Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Politik

Kritik af finanslovsforslag: Godt med grønt fokus, men hvor er de nye penge?

Ambitionerne burde være højere, og så er pengene ikke nye, mener flere.

Finansminister Nicolai Wammen præsentere d. 2. oktober 2019 det nye finanslovsforslag fra regeringen. Foto: Folketinget.

Finansminister Nicolai Wammen fremlagde d. 2. oktober 2019 regeringens finanslovsforslag for 2020.

I sit 30-minutter lange oplæg på pressemødet, hvor udspillet blev præsenteret, forklarede han, at det er velfærd, tryghed, tillid og en grøn fremtid, der er hovedpointerne i deres finanslovsforslag.

Her fortalte han også, at på forskningsområdet vil det samlede offentlige forskningsbudget komme til at udgøre 23,7 mia. kr. i 2020, og investeringerne i offentlig forskning fastholdes på én procent af BNP – dermed hæves forskningsreserven til 1,925 mia. – mod knap 1,4 mia. i 2019.

Derudover vil regeringen afsætte én milliard kroner til grøn forskning, som er penge udover dem, der bliver brugt i dag, forsikrer de. 

Hos Danske Universiteter glæder man sig over den grønne prioritering og de øgede midler i forskningsreserven. Men man er ærgerlige over, at én procent af BNP stadig ses som et loft og ikke et gulv.

– Der er rigtig godt, at der er væsentlig flere midler i forskningsreserven i år. Det giver os flere muligheder for at finde løsninger på fremtidens problemer. Men det er stadigvæk som om, at man kigger på én procent af BNP som et loft og ikke et gulv. Man gør lige nøjagtig, hvad man kan for kun at indfrie dén målsætning, siger direktør i Danske Universiteter, Jesper Langergaard.

Forskningsordfører for Radikale Venstre, Stinus Lindgreen, ser også gerne, at man havde brugt flere penge. Og så mener han, at det er fejldeklareret, at det er nye penge, der er tale om i den grønne forskningsmilliard.

– Det er ikke, fordi forskning fylder vildt meget i det nye finanslovsforslag. Og man lægger mærke til, at den famøse grønne forskningsmillard ikke er nye penge. Det er penge, der ville komme uanset hvem, der sad på magten. De er vokset på grund af vores BNP. Og det er ikke ambitiøst nok. Vi så gerne, at man havde fundet flere penge og lagt oveni i stedet, siger Stinus Lindgreen.

Det er Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Ulla Tørnæs, enig i.

De lægger op til at bruge én milliard af forskningsreserven til grøn forskning. Umiddelbart er vi enige i forskningen i klima og grøn omstilling. Men når regeringen taler om en ekstra milliard, så er det efter min opfattelse at tage munden for fuld. For de tager jo fra forskningsreserven, og fordi BNP er steget, siger Ulla Tørnæs.

Læs også: Er ny grøn forskningsmilliard blot en omprioritering?

Sådan skal den grønne forskningsmilliard fordeles
Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet skal den ekstra milliard til grøn forskning fordeles således:

  • 630 millioner kroner til grøn forskning i Danmarks Innovationsfond
  • 260 millioner til grøn forskning i Danmarks Frie Forskningsfond
  • 40 millioner til klimaforskning ved DMI og GEUS
  • 70 millioner til grønne initiativer i de miljøteknologiske- og grønne udviklings- og demonstrationsprogrammer (MUDP og GUDP)

Det er indtil videre kun et udspil fra regeringen, men holder tallene stik, ser Innovationsfonden ud til at være de helt store vindere i fordelingen af midler. 

Og det glæder dem.

– Det, at vi står til at få en stor del af midlerne, er meget positivt. Det er utrolig vigtigt at skrue endnu mere op for den grønne forskning, hvor Innovationsfonden allerede i dag har investeret mange penge, og vi er meget ydmyge over den opgave, som vi står klar til at løfte, siger direktør i Innovationsfonden, Tore Duvold.

Hos fonden er grøn forskning ikke ubekendt, og de bruger allerede meget tid på området. De ser også sig selv som særligt stærke i forhold til at løfte projekter, der involverer mange discipliner, hvilket er nødvendigt i forhold til klimaudfordringerne, mener de.

Vi har arbejdet meget indenfor klima, energi, fødevarer, transport og byggeri, så vi kender området godt. Vi har også etableret et klimapanel, hvor topledere, forskere og NGO’er er samlet til at pege på potentielle løsninger. Så vi har meget god kontakt med aktørerne og miljøerne. Så det er en opgave, vi kan løfte, understreger Tore Duvold.

Hos Danmarks Frie Forskningsfond er man også positive.

Gode takter i finanslovsudspil til løft af forskningen i DK: I Danmarks Frie Forskningsfond ser vi frem til fortsat at støtte forskernes egne gode idéer og til at støtte helt nye idéer – på tværs af områder, med alle fag i spil – der skal løse klimaudfordringer og booste grøn omstilling, skriver bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond, David Dreyer Lassen på Twitter.

Den nye forskningsmilliard er ikke nye penge
Hos Dansk Industri har chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, Mette Fjord Sørensen, armene over hovedet. Hun mener, at den grønne forskningsmilliard er et skridt i den helt rigtige retning. 

