Den danske økonomi kan vokse med 35 mia. kr. årligt frem mod 2030, hvis vi investerer langt mere målrettet i kunstig intelligens og skaber endnu mere forskning i teknologien.
Det er en af konklusionerne i “An AI Nation?”-rapporten, som Innovationsfonden og konsulentvirksomheden McKinsey & Co. netop har udgivet.
Udover en voksende økonomi kan kunstig intelligens også indbringe samfundet yderligere ni mia. kr. årligt til velfærd og offentlig service. Og så kan teknologien spille en helt central rolle i løsningen på klimakrisen.
– Kunstig intelligens er allerede en integreret del af vores liv og vores samfund. På globalt plan investeres der uanede summer i teknologien. I Danmark har vi allerede nogle styrkepositioner inden for kunstig intelligens, der giver os forudsætningen for at blive en del af det globale førerfelt. Men det kræver en meget ambitiøs og langsigtet indsats, siger Innovationsfondens konstituerede direktør, Tore Duvold, og fortsætter:
– Til gengæld er de potentielle økonomiske gevinster enorme – både for samfundet, den fælles velfærd og vores daglige liv, siger han.
Flere indsatser skal til for at øge vores position
Det er på grund af den øgede produktivitet ved hjælp af kunstig intelligens, at Danmark kan høste så stor en økonomisk gevinst hvert eneste år.
Men det kræver flere essentielle tiltag, hvis vi skal nå op på de 35 mia. kr.
Rapporten konkluderer nemlig, at der skal investeres langt mere i forskning i kunstig intelligens fra både statens og det privates side – og så skal erhvervslivet i højere grad udnytte de muligheder kunstig intelligens skaber – og tilpasse sig dem.
Men der skal også hentes udenlandsk talent. Og så skal arbejdsstyrken i Danmark opkvalificeres, da man ellers risikerer stor mangel i fremtiden.
Faktisk konkluderes det i rapporten, at vi kommer til at mangle 80.000 medarbejdere med de rette kompetencer i fremtiden – og allerede nu råber arbejdsmarkedet efter mere talent på området.
– Vi er alle enige om, at Danmark skal leve af viden, uddannelse og forskning. Det gælder ikke mindst inden for kunstig intelligens, hvor vi kigger ind i et scenarie med stor mangel på folk med de rette kompetencer. Det er en klar barriere for, at Danmark kan få gavn af udviklingen inden for kunstig intelligens, siger Tore Duvold.
Der er endnu flere områder, hvor Danmark kan øge sin indsats og styrke sin position indenfor kunstig intelligens. Innovationsfonden og McKinsey & Co.-rapporten har identificeret seks gældende områder, der bør fokuseres på.
2. Adgangen og brugen af offentlig data igennem øget kompatibilitet og modernisering af dataregulering skal øges.
3. Danmark skal styrke sit forskningsmiljø indenfor kunstig intelligens – det skal man bl.a. Gøre ved at tiltrække nogle få superstjerne-forskere.
4. SMV’ere skal hjælpes med implementering af kunstig intelligens. Det skal bl.a. ske igennem lettere adgang til talent og eksperter.
5. De offentlige og private investeringer i teknologien skal fremmes, og så skal der bygges én til to kunstig intelligens-klynger omkring de største danske byer.
6. Det internationale samarbejde om standardisering, lovgivningsrammer og investeringer skal fordres.
Kilde: Innovationsfonden
Forsiden lige nu:
Fond tilbyder fast track: -Man skal være selvhøjtidelig, hvis man vægter sit eget kvalitetsstempel højere end ERC-systemets
FONDE. DTU-professor Daniela Pigosso stod med et Seal of Excellence fra ERC, men uden penge. En usædvanlig bevilling fra Poul Due Jensens Fond kan pege mod en ny måde at finansiere forskning på – med færre ansøgninger og mindre dobbeltarbejde.
Dansk professor sat i spidsen for at samle europæisk forskning og knytte bånd til Afrika
FORSKNINGSPOLITIK. Professor i Idéhistorie Casper Andersen fra Aarhus Universitet er udpeget som ny formand for EU Science Diplomacy Alliance sammen med tysk professor. De skal arbejde for at styrke videnskabsdiplomati i Europa og udbygge samarbejdet med forskningspartnere i Afrika.
30 nye ansigter optages i videnskabens fine selskab
PRISER. Mød de 30 nye medlemmer, som bliver en del af selskabets indsats for at styrke forskningen til gavn for samfundet. De følger i sporene på blandt andre Niels Bohr og H.C. Ørsted.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























