På tværs af Europa sender 800 universiteter i dag et klart budskab til EU’s konkurrencekommissær: Grib ind over for den håndfuld af internationale forlag, som sidder tungt på de anerkendte forskningstidsskrifter og presser priserne for at publicere i vejret.
Den danske konkurrencekommissær i EU, Margrethe Vestager, har opnået international stjernestatus på grund af sin kamp mod tech-giganterne Google og Facebook. Derfor håber samarbejdsorganisationen Danske Universiteter, at konkurrencekommissæren nu også vil rette blikket mod den internationale forlagsbranche.
– I dag sidder ganske få forlag på en meget stor del af markedet for forskningspublikation. Det er monopollignende forhold, der har presset priserne opad. Det er dybt problematisk, siger Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter.
Det har de seneste år været genstand for stigende kritik, at en håndfuld internationale forlag tjener store og stigende summer på at trykke den viden, skatteborgere har betalt for, i deres tidsskrifter.
Som Science Report tidligere har kunnet fortælle, bruger Danmark 300 mio. kroner om året på forskningspublikationer. Det viser en aktindsigt, Science Report har foretaget, i en intern analyse fra Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek.
Dansk initiativ
Det er på Danske Universiteters initiativ, at den europæiske sammenslutning af universiteter, EUA, nu har sendt et brev til EU’s konkurrencekommissær. Og det har ikke været svært at få de europæiske kollegaer med på vognen, da problemet med de videnskabelige forlag opleves over hele Europa.
– Vi er glade for den massive europæiske opbakning, og vi håber, at Vestager går videre med denne her sag. For det er ikke i orden, at de internationale videnskabelige forlag år efter år får lov at fore deres lommer på bekostning af offentlige midler til forskning og uddannelse, siger Jesper Langergaard.
Markedsforholdene i den videnskabelige forlagsbranche bekymrer hele den europæiske universitetssektor. Monopollignende tilstande, fortrolighedsklausuler og uigennemskuelige aftaler skader de offentlige forskningsinstitutioners mulighed for blandt andet at formidle forskningsresultater bredt ud, mener universiteterne.
– Vi har mange argumenter for, at der er tale om nogle usunde konkurrencevilkår. Der er meget få udbydere, og det er svært at gennemskue, hvad det er for nogle aftaler, der bliver lavet. For eksempel hvordan forlagene fastsætter priserne, eller hvad andre lande betaler til forlagene, forklarer Jesper Langergaard og tilføjer;
– Derfor håber vi først og fremmest, at Margrethe Vestager tager sagen til sig og undersøger forholdene, og hvis vi har ret, at det så får nogle konsekvenser for forlagene.
I brevet til Margrethe Vestager pointeres det blandt andet, at ejerskabet af de store akademiske tidsskrifter er koncentreret på blot fem aktører. Faktisk sidder de fem udgivere, RELX, Taylor & Francis, Wiley-Blackwell, Springer Nature og SAGE, på mere end halvdelen af markedet, konkluderede et studie fra 2015.
Hvert år estimeres det, at de europæiske universiteter bruger lidt over fem mia. kr. på at tilgå forskningsdata og publikationer, og altså få adgang til informationer, de selv er de primære bidragsydere til. Derved opnår de store, kommercielle forlag enorme profitter, som er baseret på offentlig finansieret forskning – og overskuddet går direkte i virksomhedernes lommer, fremfor tilbage til de offentlige forskningsinstitutioner og den fremtidige forskning.
Analog forretningsmodel
I Danmark betales langt størstedelen af den nuværende regning til forlagene af de otte danske universiteter. Til sammen betaler de næsten 80 procent af den årlige udgift på 300 mio. kr. – og det er vel at mærke samtidig med, at universiteternes økonomi er ramt af et krav fra den danske regering om en årlig besparelse på 2 procent.
Til trods for, at det koster den danske stat svimlende summer at få adgang til forskningspublikationer i de internationale tidsskrifter, har forlagene selv kun en meget lille udgift.
Forlagenes forretningsmodel går i sin enkelthed ud på, at de trykker de artikler, forskere selv sender ind på baggrund af deres forskning, som vi alle sammen har været med til at betale for. For at sikre, at kvaliteten af artiklerne holder, beder forlagene andre forskere om at lave en fagfællebedømmelse (peer review) inden de trykker artiklerne.
Forlagenes forretningsmodel hører på mange måder til i en analog verden, og er altså ikke fuldt med den digitale udvikling, hvor forskningsartikler som udgangspunkt ville kunne publiceres uden om forlagene.
– Man kan sige, at forlagene har nok ikke haft interesse i at ændre deres forretningsmodel, fordi de private forlag har en god forretning og let tjener penge. Vi arbejder for, at der på sigt kommer en større grad af open acces, men lige nu skal vi have gjort noget ved forlagene, fortæller Jesper Langergaard.