– Jeg har armene meget oppe over hovedet. Det er et løft på grund af BNP-stigningen, og så kommer Innovationsfonden og Danmarks Frie Forskningsfond tilbage på rette spor, så de får en endnu højere succesrate. Det er den saltvandsindsprøjtning, vi har efterspurgt, og den har de (regeringen, red.) leveret. Det skal de have ros for, siger Mette Fjord Sørensen og tilføjer:

– Skulle jeg have slået flikflak, skulle det have været på grund af en konkret mer-investering – altså at man tilførte ekstra penge. For der bliver jo ikke fundet flere penge udover de penge, der kommer pga BNP-stigningen, men når det er sagt, er det positivt, at de prioriterer pengene, som de gør. Det skal de have stor anerkendelse af. Det vil øge samarbejdet mellem industrien og universiteterne, siger hun. 

Mette Fjord Sørensen vælger at tage de positive briller på, siger hun, og så hæfter hun sig ved, at der står mindst én procent af BNP, og det tolker hun derfor ikke som værende loftet.

Den betragtning deler forskningsordfører for Radikale Venstre, Stinus Lindgreen, ikke. Han mener ikke, at det er ambitiøst nok.

– Vi er enige i, at den grønne forskning skal fylde rigtig meget. For at komme i mål med 70-procents-reduktionen skal der forskes, og vi kender ikke vejen derhen, så forskningen er en vigtig del af det. Men det, som generer os, er, at man ikke har været ambitiøse nok til at gå ud og finde nye penge, siger Stinus Lindgreen og tilføjer:

– Ligegyldig hvem, der havde siddet i regeringen, havde forskningsreserven vokset til 1,925 mia. Det er ikke, fordi regeringen har valgt at lægge 500-600 mio. kr. oven i. Det er kun, fordi BNP er vokset, siger han. 

Det er man enige i hos Venstre, og forskningsordfører Ulla Tørnæs ser gerne, at der blev afsat endnu flere penge til forskning.

Jeg vil gerne være med til at se på, hvordan vi på en ansvarlig måde kan finde ressourcer til mere forskning på sigt. Jeg lytter mig til, at der er et stort og bredt ønske om at komme højere op, så den hedder 1,5 procent af BNP. Men der skal laves en holdbar løsning for at komme derhen. Jeg vil meget gerne være med til at se på, hvad man kan gøre – men uden at sige, at jeg har 11 mia., der kan bruges på området, siger Ulla Tørnæs.

Løsningen på klimaudfordringerne er ikke kun tekniske
Det er ikke kun ambitionerne, som forskningsordfører Stinus Lindgreen mener, er for små i forhold til klimaet, men han mener også, at når der ikke findes nye penge, risikerer andre forskningsområder at blive nedpriorieret.

Jeg er bekymret for, at man fokuserer så meget på det grønne, at man ikke ser på vores andre styrkeområder. Hvis man havde lagt penge oveni, havde man stadig haft flere midler til andre forskningsområder. Det er jo ikke blevet uinteressant at lave sundhedsforskning, selvom klimaet er vigtigt, siger han.

Hos Danske Universiteter er man enige i, at der er mange andre forskningsområder, der også er vigtige – og særligt i forhold til klimaudfordringerne. 

Her understreger man, at det netop ikke kun er teknologiske løsninger, der skal i spil. 

Der skal et bredt udsnit af forskningsområder i spil, hvis man skal nå i mål. Der er ikke kun ét forskningsfelt, der kan løse de her problemstillinger på klimaområdet, siger direktør i Danske Universiteter, Jesper Langergaard og uddyber:

– Ét er, at man finder nogle tekniske løsninger, men det kræver også ofte en ændret adfærd, og her er der andet forskning, der skal i spil. Der skal forskes på tværs for at finde løsninger på de her meget komplekse problemer, når man vil have grøn omstilling, siger han. 

De politiske forhandlinger om finansloven går i gang nu, hvorefter en endelig finanslov formodentlig vil ligge klar til afstemning i december 2019.

Forsiden lige nu:

Ny aftale: Den nationale rumkonference skal afholdes på SDU, AU og AAU

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil de næste tre år holde sin årlige nationale rumkonference i samarbejde med SDU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. Første konference bliver afholdt på SDU i 2023 og vil få fokus på tværfaglighed i rumforskningen og vækstlaget i den danske rumindustri.

Værsgo, politikere: Her er forskningsverdens ønskeliste

Science Reports valgserie har afsøgt forskningsverdens udfordringer og ønsker til det kommende rul af politikere. Enden er nået, og nu lander hermed den samlede ønskeliste med de fem største ønsker til at sikre forskningen nu og i fremtiden.

Seneste artikler:

Da mennesket tæmmede sig selv, fik evolutionen et andet fortegn

Den antropologiske selvtæmningstese bliver udfoldet og tryktestet i en ny bog af videnskabsformidler Thomas Thaulov Raab. Han mener, at det er på tide, at der kommer en tværfaglig historie om, hvordan mennesket tæmmede sig selv.

Kæmpestor tilslutning til ny Science Festival for de alleryngste

En ny lillesøster til den landsdækkende Naturvidenskabsfestival ser ud til at få en flyvende start. Flere end 600 dagtilbud over hele Danmark er i denne uge i gang med deres første Mikro Science Festival fyldt med leg og små eksperimenter.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.