samfund

ESS mangler 1,7 mia. kr.

Det banebrydende forskningsanlæg i Lund, som blandt andet er ejet af Danmark, bliver mindst et år forsinket og står til en budgetoverskridelse på godt 1,7 mia. kroner

Af - 16. september

– ESS-projektet bliver noget forsinket, og der er behov for at tilføre yderligere midler til konstruktionen.

Det fortæller Bo Smith, chefforhandler i Styrelsen for Forskning og Uddannelse, som varetager Danmarks interesser i ESS-projektet.

ESS-konstruktionen er næsten halvvejs færdigbygget, og efter planen skal ESS være ”fuldt operationel”, som det fremgår af Forskningsministeriets handlingsplan, i 2025. Det kommer dog ikke til at ske, fortæller både Bo Smith og Arne Jensen, specialkonsulent ved DTU og projektmedarbejder i Big Science.dk.

– Det er skubbet til 2026. Byggeriet er blevet forsinket med mere end et år, siger Bo Smith.

Forsinkelserne skyldes først og fremmest, at sikkerhedskravene til anlægget er blevet øget af de svenske myndigheder, siden byggeriet gik i gang i 2014.

Den her type projekt overskrider typisk med 50-75 procent af, hvad der oprindelig var budgetteret

Jordskælvet i Japan i 2011, der forårsagede en omfattende atomulykke ved kraftværket Fukushima, fik de svenske myndigheder til skærpe kravene til ESS-byggeriet, selvom sandsynligheden for et jordskælv i den størrelsesorden er forsvindende lille i Sverige.

Udover jordskælvssikringen har den øgede opmærksomhed på risikoen for terror betydet, at der også er blevet stillet større krav til terrorsikring.

FAKTA
Europen Spallation Source (ESS) er en forskningsfacilitet, som efter planen skal blive verdens største og mest avancerede neutronspredningsfacilitet. Det er et af de mest ambitiøse og dyreste forskningsprojekter, Danmark har været med i.

Faciliteten bliver bygget i Lund i Sverige og får blandt andet tilknyttet et datacenter i København. De to værtslande, som er Danmark og Sverige, hæfter sig tilsammen for omtrent halvdelen af omkostninger, der beløber sig til 14 mia. kroner.

Rekonstruktion og hul i budgettet

Derfor skal anlægget rekonstrueres, hvilket er både omfattende og tidskrævende. Og den samlede regning for dét løber op i 135 mio. Euro, fortæller Bo Smith.

– Hvis myndighederne vurderer, at anlægget skal sikres yderligere, så gør vi selvfølgelig det. Da vi satte byggeriet i gang, kunne man ikke forudse, at Fukushima ville få konsekvenser for sikkerhedskravene, mener han.

Skærpede sikkerhedskrav er imidlertid ikke den eneste grund til, at ESS bliver dyrere end budgetteret.

Da projektet gik i gang, var 97 procent af finansieringen på plads. Planen var, at en række lande ville tilslutte sig og komme med de resterende tre procent. Sådan faldt det ikke ud. Derudover havde Spanien oprindelig givet tilsagn om at finansiere fem procent af projektet, hvilket de sidenhen reducerede til tre procent.

– Det betyder, at der mangler fem procent af budgettet, svarende til 105 mio. Euro, i konstruktionsbudgettet, fortæller Bo Smith.

– Derfor er der i alt behov for 240 mio. Euro (svarende til 1,79 mia. kroner, red.) mere for at bygge konstruktionen færdig. Det er den vurdering, der er forelagt, tilføjer han.

ESS er organiseret som et europæisk konsortium, med Sverige og Danmark som værtslande, og ejet i fællesskab af de i alt 15 medlemslande. Og ifølge Bo Smith kan de ekstra penge realistisk set kun findes ved, at det bliver dyrere for medlemslandene.

Ny handlingsplan

Forsinkelserne omfatter også, hvornår ESS for første gang leverer neutroner til forskningsbrug. Den del af planen er nu blevet rykket fra 2019 til 2020, fortæller Arne Jensen.

– Med så stort et byggeri er tidsgrænserne flydende. Min konklusion er, at ja, ESS er forsinket i forhold til planen, men den har hele tiden været et relativt optimistisk skøn. Så det her er ikke nogen skandale, mener han.

“Neutron-produktionen” er dog et vigtigt delmål i forhold til, at de første videnskabelige forsøg på ESS efter planen skal finde sted i 2023. Og for nuværende tegner det også til, at forsinkelserne får konsekvenser for forskerne.

