Den danske økonomi kan vokse med 35 mia. kr. årligt frem mod 2030, hvis vi investerer langt mere målrettet i kunstig intelligens og skaber endnu mere forskning i teknologien.
Det er en af konklusionerne i “An AI Nation?”-rapporten, som Innovationsfonden og konsulentvirksomheden McKinsey & Co. netop har udgivet.
Udover en voksende økonomi kan kunstig intelligens også indbringe samfundet yderligere ni mia. kr. årligt til velfærd og offentlig service. Og så kan teknologien spille en helt central rolle i løsningen på klimakrisen.
– Kunstig intelligens er allerede en integreret del af vores liv og vores samfund. På globalt plan investeres der uanede summer i teknologien. I Danmark har vi allerede nogle styrkepositioner inden for kunstig intelligens, der giver os forudsætningen for at blive en del af det globale førerfelt. Men det kræver en meget ambitiøs og langsigtet indsats, siger Innovationsfondens konstituerede direktør, Tore Duvold, og fortsætter:
– Til gengæld er de potentielle økonomiske gevinster enorme – både for samfundet, den fælles velfærd og vores daglige liv, siger han.
Flere indsatser skal til for at øge vores position
Det er på grund af den øgede produktivitet ved hjælp af kunstig intelligens, at Danmark kan høste så stor en økonomisk gevinst hvert eneste år.
Men det kræver flere essentielle tiltag, hvis vi skal nå op på de 35 mia. kr.
Rapporten konkluderer nemlig, at der skal investeres langt mere i forskning i kunstig intelligens fra både statens og det privates side – og så skal erhvervslivet i højere grad udnytte de muligheder kunstig intelligens skaber – og tilpasse sig dem.
Men der skal også hentes udenlandsk talent. Og så skal arbejdsstyrken i Danmark opkvalificeres, da man ellers risikerer stor mangel i fremtiden.
Faktisk konkluderes det i rapporten, at vi kommer til at mangle 80.000 medarbejdere med de rette kompetencer i fremtiden – og allerede nu råber arbejdsmarkedet efter mere talent på området.
– Vi er alle enige om, at Danmark skal leve af viden, uddannelse og forskning. Det gælder ikke mindst inden for kunstig intelligens, hvor vi kigger ind i et scenarie med stor mangel på folk med de rette kompetencer. Det er en klar barriere for, at Danmark kan få gavn af udviklingen inden for kunstig intelligens, siger Tore Duvold.
Der er endnu flere områder, hvor Danmark kan øge sin indsats og styrke sin position indenfor kunstig intelligens. Innovationsfonden og McKinsey & Co.-rapporten har identificeret seks gældende områder, der bør fokuseres på.
2. Adgangen og brugen af offentlig data igennem øget kompatibilitet og modernisering af dataregulering skal øges.
3. Danmark skal styrke sit forskningsmiljø indenfor kunstig intelligens – det skal man bl.a. Gøre ved at tiltrække nogle få superstjerne-forskere.
4. SMV’ere skal hjælpes med implementering af kunstig intelligens. Det skal bl.a. ske igennem lettere adgang til talent og eksperter.
5. De offentlige og private investeringer i teknologien skal fremmes, og så skal der bygges én til to kunstig intelligens-klynger omkring de største danske byer.
6. Det internationale samarbejde om standardisering, lovgivningsrammer og investeringer skal fordres.
Kilde: Innovationsfonden
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.