Debatten om en mere åben adgang til forskningsartikler har længe præget forskningsverdenen. Især den hollandske forlagsgigant Elsevier bliver kritiseret for at omgå ”åben adgang” og kræve store summer af universiteterne for adgang til indhold, forskerne selv har leveret.
Det har fået redaktionen på et af tidsskrifterne, Journal of Informetrics, til at kvitte deres stillinger og starte deres eget medie, ’Quantitative Science Studies’, som har non-profit-organisationen ISSI i ryggen. Mediet lever op til alle principper for åben adgang til forskning, den såkaldte Open Access.
Nok er nok
– Vi finder den nuværende situation fuldstændig håbløs. Vi har flere gange forsøgt at opfordre Elsevier til at følge nogle tiltag, som ville gøre forskningen mere åben, men det har de stort set været afvisende overfor, siger en af ’afhopperne’, Jesper Schneider, til Videnskab.dk.
Han arbejder Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet og har skrevet for netop Journal of Informetrics, som er det mest anerkendte tidsskrift indenfor forskning i videnskabelig kommunikation.
NORGE FORHANDLER PÅ OVERTID OM ADGANG TIL FORSKNINGSSARTIKLER
Tidsskriftet er ejet af forlagsgiganten Elsevier, som ejer størstedelen af alle videnskabelige udgivelser i verden. Og det er de udgivelser, universiteterne tvinges til at købe abonnement på, hvis deres forskere skal have adgang til data og viden, som de selv producerer.
Sammen med samtlige af sine kolleger på Journal of Informetrics har Jesper Schneider fået nok af at tale for åbenhed i forskningen for samtidigt at arbejde for et forlag, der afviser alle ændringer hen imod fri adgang til forskning. Det fortæller han til Videnskab.dk.
Det nye medie får en ny skal men samme redaktion, politik og indhold som Journal of Informetrics. Selve initiativet om sige fra til Elsevier bakkes op af direktøren for Danske Universiteter, Jesper Langergaard.
Til Videnskab.dk siger han blandt andet, at det det bliver spændende at følge udviklingen og se, om andre følger trop.
Det koster kassen af læse kollegers forskning
Science Report har tidligere skrevet om den stigende kritik af, hvordan en håndfuld internationale forlag udnytter monopollignende tilstande og tjener store summer på at formidle viden, som forskerne selv har skabt i første omgang.
Det anslås, at europæiske universiteter årligt bruger over fem mia. kroner på retten til at tilgå forskningsdata og publikationer. Til sammenligning viser en aktindsigt foretaget af Science Report, at Danmark årligt betaler cirka 300 mio. kroner. Og overskuddet ryger ind på forlagenes konti fremfor tilbage til de offentlige forskningsinstitutioner – og dermed fremtidig forskning.
Derfor har man længe diskuteret nye modeller for, hvordan man helt eller delvist kan bløde mere op for adgangen – i forhold til Elsevier en diskussion, der ikke er kommet videre.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























