– Selvom Danmark er førende på det grønne område, har vi aldrig satset helhjertet på energiteknologi.
Det konstaterer Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi, på en konference om dansk energiforskning og -teknologier.
Det er regeringens ambition, at Danmark skal være et klimaneutralt samfund i 2050, og med sidste års energiaftale har folketingets partier øremærket 1 mia. kroner til dansk energi- og klimaforskning i 2024.
Men hvordan skal pengene prioriteres, så vi når målet om et fossilfrit samfund? Og i hvilket omfang skal vi forske og investere i grønne teknologier som energilagring?
Spørger man Dansk Industri, er de ikke i tvivl: Danmark skal satse massivt på dét område. Og med ønsket om en helhjertet dansk satsning opfordrer DI til, at der etableres et nyt nationalt forskningscenter.
– Danmark har brug for et Nationalt Center for Energilagring, som demonstrerer teknologier til energilagring og bidrager med viden til danske virksomheder og uddannelse, så vi får bygget de nødvendige kompetencer op, siger Troels Ranis.
Det er DI’s ønske, at centeret skal høre under Danmarks Tekniske Universitet, og den opgave tager universitetet meget gerne imod, forsikrer rektor Anders Bjarklev.
– Energilagring og -konvertering er vejen til et fossilfrit samfund. Verdens energibehov bliver ved med at vokse, fordi vi bliver flere mennesker, siger han.
FAKTA om energilagring:
Energilagring er en metode til at opbevare vedvarende energi i et ”lager”, så det kan anvendes på et senere tidspunkt.
Når man satser på vedvarende energikilder som vind og sol, er det vigtigt med effektive lagringsteknologier til for eksempel de vindstille og overskyede dage, hvor forbruget overstiger produktionen.
Kilde: DTU Energi
Derfor er det godt, at vi allerede er på vej med ideer til løsninger, men vi mangler at gøre teknologien økonomisk rentabel, pointerer Anders Bjarklev.
– Vi er nødt til at putte kræfter i det her; vi er nødt til at forske i det, så vi kan gøre teknologien økonomisk rentabel. Derfor skal vi have lavet nogle forhåndsinvesteringer, hellere før end siden, siger han.
Flyt investeringerne frem
Det er nemlig med investeringer i energiteknologier, som det er med indbetaling til pension, beskriver DTU-rektoren:
– De kroner, man indbetaler tidligt, vejer tungere end dem, man indbetaler den sidste dag. Vi skal have investeret i det her (energiteknologier, red.), og det er godt i 2024, men det ville være endnu bedre, hvis det skete i 2019, siger Anders Bjarklev med henvisning til de penge, der blev afsat med energiaftalen.
Til hans held nåede energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) lige akkurat at træde ind i lokalt, imens Anders Bjarklev endnu havde ordet. Og til ministeren lød den klare opfordring også: flyt investeringerne frem.
Selvom ministeren ikke rykkede ved nogen dato, lod han de tilstedeværende forstå, at ”energilagring kommer til at spille en central rolle”.
– Jeg har svært ved at forestille mig, at energilagring og -konvertering ikke bliver prioriteret i den ene milliard, regeringen har afsat til forskning i energiaftalen. Vi når ikke de energipolitiske mål uden investeringer i energiforskning, og de to områder (energilagring og -konvertering, red.) er helt afgørende, sagde Lars Chr. Lilleholt.
Samtidig løftede ministeren sløret for, at regeringen har en ny, grøn forskningsstrategi på trapperne, uden at ville gå i detaljer med, hvad den indeholder. Det eneste, han ville sige, var at uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers ”er meget, meget optaget af det her område”.
FORSKER: REGERINGENS INVESTERINGER I KLIMAFORSKNING RÆKKER IKKE LANGT
Lagre i sten
Men måske er vi slet ikke så langt fra en løsning.
På DTU Campus Risø er forskere i samarbejde med energiselskabet SEAS-NVE ved at blive klogere på, om man ved hjælp af relativt simple metoder kan løse den store udfordring med at gemme vedvarende energi.
Siden 2016 har energiselskabet samarbejdet med en række partnere om at udvikle et testanlæg med 600 grader varme sten, der som et batteri kan lagre og levere energi fra sol og vind.
Det nye energi-batteri-lager blev indviet tidligere på ugen af uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).
Netop temperaturen er afgørende for succesen. Den skal nemlig nå op på 600 grader, for at man kan lave den damp, som er nødvendig for at trække energien ud af lageret.
Politisk opbakning
Energiminister Lars Chr. Lilleholt var ikke den eneste, der havde taget turen fra Christiansborg til Industriens Hus, hvor arrangementet blev afholdt. Flere af hans kollegaer deltog i en paneldebat om, hvilken rolle energilagring skal spille for Danmark.
Også blandt energiordførerne var der bred enighed om, at Danmark skal satse på energilagring – men så er spørgsmålet, i hvilket omfang?
Radikale Venstres energiordfører, og tidligere miljøminister, Ida Auken understregede, at det er en ”hovedmærkesag for De Radikale at bevare én milliard til forskning od udvikling”, imens hun kritiserede regeringen for ikke at have samme ambition efter 2024.
Dét løfte overbyder Alternativet, da partiet vil bruge svimlende 20 mia. om året på den grønne omstilling, hvoraf der årligt skal afsættes 2 mia. til forskning i energiområdet.
– Det, vi har brug for, er virkeligt at satse på energilagring i Danmark, siger ordføreren Christian Poll.
Både DF og De Konservative gjorde det også klart, at de to partier vil bruge flere penge på energiforskning, dog uden at sætte et beløb på ambitionerne.
