Forholdet mellem forskere og journalister kan være både konstruktivt og givende for begge parter, hvis man er på bølgelængde, finder en god tone og en fælles forventningsafstemning, når der skal formidles forskning.
Men det kan også blive en sej kamp, især inden for værditunge forskningsområder som migration, religion, køn, identitet, dyrevelfærd, sundhed eller klima.
Her forventes det ofte fra journalister, meningsdannere og politikere, at man som forsker undersøger sensitive problemstillinger på en måde, der understøtter en bestemt dagsorden.
Det er også dét, islam-forsker Kirstine Sinclair kalder ’automatisk politisering’:
- Problematikken har været diskuteret højlydt blandt islamforskere i Danmark. Min vurdering er, at der forventes en særlig kritik, når emnet er islam og muslimer. Vi forholder os per definition kritisk til det, vi studerer, men i en debat der meget hurtig bliver politisk, skal kritikken have en anden ’natur’, siger hun og uddyber:
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Science Report er du opdateret på det danske forskningsmiljø.
Vi giver dig historier om forskningspolitik, debatindlæg fra forskere og nøglepersoner og artikler om de nyeste forskningstendenser.
Har du allerede abonnement? Log ind her:
