så vi knækker koden og gør energilagring til en rentabel forretning.
DI Energi bakker op
ATV er ikke de første, der har understreget, at Danmark har brug for et energilagringscenter. Tidligere på året afholdte DI Energi en konference om dansk energiforskning og -teknologier, hvor branchedirektør Troels Ranis udtalte at;
– Danmark har brug for et Nationalt Center for Energilagring, som demonstrerer teknologier til energilagring og bidrager med viden til danske virksomheder og uddannelse, så vi får bygget de nødvendige kompetencer op.
Læs også: Danmark skal satse på forskning i energiteknologi
Det er DI’s ønske, at centeret skal høre under Danmarks Tekniske Universitet, og den opgave tager universitetet meget gerne imod, forsikrede rektor Anders Bjarklev på konferencen.
– Energilagring og -konvertering er vejen til et fossilfrit samfund. Verdens energibehov bliver ved med at vokse, fordi vi bliver flere mennesker, siger han.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























