Der mangler kvinder i toppen af dansk forskning

Der mangler kvinder i toppen af dansk forskning, og det går for langsomt med at få dem skiftet ind.

Det mener Birgitte Nauntofte, tidligere administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden og nuværende professionelt bestyrelsesmedlem i fondene LIFE og BII,

– Det er vigtigt at få kvinder ind i toppen af forskningen, så de bliver rollemodeller for andre kvinder, der ønsker en forskerkarriere. Ved at få kvinderne ind i toppen kan vi sikre, at andre kvinder ikke stopper karrieren for tidligt, fordi de synes, at det bliver håbløst siger Birgitte Nauntofte til Science Report.

Læs også: Birgitte Nauntofte startede med tre ansatte og forlader nu en af verdens største fonde

Birgitte Nauntofte har over flere omgange fortalt, hvordan hun og Novo Nordisk Fonden har arbejdet for diversitet – både i fonden som arbejdsplads og på de forskningsinstitutioner, som fonden har ydet økonomiske bevillinger.

– Hvis vi ser på de forskningsstillinger, som Novo Nordisk Fonden understøtter i 2020, er 48 procent af stillingerne besat af kvinder. Fonden ligger her i 2020-tal næsten ti procentpoint højere end det generelle billede. Det er, synes jeg, tilfredsstillende, at kvinderne klarer sig flot i Novo Nordisk Fondens konkurrence om de eftertragtede forskerstillinger, siger Birgitte Nauntofte.

Nederst i artiklen kan du se, hvordan Novo Nordisk Fondens finansiering af forskningsstillinger fordeler sig på køn.

Kvinder er lige så dygtige som mænd

En ny rapport fra tænketanken DEA har undersøgt diversitet i dansk forskning. Rapporten konkluderer blandt andet, at andelen af kvinder falder, jo højere op på karrieren vi bevæger os.

Læs også: Dansk forskning har gavn af diversitet, konkluderer DEA-rapport

Således er der lige mange universitetsansatte med en fuldtidsløn på 300.000 – 400.000 kroner om året. For universitetsansatte med en indkomst på over 700.000 kroner om året er 65 procent mænd, mens 35 procent er kvinder. Svaret på frafaldet af kvinder svæver i vinden.

– Der er noget der tyder på, at kvinders barsel er en del af forklaringen, men der er rigtigt mange andre ting på spil. Det er for eksempel, at kvinder nogle gange har tendens til at vælge fagområder, hvor man publicerer mindre, eller hvor det er sværere at publicere i meget prestigefyldte tidsskrifter. Det er alt sammen ting, som kan påvirke deres senere forskningskarriere, siger Maria Theresa Norn, analysechef i DEA og hovedforfatter på rapporten ‘Diversitet i forskning og forskningsfinansiering’.

Søsatte initiativer til at fremme diversitet

Fordelingen af flere mænd end kvinder i forskningen kan Birgitte Nauntofte genkende.

– Sidste år modtog Novo Nordisk Fonden 4410 ansøgninger heraf langt de fleste i åbne konkurrencer. Og her var kvindernes succesrate lige så god, måske endda lidt højere end mændenes. Men fonden modtog færre ansøgninger fra kvinder end mænd, og derfor blev antallet af kvindelige bevillingsmodtagere lavere, siger hun.

Læs også: Novo-direktør: Før vi uddeler bevillinger, kigger vi på diversitetspolitik

Da Birgitte Nauntofte stadig var administrerende direktør for Novo Nordisk Fonden søsatte fonden initiativer og politikker med mål om at fremme diversitet på de danske forskningsinstitutioner.

– Vi besluttede, at fonden ikke vil give penge til organisationer, der ikke har en diversitetspolitik. Vi ville samtidig have tiltag, der ikke går på kompromis med forskningens kvalitet, og som ikke skaber uretfærdigheder i systemet.

Diversitet må ikke være på bekostning af kvalitet

Inden hun i 2009 blev ansat som direktør i Novo Nordisk Fonden kom Birgitte Nauntofte fra en stilling som professor og prodekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

– I en årrække var jeg ansvarlig for ansættelse af professorer og lektorer. Så jeg har set, at man kan gøre en forskel, når man arbejder aktivt og har fokus på udfordringerne undervejs i ansættelsesprocedurerne, siger Birgitte Nauntofte, inden hun tilføjer:

– Fokus på diversitet må ikke blive på bekostning af kvalitet. Det skal være fair konkurrence, men har man øje for, hvor de talentfulde kvinder er, kan man skabe stillinger i de felter.

Vurderer du, at de danske forskningsinstitutioner gør nok for at blive diverse?

– Da jeg var ung, var man kun professor eller lektor, til man var 70 år. Så gik man på pension og blev emeritus. I dag er der ikke noget udløb på stillingerne, og så falder den naturlige udskiftning. Så kvinderne har ikke haft mange stillinger at søge, siger Birgitte Nauntofte.

 Hun tilføjer:

– Med det sagt mener jeg virkelig, at universiteterne i større grad har fået øje for at få flere kvinder i de faste stillinger. Men deres udfordringer er, at der ikke er stort turnover i stillingerne.

 Tænketanken DEA har tidligere konkluderet, at kun 22 procent af bevillingerne tilfalder kvindelige forskere herhjemme. Hvad tænker du om det?

– Man kan opnå lige kønsfordeling, hvis man arbejder for det – på en moderne arbejdsplads bør man have  respekt for at begge køn får lige muligheder. Inden for nogle år forventer jeg, at de 22 procent i bevillinger vil stige til halvdelen af bevillingerne, forudsat at halvdelen af de kvalificerede ansøgninger kommer fra kvinder. Jeg håber, at det kommer til at gå stærkt med at få de stærke og talentfulde kvinder på banen. For det er den vej, vi skal, siger Birgitte Nauntofte.