Det Europæiske Forskningsråd, ERC, har i alt tre vicepræsidenter, der hver repræsenterer og har ansvar for aktiviteterne indenfor ERC’s tre domæner, som rådet beskæftiger sig med:
Life science, fysiske videnskaber og teknik samt samfundsvidenskab og humaniora.
Og det er altså området for samfundsvidenskab og humaniora, der nu skal have en ny vicepræsident på posten.
Valget er faldet på Eveline Crone, der er professor i neurokognitiv udviklingspsykologi ved Leiden Universitet i Holland.
Hun har i forvejen været medlem af ERC’s videnskabelige råd siden 2017, men d. 1. januar 2020 overgår hun altså til stillingen som vicepræsident.
– Jeg er enormt motiveret til at skulle arbejde med ERC. Organisationen har allerede bevist sig som en europæisk succeshistorie, og den har vist, at den formel, den arbejder ud fra, virker – den giver topforskere muligheden for at udføre deres drømmeprojekt, som er valgt udelukkende på baggrund af excellence, siger Eveline Crone til ERC og fortsætter:
– Jeg tror meget stærkt på vores bottom-up kultur i ERC, hvor forskere ikke kun går til problemer med et perspektiv for i morgen, men også fra fremtidens generationers synspunkt, siger hun.
I tæt samarbejde med de to nuværende vicepræsidenter
Eveline Crone overtager for professor Martin Stokhof, da hans mandat udløber i starten af det nye år.
Her kommer hun til at arbejde tæt sammen med de to andre vicepræsidenter i ERC, nemlig professor Dame Janet Thornton, der har ansvaret for aktiviteterne i life science, og professor Fabio Zwirner for fysiske videnskaber og teknik.
– De tre ERC-forskningsdomæner arbejder tæt sammen, og jeg er især beæret over at repræsentere disciplinen “samfundsvidenskab og humaniora” i min fremtidige rolle som vicepræsident. Dette domæne bruger adskillige perspektiver til at omfavne videnskabelig kompleksitet og bidrager til de samfundsmæssige udfordringer, der optager verden i dag, siger Eveline Crone til ERC.
Vicepræsidenterne er alle tre en del af ERC’s videnskabelige råd, som har nuværende præsident, professor Jean-Pierre Bourguignon, i spidsen, og som er sammensat af 22 fremtrædende forskere, der repræsenterer det europæiske videnskabelige samfund.
Rådets vigtigste rolle er at lave strategien for ERC og finde de rette bedømmere til peer reviews.
Forsiden lige nu:
Forskerbevægelsens årsmøde bød på tårnhøje ambitioner, poetiske utopier og en enkelt insinuerende stikpille
KULTUR. Forskerbevægelsen arbejder videre for den frie forskning med deres nye kampagne Universiteter Til Nutiden, der blev præsenteret på deres årsmøde.
Magtforsker bliver prorektor på SDU
NYT JOB. Professor i statskundskab Anne Skorkjær Binderkrantz bliver ny prorektor på Syddansk Universitet. Hun kommer fra Aarhus Universitet med omfattende erfaring med forskning og strategisk universitetsarbejde.
Fem internationale forskningsstjerner bliver nye æresdoktorer ved Aarhus Universitet
Priser. Fra kvantefysik og global sundhed til ledelse og miljøproblemer: Aarhus Universitet udnævner fredag fem fremtrædende internationale forskere til nye æresdoktorer.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























