Birgitte Nauntofte startede med tre ansatte og forlader nu en af verdens største fonde

Fra indgangsdøren til receptionen i Novo Nordisk Fondens domicil i Hellerup Havn er der 31 gode skridt. En overskuelig distance, men i en eftermiddagstom foyer, hvor tre par øjne bag receptionen følger denne signaturs gåtur tværs over gulvet, føles de få skridt som et maraton.

At bevæge sig en distance med alles øjne rettet mod sig kan med lidt god vilje sammenlignes med Birgitte Nauntoftes tilværelse siden august 2009.

– Vi havde potentialet, hvis vi turde satse stort nok. Så det gjorde vi, siger 62-årige Birgitte Nauntofte om begyndelsen som direktør i Novo Nordisk Fonden.

28. februar fratrådte hun efter 11 ½ år på posten. 1. marts satte Mads Krogsgaard Thomsen sig for bordenden.

Læs også: Mads Krogsgaard Thomsen ny direktør i Novo Nordisk Fonden

Fra millioner til milliarder

Da Birgitte Nauntofte blev ansat, boede Novo Nordisk Fonden i en lille villa på Brogårdsvej i Gentofte. I villaen sad tre sekretærer, og da Birgitte Nauntofte trådte ind af døren, blev hun fondens fjerde ansatte.

– Formålet med min ansættelse var at styrke dansk forskning og samtidig gøre fonden til en af Danmarks største fonde og måske også til en fond af international kaliber.

Missionen lykkedes, og derfor er forskellen på Birgitte Nauntoftes og Mads Krogsgaard Thomsens første dag i spidsen for fonden til at få øje på. Da Birgitte Nauntofte startede i villaen på Brogårdsvej, uddelte fonden hvert år omkring 200 millioner kroner til forskning. Siden opbyggede Birgitte Nauntofte en fond med 211 ansatte – alt fra specialister til sekretærer. En fond, der i 2020 uddelte 5,5 milliarder kroner til primært forskning og er blandt de mest indflydelsesrige fonde i verden.

Mit primære ansvar har altid været for fonden

– En vigtig komponent i kvalitetsløftet af dansk forskning var internationalisering. Både en internationalisering af dansk forskning i Danmark og en internationaliseringstanke hos de danske forskere, så de fik mere lyst til at rejse ud. Og bringe nye ting tilbage til Danmark, siger Birgitte Nauntofte.

Hvilket ansvar har du følt for dansk forskning?

– Det ansvar, jeg har følt, var, at dansk forskning havde brug for flere penge for at løfte kvaliteten. Men mit primære ansvar har altid været for fonden. Jeg havde ansvaret for, at de penge, vi uddeler, er gået til de rigtige og bedste projekter af høj kvalitet og potentiale, siger Birgitte Nauntofte.

Hun peger på, at hun med 28 års ansættelse som forsker i universitetsverdenen har haft en god forståelse for, hvilke rammer fondens bevillinger har skullet arbejde i.

Jeg ville værne om forskningsfriheden

– Selvom vi som fond sætter en retning, har mit ansvar haft fokus på, at jeg ville værne om forskningsfriheden og publikationsfriheden. Forskerne er de bedste til at formulere og udvikle deres egne hypoteser, de bedste til at lave egne prioriteringer af deres forskning, siger Birgitte Nauntofte

Læs også: Novo Nordisk Fonden: Vi har slækket på armslængdeprincippet

Hun tilføjer:

– Når man uddeler mange penge til dansk forskning, skal man være opmærksom på, at man ikke ødelægger et velfungerende økosystem. At vi som fond kommer med et supplement, der er ønsket, har også været essentielt. Jeg har følt det ansvar, at vi skulle indgå i partnerskaber med blandt andet universiteter i respekt for deres verden, respekt for dem som partner.

Flødeskumskronerne

Fra 2009 til 2019 faldt statens bidrag til det offentlige forskningsbudget. I samme periode er de private fondes støtte til samme steget markant, har en uafhængig rapport lavet af Institut for Regnskab på CBS og Tænketanken DEA vist. Rapporten blev lavet med finansiering fra netop Novo Nordisk Fonden.

Vi kan som fond med vores bevillinger være et supplement

Birgitte Nauntofte har tidligere kaldt bevillingerne fra Novo Nordisk Fonden for ”en slags flødeskumskroner”. Siddende i mødelokalet ’Hagedorn’ – opkaldt efter lægen HC Hagedorn, der var med til at introducere insulinbehandling af sukkersygepatienter – bruger hun ikke det præcise udtryk. Men hun holder fast i, at det ikke er ligegyldigt, hvor pengene kommer fra.

– Staten skal med sit bidrag udgøre det langsigtede fundament under universiteternes forskning. Vi kan som fond med vores bevillinger være et supplement, siger hun.

Læs også: Novo Nordisk Fonden udnævner ny stabschef

Hvordan har de private fondes indflydelse på dansk forskning ændret sig?

– Det har ændret sig på den måde, at de private fonde generelt har givet flere penge til forskningen. Jeg tjekkede lige tallene i morges. I 2009, da jeg tiltrådte, blev der doneret 3 milliarder kroner i alt. I 2019 blev doneret 18 milliarder, hvoraf halvdelen gik til forskningen. Halvdelen af de penge, der fra fondene gik til forskning, kom fra os. Der er virkelig sket noget. Det er voldsomt, siger Birgitte Nauntofte.

At være forhenværende

For at sikre en blød overgang fra Nauntofte til Krogsgaard Thomsen har Novo Nordisk Fonden aftalt med Birgitte Nauntofte, at hun bliver i fonden marts ud. Herefter vil hun i en periode stå til rådighed for ledelsen.

Hvordan er det at gå rundt i huset som forhenværende? 

– Det er dejligt. Det er jo efter eget ønske. Jeg har set frem til det i lang tid. Set frem til, at Mads skulle overtage, siger Birgitte Nauntofte.

Hun forklarer, at hun allerede i januar 2020 bad bestyrelsesformanden for Novo Nordisk Fonden, Lars Rebien, om at lede efter en ny administrerende direktør for fonden.

– Jeg har givet det til fonden, som jeg kan. Alle de milepæle og drømme, som jeg havde, er blevet opnået. Jeg har haft tre strategiperioder, tre forskellige formænd. Det har været spændende, og nu er tidspunktet at stoppe det rigtige for mig for jeg skal videre i min erhvervskarriere, siger Birgitte Nauntofte, der dog stadig siger ’vi’, når hun taler om fonden.

Der er 31 gode skridt fra receptionen i Novo Nordisk Fondens domicil i Hellerup Havn til døren. Snart skal Birgitte Nauntofte bruge den dør for sidste gang som ansat.