Carlsbergfondets Forskningspriser går i år til to danske professorer fra Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
Mikael Rask Madsen, professor på KU, og Thomas Kiørboe, professor DTU, modtager forskningsprisen for deres banebrydende arbejde inden for henholdsvis europæiske domstoles betydning og havets mikroskopiske liv.
Med prisen følger 1 million kr. De 750.000 er øremærket til forskningsaktiviteter, mens 250.000 kr. er en personlig hædersgave.
Priserne blev overrakt af H.K.H. Kronprinsessen, uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og Carlsbergfondets bestyrelsesformand Flemming Besenbacher i forbindelse med fondets årlige festmiddag på Ny Carlsberg Glyptotek søndag d. 1. september 2019.
– Det er en stor glæde at tildele Carlsbergfondets Forskningspriser 2019 til Mikael Rask Madsen og Thomas Kiørboe. Begge er passionerede forskere, der har leveret en imponerende og internationalt højt anerkendt forskningsindsats inden for henholdsvis international ret og marinøkologi, siger Carlsbergfondets bestyrelsesformand, professor Flemming Besenbacher, som uddyber;
– Mikael Rask Madsen har ydet meget betydelige bidrag til at løse nogle af vor tids største udfordringer med at sikre det internationale samfunds fortsatte stabilitet og udvikling. Og Thomas Kiørboe er anerkendt for sin originale videnskabelige tankegang, der har ført til nye vigtige erkendelser inden for mange områder af marinøkologien.
Priserne uddeles efter indstilling fra Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
I Selskabets begrundelse for at tildele prisen til professor Mikael Rask Madsen, lyder det:
Mikael Rask Madsen er en af verdens absolut førende forskere i krydsfeltet mellem international ret, politik og samfund. Hans originale tilgang, som kombinerer juridiske, humanistiske og samfundsvidenskabelige metoder, har ført til banebrydende forskning inden for international ret, retssociologi og politisk sociologi.
På den positive side kan man sige, at der statistisk set er mindre krig der, hvor der er internationale domstole, hvorimod der, hvor de ikke er, er tendensen større, fortæller Mikael Rask Madsen.
Mikael Rask Madsens grundforskning er på allerhøjeste internationale niveau, som også er dokumenteret ved, at han leder grundforskningscenteret iCourts. Hans grundforskning har samtidig haft markant og umiddelbar samfundsmæssig betydning.
Mikael Rask Madsens forskning centrerer sig hovedsageligt om internationale domstoles gennemslagskraft og autoritet – herunder en udforskning af deres sociale, juridiske og politiske processer. Han har således påvist, hvordan judiciel autoritet reelt er variabel og afhænger af specifikke handlinger både i og omkring domstolene. En forskning, der blandt andet har været konkret anvendt af internationale organisationer såsom Europarådet og Den Europæiske Union.
Carlsbergfondets Forskningspris har som formål at yde støtte til to aktive forskere i ind- eller udland, der har bidraget afgørende til grundforskningen, og som nyder stor videnskabelig anerkendelse. Priserne skal opmuntre til yderligere forskning og kan bruges efter behov til udlandsophold, feltarbejde, indkøb af udstyr eller løn til videnskabelig assistance.
Kilde: Carlsbergfondet
Om tildelingen af prisen til DTU-professor Thomas Kiørboe, skriver Videnskabernes Selskab:
Thomas Kiørboe er en af verdens ledende forskere indenfor den marine økologi og har spillet en afgørende rolle for vores forståelse af livet i havene. Han er anerkendt globalt for sin originale og provokerende tilgang til forskningen, og som pioner indenfor mange områder af den marine økologi.
Med sin forskning og under sine ophold på både MIT i Boston og UC i Berkeley, har han formået ikke bare at udvikle nye metoder, men også at skabe afgørende forståelsesmæssige bindeled mellem havets processer fra mikroskala til stor skala.
På grund af den globale opvarmning kan vi allerede nu se, at der er sket store ændringer; i vores farvande har vi nu fisk, vi tidligere kun fandt i Middelhavet og i varmere områder, fortæller Thomas Kiørboe.
Thomas Kiørboes forskning er bemærkelsesværdig i at trække effektivt på to videnskabelige retninger – biologien og fysikken. Netop i krydsfeltet mellem de to har han skabt store resultater og blandt andet demonstreret, hvordan fødetilgængelighed i samspil med molekylær diffusion og mikroskala fluidbevægelse bestemmer strukturen af det marine pelagiske fødenet. Resultater, der siden er blevet eftervist igen og igen ved hans talrige feltundersøgelser.
Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.