ESS Council har netop godkendt en justeret tidsplan, hvorefter de første instrumenter kan tages i brug i slutningen af 2023 og de resterende op til 15 instrumenter frem til 2026, fortæller Bo Smith.

– Ved at optimere tilrettelægggelsen af konstruktionsarbejdet, er forsinkelsen for de videnskabsmænd, der skal bruge anlægget, begrænset til et år, siger han.

Forvent det ubekendte

I Danmark er det langt fra uvant, at store, offentlige byggerier bliver forsinkede og dyrere, end hvad de oprindeligt blev budgetteret til. Såkaldte megaprojekter som supersygehuse, letbaner, havvindmølleparter og metrobyggerier har en historisk tendens til at overskride omkostningerne.

Og ikke mindst det skandaleramte Niels Bohr-byggeri i København, som bliver 1,2 milliarder dyrere end planlagt på grund af store forsinkelser og problemer med kvaliteten.

I store og årelange byggeprojekter bør de ansvarlige tage højde for, at der vil dukke udefrakommende hændelser op og påvirke projektet undervejs, som det er tilfældet med ESS.

Det fortæller Peter Georg Harboe, lektor på VIA University College, som forsker i projekt- og programledelse.

Med henvisning til Oxford-professor Bent Flyvbjerg, der i årevis har forsket i store anlægsprojekter herhjemme og i udlandet, beskriver han, at forskning viser, at overskridelser på megaprojekter ofte er systematisk og store.

– Den her type projekt overskrider typisk med 50-75 procent af, hvad der oprindelig var budgetteret, fortæller Peter Georg Harboe.

Det er ikke usædvanligt at gøre brug af, hvad Bent Flyvbjerg har defineret som, ”strategiske løgne”, hvor man bevidst underestimerer projekternes omkostninger, for at få projektet vedtaget, velvidende at det vil blive dyrere.

– Det var for eksempel tilfældet med letbane-byggeriet i Aarhus, fortæller Peter Georg Harboe.

For at undgå en ond spiral, hvor én forsinkelse fører til den næste, kan det være sundt at lade projektet få en pause, så man ikke rydder hver enkelt sten af vejen, uden at bevare det store overblik, forklarer han.

I Danmark er vi imidlertid blevet bedre til at håndtere både budget og tidsplan i såkaldte megaprojekter, tilføjer han

– Og så skal man ikke undervurdere, at udviklingsopgaver er meget specielle. Der vil være nogle ubekendte, fordi det netop handler om at udvikle noget helt nyt. Så må vi acceptere, at der kommer nogle overraskelser, mener Peter Georg Harboe.

Skræddersyet til ESS

Hverken Bo Smith eller Arne Jensen mener, at ESS kan sammenlignes med tidligere tilfælde – fordi det netop er et enestående byggeri i verdensklasse.

– ESS er en international organisation. Det er et kæmpe, gigantisk puslespil at få det hele til at gå op, siger Arne Jensen.

Bo Smith supplerer;

– Det her er et meget kompliceret forskningsanlæg. Mange komponenter er skræddersyet til ESS. Hvis ESS skal følge sin tidsplan, er vi afhængige af, at alle ydelser fra medlemslandene bliver leveret til tiden. Det skal der holdes meget nøje øje med, siger Bo Smith.

For at imødekomme risikoen for, at den ene forsinkelse tager den anden, skal de ansvarlige i det hele taget sørge for at følge nøje med i, om projektet kører efter planen, understreger han.

Udover den faste rapportering til ESS Council gennemfører ESS jævnligt såkaldte “reviews”, hvor et hold af de førende internationale eksperter vurderer hele eller dele af projektet.

– Sådanne reviews er gennemført af ESS’s håndtering af de skærpede sikkerhedskrav og af den justerede tidsplan, og har ikke fundet grundlag for at kritisere ESS. Der er tale om forhold, som ikke har kunnet forudses og som har gjort det nødvendigt at tilføre yderligere midler og som har medført nogen forsinkelse, påpeger Bo Smith.

samfund

Professor vil have H. C. Andersen på finansloven

Der er brug for væsentlig større investeringer i Danmarks H. C. Andersen-forskning, hvis ikke vores største eventyrforfatter skal miste sin relevans. Det mener Johs. Nørregaard Frandsen, som for nylig tog sagen hele vejen til Christiansborg