Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Ny rapport: Danmark kan blive bedre til citizen science

Forsker-skepsis over for resultaterne fra citizen science-projekter er en af barriererne.

Foto: Frits Ahlefeldt

I et nyt og omfattende studie har de tre AU-forskere Torben Esbo Agergaard, Gitte Kragh og Kristian Hvidtfelt Nielsen taget temperaturen på citizen science i Danmark. Citizen science kaldes også for borgerinddragelse eller borgerforskning på dansk. 

Det sker, når forskere fra universiteterne inkluderer “almindelige mennesker” i eksempelvis dataindsamlingsprocessen eller planlægningen af et forskningsprojekt. Sammenligner man Danmark med lande som Tyskland eller Østrig, så er der dog væsentligt færre videnskabelige projekter, der inddrager borgerne aktivt, konkluderer studiet.

Usikkerheden går på, om datakvaliteten er høj nok, hvis den er indsamlet af borgere

Torben Esbo Agergaard forsker ved Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet og er en af forfatterne bag den nye rapport “Citizen Science i Danmark”.  

Tre niveauer af borgerinddragelse

Han fortæller, at der er tre niveauer for borgerinddragelse i forskningsprojekter. Først og fremmest kan borgere bruges som data-indsamlere, hvor forskerne aktivt rækker ud efter hjælp. Det kan eksempelvis gøre det nemmere at dokumentere forekomster af insekter eller fugle i naturen og spore mønstre via applikationer.

På det andet niveau inddrages borgerne aktivt til definere forskningsspørgsmål eller prioritere forskningsressourcer. Et eksempel på det er projektet “Et Sundere Syddanmark”, hvor borgere via en SMS-afstemning faciliteret af TV 2 afgjorde fordelingen af 2 millioner kroner til sundhedsfaglige forskningsprojekter.

Sidst men ikke mindst kan et forskningsprojekt også opstå på baggrund af aktivistisk engagement og ønske fra borgernes side. Eksempelvis hvis beboere i en by bekymrer sig om luftforurening, sætter sensorer op og bagefter beder forskere tolke på resultaterne. 

– Vi ser helt klart, at citizen science er et felt i vækst disse år. I rapporten inkluderer vi 64 projekter, hvoraf mange stadig er aktive. Derudover er der kommet en større diversitet i de fagområder, der inddrager borgerne, siger Torben Esbo Agergaard.  

Torben Esbo Agergaard understreger, at det langtfra er udbredt herhjemme for forskere og ikke-forskere at samarbejde. 

– Vi har først inden for de seneste år fået et reelt citizen science netværk i Danmark. Derfor har vi været en smule forsinket med udviklingen sammenlignet med andre lande. Der er desuden stadig flere forskere, der er skeptiske over for ideen, siger han.

Skepsis og manglende kendskab

– En af de helt store barrierer er, at resultaterne fra citizen science-projekter kan blive mødt med større mistro end andre publikationer. Usikkerheden går på, om datakvaliteten er høj nok, hvis den er indsamlet af borgere, siger han.

Rapporten indeholder en kvantitativ undersøgelse, hvor ansatte ved de danske forskningsbibliotekerne samt forskere blev spurgt, hvordan de oplever holdningen til citizen science inden for den akademiske verden. Her svarer næsten halvdelen, at resultaterne fra citizen science-projekter ofte bliver mødt med skepsis. 

Traditionelt set er det de naturvidenskabelige fag, der har inddraget folk uden for universitets mure. Det kan være til indsamling af data på fugle, svampe eller flora og fauna i den danske natur.   

Kigger man på fagområder repræsenteret i de seneste års citizen science-samarbejder, ligger natur, historie og kulturarv, sundhedsvidenskab og miljø i top fire. Men det er vigtigt at få flere fagområder i spil og motivere forskerne til fremover at inddrage borgere mere aktivt i deres arbejde med vidensskabelse, mener Torben Esbo Agergaard. 

Det kræver blandt andet, at undervisning i borgerinddragelse integreres på studerendes universitetsforløb. Mens der allerede er kurser på eksempelvis kandidatuddannelsen i videnskabsstudier på AU, bør det bredes ud til forskellige fag, uddyber han.

Win-win for både borgere og forskere 

Thomas Esbo Agergaard og hans kollegaer konkluderer i rapporten, at der er brug et etableret kontaktpunkt mellem borgere og forskere. En enhed på for eksempel universiteterne, hvor borgere kan henvende sig med data og ideer, og hvor forskere kan efterlyse hjælp og sparring fra den brede offentlighed. Det vil være tiltag, der kan modvirke forskernes skepsis, mener Torben Esbo Agergaard.

– Det vil være win win for både borgere og forskere. Forskerne kan få indsamlet mere data nemmere og også noget data, som borgerne synes er vigtig. På den måde bliver forskningen mere samfundsrelevant, og forskerne kan bryde lidt ud af det traditionelle elfenbenstårn, siger han.

Han understreger, at der i kraft den rige foreningstradition i Danmark hurtigt kan opstå små videns-fællesskaber. Fællesskaber, hvor forskere og borgere forener deres entusiasme. Netop styrken ved sådanne interessefællesskaber har Science Report beskrevet i en tidligere artikel fra 2017.

Ifølge Torben Esbo Agergaard kan det hjælpe på det generelle kendskab og den videnskabelige accept, at der for nyligt har været meget succesfulde citizen science-projekter på universiteterne.  

– I den seneste tid har flere citizen science-projekter høstet stor opmærksomhed både blandt forskere og i offentligheden. Et eksempel er projektet Biodiversitet.nu organiseret af Danmarks Naturfredningsforening og Københavns Universitet. Her har over 25.000 danskere over de seneste fem år bidraget med over en million observationer på biodiversitet i Danmark. Sådanne succesprojekter kan være med til at udbrede konceptet, siger han afslutningsvist.

Forsiden lige nu:

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC

Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.