Coronakrisen: “Vi skal mere end nogensinde finde en balance mellem viden og forvirring”

I disse dage og uger, hvor coronakrisen vender op og ned på hverdagen for os alle, er der et kæmpe behov for råd og vejledning fra forskere og eksperter. Det gælder ikke kun i forhold til sygdomsrelaterede spørgsmål. Også spørgsmål om ansvarligt adfærd optager i høj grad befolkningen. 

Må jeg bevæge mig udenfor i det gode vejr? Bør jeg stoppe med at se mine venner? Det er blot nogle af de spørgsmål, flere medier i disse dage forsøger at give svar på.

Derfor vakte det opsigt på blandt andet Twitter, da to sundhedsfaglige eksperter – én på DR1 og en anden på TV 2 – på samme aften kom med to forskellige vurderinger af, i hvilket omfang danskerne bør opholde sig udendørs.

– To overlæger. To kanaler. Først er (det, red.) bedst at være udendørs for der smitter det ikke. Så er det bedst at være hjemme så vi ikke smitter hinanden. […] Det er for spredt kommunikation. Sig det samme, lyder opfordringen fra Michael Dyrby, chefredaktør på B.T., mandag morgen på Twitter. 

Uanset det konkrete tilfælde, rejser det et vigtigt principielt spørgsmål; hvordan undgår forskere at skabe forvirring i befolkningen, i ønsket om at ville informere så godt som muligt om coronavirussen? 

Det spørgsmål har Science Report stillet læge og ph.d. Ida Donkin, der for tiden arbejder fuldtid med at kommunikere sundhedsfaglig viden, blandt andet som en del af foreningen Læger Formidler og som fast klummeskribent på Berlingske. 

De råd, hun normalt ville give om forskningskommunikation, er sat ud af spil, fordi vi står i en helt igennem usædvanlig situation, pointerer hun som det første: 

– Det her er jo en helt ny situation. Som læger og forskere har vi ikke stået i sådan en situation før, som er sprunget ud af ingenting og samtidig har skabt et kæmpe behov for information, siger hun og uddyber;

– Normalt vil jeg ikke sige, at vi (forskere og eksperter, red.) skal tale med én stemme. Og jeg synes, at det generelt er enormt vigtigt med faglige stemmer i mediebilledet og på de sociale kanaler. Men lige nu skal vi være ekstra påpasselige med, ikke at bidrage til mere forvirring i befolkningen. Derfor vi skal vi mere end nogensinde finde en balance mellem, hvornår vi bidrager med viden, og hvornår vi modsiger hinanden og efterlader folk med forvirring og kontroversielle budskaber.

Ikke rådgive om adfærd
Fordi der er et stort behov for information, og danskerne lige nu søger ekstra mange svar fra forskere og eksperter, bør man især holde igen med at give råd omkring adfærd, mener Ida Donkin:

– Jeg mener ikke, det er nu, at vi, der ikke besidder den relevante fagviden, bør komme med direkte råd til befolkningen om, hvad de bør eller ikke bør gøre. Befolkningen har brug for helt håndfaste råd, men dem kan vi (forskere og læger, red.) ikke give. Så bliver der skabt forvirring og der bliver dannet lejre i befolkningen, siger hun.

De relevante fageksperter, for eksempel infektionsmedicinere, anæstesiologer og epidemiologer, skal stadig bidrage med information og ekspertviden, og være til rådighed for borgerne og pressen, understreger Ida Donkin:

– Men andre, som jeg – der nok besidder sundhedsfaglig viden, men ikke er ekspert på netop dette område – bør holde os mere tilbage.

Hun bakkes op af præsidenten for Videnskabernes Selskab:

– Det er altid godt, når forskere deler ud af deres viden og deltager i debatter, så længe det er inden for felter, der er deres kerneforskning. Timing er som bekendt alting, og i øjeblikket er situationen omkring coronavirussen helt usædvanlig, siger professor Mogens Høgh Jensen og tilføjer;

– Rent kommunikationsmæssigt er det vigtigste her i begyndelsen af krisen, at det primært er myndighederne, der angiver, hvordan befolkningen bør agere. På den måde bliver folk ikke forvirrede. 

Præsident i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Mogens Høgh Jensen. Foto: Ola J. Joensen, Niels Bohr Instituttet.

Derfor bør forskere overveje, hvorvidt det er en god idé af deltage, for eksempel i en nyhedsudsendelse eller artikel; 

– I hvert fald hvis man taler om direkte adfærd i relation til sygdommen. Og hvis man deltager, så overveje hvordan man kommunikerer, hvad man er helt sikker på, og hvad man er mere i tvivl om, lyder opfordringen fra Mogens Høgh Jensen. 

Ingen mundkurv på
Ida Donkin er en del af styregruppen i foreningen Læger Formidler, hvor medlemmerne – som navnet indikerer – formidler sundhedsfaglig viden. Og selvom der er stor efterspørgsel på netop dét, har foreningen lige nu “påtaget sig en anden rolle end sædvanligt i takt med at udbruddet har udviklet sig”, fortæller Ida Donkin: 

– Vi forsøger at modvirke den forvirring, der er rundt omkring. Vi henviser til Sundhedsstyrelsens råd, afkræfter myter og beretter om de udviklinger i sundhedsvæsenet, vi står med, i stedet for at komme med forudsigelser og prognoser, eller udtale os om konkrete tal omkring udbruddet, siger hun og tilføjer;

– Vi vil gerne oversætte myndighedernes budskaber til “dansk” frem for at komme med egne råd. Det skyldes, at vi ikke har samme adgang til pålidelig information lige nu, som de officielle myndigheder har.

Læs også: Fagekspert eller samfundsdebattør – hvilken type forsker er du? 

Samtidig lægger Ida Donkin heller ikke skjul på, at hun er “lidt ked af at give den melding”;

– Tidligere har mit budskab været, at mange (forskere og læger, red.) er for tilbageholdende med at dele ud af deres viden, og bør deltage meget mere i mediebilledet og samfundsdebatten. Det er jo lidt den modsatte opfordring, jeg kommer med nu. Derfor gør det lidt ondt at sige; det her kalder på tilbageholdenhed. Det er mere vigtigt end tidligere, at de forskellige fageksperter holder sig på deres egen bane. 

– Det betyder ikke, at jeg opfordrer til at give alle forskere mundkurv på, skynder hun sig at indskyde;

– Men tiden er ikke til at gå ud som en selvstændig stemme uden at være helt sikker på, at andre fageksperter bakker én op. Vi bliver ved med at henvise folk til myndighederne. Vores viden, lige nu, om coronavirus, er ikke tilstrækkelig, afslutter Ida Donkin.