Tre medlemmer af Folketingets forskningsudvalg retter en kraftig kritik mod formanden for Carlsbergfondet, professor i nanoteknologi Flemming Besenbacher.
– Det er helt uacceptabelt, siger Henrik Dahl (LA) til Science Report.
– Det er fuldstændig uhørt, siger Bruno Jerup, der er Enhedslistens stedfortrædende forskningsordfører, mens Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) tilføjer:
– Det er naturligvis helt uacceptabelt på den måde at blande sig i ledelsesretten, og det er skærpende, når man har en så magtfuld position, som Besenbacher.
Kritikken kommer efter, at Berlingske over de seneste måneder har afdækket, hvordan Flemming Besenbacher har forsøgt at presse ledelsen på Aarhus Universitet i en sag om videnskabelig kritik.
Omdiskuteret forskningsprojekt
Kort fortalt handler sagen om, at Carlsbergfondet i 2018 tildelte forskeren Jacob Sherson et legat på 15 millioner kroner. En støtte, der blandt andet blev givet på baggrund af et senere omdiskuteret studie. Professor mso (med særlige opgaver) Jacob Sherson stod sammen med kollegaen, professor Klaus Mølmer, bag studiet, der siden publiceringen i 2016 var blevet udsat for videnskabelig kritik fra fagfæller over hele verden. Også fra forskere på Aarhus Universitet.
Kritikken mundede sidste år ud i, at praksisudvalget på Aarhus Universitet stemplede Mølmer og Shersons forskningsprojekt som ”tvivlsom forskningspraksis”.
Jeg kan ikke få øje på så meget som en enkelt, gyldig undskyldning
Berlingske har via aktindsigt afdækket, hvordan Flemming Besenbacher i flere e-mails sendt til rektor på Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, skriver om kritikerne på Aarhus Universitet, at de ”for altid har fået et minus i min karakterbog” og videre, at universitetsledelsen skal sætte sig igennem og give ”de to redeskidere et gok i nødden” og sige til dem, “at nu stopper det ellers får det konsekvenser”.
Ingen undskyldninger
I en mail til Berlingske skriver Flemming Besenbacher, at han har skrevet til rektor Brian Bech Nielsen som privatperson.
– Det har aldrig været min intention at udtale mig som fondsformand i denne sag.
Det giver Henrik Dahl ikke meget for.
– Jeg kan ikke få øje på så meget som en enkelt, gyldig undskyldning for at opføre sig på den måde, siger han.
Science Report har via mail forelagt forskningsordførernes kritik for Flemming Besenbacher. Carlsbergsfondets presseafdeling oplyser, at Flemming Besenbacher ikke har flere kommentarer, end dem han har givet til Berlingske.
Sag kan få konsekvenser
Henrik Dahl siger til Science Report, at sagen bør få konsekvenser.
– Derfor håber jeg også, at Carlsbergfondet vil få ryddet op i egne rækker hurtigst muligt, siger han.
Det kan blive aktuelt, da præsidiet i Videnskabernes Selskab har bedt om en redegørelse fra Carlsbergfondets bestyrelse.
Det er præsidiet i Videnskabernes Selskab, der udpeger bestyrelsen i Carlsbergfondet.
Politisk uenighed om private fondes rolle
Henrik Dahl kalder udviklingen i Carlsbergfondet for ”uheldig”. På det generelle plan har han dog i “princippet” ingen problemer med, at private fonde som Carlsbergsfondet er med til at præge den danske forskning.
– Det meste af tiden kører fondene lige efter en snor. Med høje etiske standarder og behørig armslængde, siger Henrik Dahl.
Jens Henrik Thulesen Dahl “glæder” sig generelt over den rolle som private fonde spiller i Danmark.
– Men det udfordrende i en situation, hvor fondenes andel af den samlede pulje penge til forskning stiger, er, hvordan vi opretholder en balance med den nødvendige plads til fri forskning på alle områder, siger Jens Henrik Thulesen Dahl .
Store dele af dansk forskning er direkte og indirekte underlagt private fondes forskningsstrategi
Enhedslistens fungerende forskningsordfører, Bruno Jerup, er mere kritisk i sit syn på fondenes påvirkning.
– Det er desværre en udvikling, der har stået på i mange år, og som betyder, at store dele af dansk forskning direkte og indirekte er underlagt private fondes forskningsstrategi. At det også kan have konsekvenser for forskningsvaliditeten er denne sag også et eksempel på, siger Bruno Jerup.
Omdiskuteret formand
Det er ikke første gang, at Flemming Besenbacher er i offentlighedens søgelys. Tidligere var han næstformand for Danmarks Innovationsfond. En position, hvor det i oktober sidste år kom frem, at han angiveligt havde været med til at sikre millionstøtte til flere projekter, hvor deltagerne var forskere eller institutioner, som han har en personlig tilknytning til.
Beskyldningerne har ført til en tilsynssag fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som er Innovationsfondens tilsynsmyndighed.
Idéen blev undfanget en weekend, hvor jeg sendte en mail til min bestyrelse
I foråret 2020 måtte Flemming Besenbacher ligeledes forsvare sig, da han som formand for Carlsbergfondet skulle forklare, hvorfor fonden med ham i spidsen havde bevilget 60 millioner kroner til tre projekter, der skulle undersøge den aktuelle coronavirus. Tre projekter, som fonden selv havde søsat.
– Idéen blev undfanget en weekend, hvor jeg sendte en mail til min bestyrelse og foreslog, at vi skulle gøre noget rigtigt hurtigt. Jeg fremlagde forslag til tre forskningsprojekter, som vi efterfølgende diskuterede i fællesskab og fandt støtteværdige, sagde Flemming Besenbacher den gang til Science Report.
Under normale omstændigheder tager det flere måneder at behandle en fondsansøgning. I de fleste tilfælde på baggrund af en åben konkurrence, hvor alle forskere, der mangler finansiering til et projekt, kan søge om det inden for deadline.
I dette tilfælde tog det 48 timer at bevilge de 60 millioner kroner. Det fik lektor ved CBS Christoph Ellersgaard til at reagere.
Christoph Ellersgaard forsker i magtstrukturer, og han har blandt andet kortlagt den danske magtelite via netværksanalyser. På baggrund af Carlsbergfondets hurtige millionstøtte til de tre projekter konkluderede Ellersgaard, at fonden var med til at forstærke uligheder i forskningslandskabet ved at støtte nogle af de mest veletablerede forskere, som fondet også i forvejen har forbindelser til.
