107 medarbejdere på Aalborg Universitet, AAU, har fået besked om, at de er opsagt. Meldingen om én af de største fyringsrunder i stedets historie kommer som reaktion på, at det nordjyske universitet med afdelinger i Aalborg, Esbjerg og København skal spare 67 millioner kroner i forbindelse med indførelsen af omprioriteringsbidraget.
Besparelserne betyder desuden, at en række lejede lokaler opsiges, og at syv uddannelser i København lukkes.
– SUNDHEDSVIDENSKAB – 14 stillinger
– HUMANIORA – 25 stillinger
– ENGINEERING & SCIENCE – 18 stillinger
– SAMFUNDSVIDENSKAB – 39 stillinger.
Universitetet har cirka 3.500 ansatte og 23.000 studerende i hhv. Aalborg, Esbjerg og København.
Besparelser vækker bekymring
Personale og studerende på AAU er i følge DR bekymrede over, hvad millionbesparelserne vil vil betyde for universitetets fremtid.
– De kan jo ikke undervise to steder på én gang, så det resulterer måske i, at nogle studerende skal have undervisning langt ud på aftenen, fordi der ikke er forelæsere nok, forudser studenterpolitisk ordfører i Studentersamfundet, Emil Njor. Han er bekymret for, at besparelserne vil forringe kvaliteten af den forskningsbaserede undervisning.
– Når vi mister forelæsere, så skal dem, der er tilbage, jo bruge længere tid på at undervise studerende, og så må konsekvensen være, at de har færre timer til at forske i, siger han.
Ulykkeligt, men nødvendigt
Rektor på AAU, Per Michael Johansen, deler dog ikke de studerendes bekymring for kvaliteten af den forskningsbaserede undervisning:
– Jeg garanterer for, at AAU også fremadrettet vil have stærk forskning, som vil gøre sig blandt det allerbedste internationalt, siger rektoren.
Han ser afskedigelserne som en nødvendighed, der kan mærkes, men understreger, at universitetet fortsat har mange medarbejdere tilbage.
– Det er en ulykkelig situation for den enkelte medarbejder, men det er nødvendigt for at fremtidssikre universitetet i en tid, hvor vi har faldende indtægter og mødes med fortsatte sparekrav fra politisk side, siger rektor Per Michael Johansen, der kalder det for samfundsbestemte besparelser.
20 miliarder skal barberes af uddannelsesområdet
AAU skal blandt andet spare på grund af regeringens omprioriteringsbidrag, hvor institutioner hvert år afleverer to procent til staten, og fordi tilskuddet per studerende er reduceret.
Omprioriteringsbidraget blev indført i 2015 og betyder, at der samlet set skal spares 20 milliarder kroner på uddannelse frem til 2022.
DEBAT: STOP BESPARELSER PÅ FORSKNING OG UDDANNELSE
En DR-analyse viser, at universiteterne således i gennemsnit havde 74.400 kroner til at uddanne én studerende i 2015. Det er det tal, der gradvist er faldet til 68.900 kroner i år – og som næste år vil betyde, at universiteterne ifølge Finansloven mister 3900 kroner for hver studerende. Sker det, vil det være den største besparelse i ti år.
Og fyringsrunden i Aalborg bliver derfor næppe den sidste for danske universiteter, lyder det fra organisationen Danske Universiteter.
– Det er meget bekymrende, og jeg kan ikke se, at de besparelser, der er udsigt til næste år, kan gennemføres uden flere fyringer rundt omkring på universiteterne, siger Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter til DR.
Jagt på eksterne midler oppes
Besparelserne kan, medgiver rektoren, være problematiske og tvinge universiteterne til at oppe søgningen i midler fra andre kilder for at kunne følge med.
– Jeg er bekymret for, at sparekravene fra politisk side til universiteterne fortsætter, medmindre der sker noget overraskende efter et folketingsvalg. Derfor er det vigtigt, at vi skaber mest muligt incitament til at hente eksterne midler hjem fra offentlige og private fonde til fakulteternes forskning, da det er den eneste mulighed for at øge universitetets indtægter, siger han.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























