Debatten om en mere åben adgang til forskningsartikler har længe præget forskningsverdenen. Især den hollandske forlagsgigant Elsevier bliver kritiseret for at omgå ”åben adgang” og kræve store summer af universiteterne for adgang til indhold, forskerne selv har leveret.
Det har fået redaktionen på et af tidsskrifterne, Journal of Informetrics, til at kvitte deres stillinger og starte deres eget medie, ’Quantitative Science Studies’, som har non-profit-organisationen ISSI i ryggen. Mediet lever op til alle principper for åben adgang til forskning, den såkaldte Open Access.
Nok er nok
– Vi finder den nuværende situation fuldstændig håbløs. Vi har flere gange forsøgt at opfordre Elsevier til at følge nogle tiltag, som ville gøre forskningen mere åben, men det har de stort set været afvisende overfor, siger en af ’afhopperne’, Jesper Schneider, til Videnskab.dk.
Han arbejder Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet og har skrevet for netop Journal of Informetrics, som er det mest anerkendte tidsskrift indenfor forskning i videnskabelig kommunikation.
NORGE FORHANDLER PÅ OVERTID OM ADGANG TIL FORSKNINGSSARTIKLER
Tidsskriftet er ejet af forlagsgiganten Elsevier, som ejer størstedelen af alle videnskabelige udgivelser i verden. Og det er de udgivelser, universiteterne tvinges til at købe abonnement på, hvis deres forskere skal have adgang til data og viden, som de selv producerer.
Sammen med samtlige af sine kolleger på Journal of Informetrics har Jesper Schneider fået nok af at tale for åbenhed i forskningen for samtidigt at arbejde for et forlag, der afviser alle ændringer hen imod fri adgang til forskning. Det fortæller han til Videnskab.dk.
Det nye medie får en ny skal men samme redaktion, politik og indhold som Journal of Informetrics. Selve initiativet om sige fra til Elsevier bakkes op af direktøren for Danske Universiteter, Jesper Langergaard.
Til Videnskab.dk siger han blandt andet, at det det bliver spændende at følge udviklingen og se, om andre følger trop.
Det koster kassen af læse kollegers forskning
Science Report har tidligere skrevet om den stigende kritik af, hvordan en håndfuld internationale forlag udnytter monopollignende tilstande og tjener store summer på at formidle viden, som forskerne selv har skabt i første omgang.
Det anslås, at europæiske universiteter årligt bruger over fem mia. kroner på retten til at tilgå forskningsdata og publikationer. Til sammenligning viser en aktindsigt foretaget af Science Report, at Danmark årligt betaler cirka 300 mio. kroner. Og overskuddet ryger ind på forlagenes konti fremfor tilbage til de offentlige forskningsinstitutioner – og dermed fremtidig forskning.
Derfor har man længe diskuteret nye modeller for, hvordan man helt eller delvist kan bløde mere op for adgangen – i forhold til Elsevier en diskussion, der ikke er kommet videre.
Forsiden lige nu:

Praksisnær forskning risikerer at drukne i smalle og korte tidshorisonter
Der er ti års jubilæum for erhvervsakademier og professionshøjskolers arbejde med anvendelsesorienterede forskning og udvikling (FoU). DFiR giver fem anbefalinger til at sikre fremtidens forskning og velfærd.

Disse 7 forskningsarrangementer skal du opleve på Folkemødet
Folkemødet på Bornholm byder igen i år på over 100 videnskabelige og forskningsrelaterede arrangementer – se de 7 mest interessante her.

Forskningsgruppen Social Complexity Lab vinder Årets Forskningsmiljøpris 2023
Social Complexity Lab ved DTU Compute vinder Det Unge Akademis pris for Årets Forskningsmiljø 2023.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.