Den danske økonomi kan vokse med 35 mia. kr. årligt frem mod 2030, hvis vi investerer langt mere målrettet i kunstig intelligens og skaber endnu mere forskning i teknologien.
Det er en af konklusionerne i “An AI Nation?”-rapporten, som Innovationsfonden og konsulentvirksomheden McKinsey & Co. netop har udgivet.
Udover en voksende økonomi kan kunstig intelligens også indbringe samfundet yderligere ni mia. kr. årligt til velfærd og offentlig service. Og så kan teknologien spille en helt central rolle i løsningen på klimakrisen.
– Kunstig intelligens er allerede en integreret del af vores liv og vores samfund. På globalt plan investeres der uanede summer i teknologien. I Danmark har vi allerede nogle styrkepositioner inden for kunstig intelligens, der giver os forudsætningen for at blive en del af det globale førerfelt. Men det kræver en meget ambitiøs og langsigtet indsats, siger Innovationsfondens konstituerede direktør, Tore Duvold, og fortsætter:
– Til gengæld er de potentielle økonomiske gevinster enorme – både for samfundet, den fælles velfærd og vores daglige liv, siger han.
Flere indsatser skal til for at øge vores position
Det er på grund af den øgede produktivitet ved hjælp af kunstig intelligens, at Danmark kan høste så stor en økonomisk gevinst hvert eneste år.
Men det kræver flere essentielle tiltag, hvis vi skal nå op på de 35 mia. kr.
Rapporten konkluderer nemlig, at der skal investeres langt mere i forskning i kunstig intelligens fra både statens og det privates side – og så skal erhvervslivet i højere grad udnytte de muligheder kunstig intelligens skaber – og tilpasse sig dem.
Men der skal også hentes udenlandsk talent. Og så skal arbejdsstyrken i Danmark opkvalificeres, da man ellers risikerer stor mangel i fremtiden.
Faktisk konkluderes det i rapporten, at vi kommer til at mangle 80.000 medarbejdere med de rette kompetencer i fremtiden – og allerede nu råber arbejdsmarkedet efter mere talent på området.
– Vi er alle enige om, at Danmark skal leve af viden, uddannelse og forskning. Det gælder ikke mindst inden for kunstig intelligens, hvor vi kigger ind i et scenarie med stor mangel på folk med de rette kompetencer. Det er en klar barriere for, at Danmark kan få gavn af udviklingen inden for kunstig intelligens, siger Tore Duvold.
Der er endnu flere områder, hvor Danmark kan øge sin indsats og styrke sin position indenfor kunstig intelligens. Innovationsfonden og McKinsey & Co.-rapporten har identificeret seks gældende områder, der bør fokuseres på.
2. Adgangen og brugen af offentlig data igennem øget kompatibilitet og modernisering af dataregulering skal øges.
3. Danmark skal styrke sit forskningsmiljø indenfor kunstig intelligens – det skal man bl.a. Gøre ved at tiltrække nogle få superstjerne-forskere.
4. SMV’ere skal hjælpes med implementering af kunstig intelligens. Det skal bl.a. ske igennem lettere adgang til talent og eksperter.
5. De offentlige og private investeringer i teknologien skal fremmes, og så skal der bygges én til to kunstig intelligens-klynger omkring de største danske byer.
6. Det internationale samarbejde om standardisering, lovgivningsrammer og investeringer skal fordres.
Kilde: Innovationsfonden
Forsiden lige nu:
Grønland er blandt klodens mest populære forskningsdestinationer. Men grønlænderne er sjældent i fokus
NY FORSKNING. Kortlægning af 10 års forskning i Grønland dokumenterer den enorme internationale interesse. Det er særligt som et naturligt laboratorium for klima- og miljøforskning, mens forskning med og om grønlændere forekommer mindre hyppigt.
BNP fortæller ikke altid hele historien. Nu skal forskere sætte tal på trivsel, demokrati og natur
NY FORSKNING. Regeringen vil have trivsel, klima, natur og social sammenhængskraft til at fylde mere i den samfundsøkonomiske debat. Nu vil tænketanken WELA samle danske forskere til at udvikle en model, der kan vise sammenhænge, som traditionelle økonomiske regnemodeller har svært ved at indfange.
Hans Bonde dømt for videnskabelig uredelighed: Opdigtede falske kilder med AI
FORSKNINGSPRAKSIS. Den anerkendte idrætsprofessor er af blevet kendt videnskabeligt uredelig for at konstruere opdigtede kilder og tekststykker. Det er første gang, Nævnet for Videnskabelig Uredelighed når til den konklusion i en sag om AI – samtidig med at falske referencer er i kraftig vækst i den internationale forskning.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























