Formanden for Carlsbergfondet skal fra 2023 ikke længere være formand for Carlsberg A/S.
Det oplyser Carlsbergfondet i en pressemeddelelse.
Fonden vil på Carlsberg A/S’ generalforsamling i 2023 kun opstille to medlemmer fra fondens bestyrelse som kandidater til bestyrelsen i Carlsberg A/S.
– Ændringerne er også i tråd med, hvordan andre danske erhvervsdrivende fonde over de senere år har valgt at ændre deres repræsentation i bestyrelserne for de virksomheder, de kontrollerer, siger den nuværende formand for både Carlsbergfondet og Carlsberg A/S, professor Flemming Besenbacher.
Carlsbergfondet oplyser videre, at Carlsbergfondets formand er tiltænkt rollen som næstformand i bryggeriets bestyrelse. Fondens anden kandidat til bestyrelsen i Carlsberg A/S skal vælges blandt og af fondets bestyrelse.
Ifølge Carlsbergfondets fundats bliver fondens bestyrelse valgt for en periode på maksimalt fem år. Er et bestyrelsesmedlem valgt efter 25. april 2012, kan vedkommende maksimalt være medlem af bestyrelsen i 15 år. Flemming Besenbacher blev valgt ind i Carlsbergfondets bestyrelse i 2005. Hans nuværende valgperiode udløber i 2025.
Fundatsen lyder videre, at medlemmer af fondets bestyrelse skal udtræde af bestyrelsen senest ved udgangen af det kalenderår, hvori de fylder 70 år. Flemming Besenbacher fylder 70 år i 2022, hvorfor ændringerne ikke vil få betydning for ham.
– Den fremtidige ændring i sammensætningen af bestyrelsen for Carlsberg A/S bunder i god selskabsledelse og hensyntagen til den diversitet, det branchekendskab og de globale erhvervsmæssige erfaringer, som bestyrelsen for en moderne og progressiv international virksomhed bør repræsentere.
Sidder fortsat på magten
Siden Carlsberg A/S kom på børsen i 1970 har de fem medlemmer af Carlsbergfondets bestyrelse per tradition også været medlemmer af bestyrelsen i Carlsberg A/S. Carlsbergfondets bestyrelse er valgt blandt de danske medlemmer af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
Lars Stemmerik, medlem
Søren-Peter Olesen, medlem
Majken Schultz, medlem
Carl Bache, medlem
At Carlsbergfondets overlader tre pladser i bestyrelsen for Carlsberg A/S til andre kandidater, får ikke indflydelse på fondens magt.
– Efter 2023 vil Carlsbergfondet fortsat være kontrollerende hovedaktionær i Carlsberg A/S i overensstemmelse med fondets fundats, siger Flemming Besenbacher.
Carlsbergfondet skal ifølge dets fundats eje aktier svarende til en andel på mindst 51 procent af stemmerne i Carlsberg A/S. Carlsbergfondet ejer 29 procent af aktierne og en andel på 75 procent af stemmerne i Carlsberg A/S pr. 31. december 2020.
Besenbacher erklærede sig inhabil
Flemming Besenbacher er de seneste måneder som formand for Carlsbergfondet blevet beskyldt for at blande sig i intern forskningspolitik på Aarhus Universitet.
LÆS OGSÅ: Forskningsordførere i hård kritik af Besenbacher
Torsdag kom det frem, at Besenbacher derfor fremover vil erklære sig inhabil i udvalgte sager.
– For at undgå misforståelser har jeg besluttet, i samråd med resten af bestyrelsen, at jeg fremadrettet vil erklære mig inhabil i enhver ansøgning, der vedrører Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. Derudover har vi ændret i nogle af fondets interne processer med henblik på at sikre, at noget lignende ikke sker igen, lød det fra Flemming Besenbacher i en officiel udtalelse.
LÆS OGSÅ: Besenbacher erklærer sig inhabil
Carlsbergfondet er en erhvervsdrivende fond, der i modsætning til andre private og offentlige fonde, ikke har faglige underudvalg til at evaluere bevillingsansøgninger. Det er derfor de fem personer i bestyrelsen, som beslutter, hvilke projekter der skal modtage støtte.
Rettelse mandag 15. februar: Tidligere fremgik det af denne artikel, at Flemmning Besenbacher stod til at miste formandspost i Carlsberg A/S. Dette er ikke korrekt, da han udtræder af Carlsbergfondets bestyrelse inden da.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























