Norge forhandler på overtid med fire af verdens største forlag for videnskabelige tidsskrifter Wiley, Taylor & Francis, SpringerNature samt den hollandske forlagsgigant Elsevier.
Parterne, der mødes igen i midten af januar, er ikke nået til enighed om, hvad det er rimeligt at betale for adgang til forskningsartikler og viden, skatteborgere i forvejen har betalt for at få skabt af forskerne.
Nina Karlstrøm fra direktoratet Unit, Direktoratet for IKT og fellestjenester i høyere utdanning og forskning, forhandler på vegne af Norges universiteter. Hun udtaler til det norske medie Forskerforum, at de er optimistiske.
Danmark bruger 300 mio. kroner om året på forskningstidsskrifter
I den gamle aftale fra 2014-2018 betalte norske uddannelsesinstitutioner eksempelvis over 400 millioner norske kroner til Elsevier. Det skriver Forskerforum, der har fået indsigt i aftalen. Og det er blandt andet den enorme sum, der ikke er enighed om.
Forskningsartikler skal være tilgængelige for alle
Hele sagen handler om prisen for adgang til det arbejde, institutionerne selv står bag – og om princippet i, at alle skal have adgang til forskning.
Det anslås, at europæiske universiteter årligt bruger over fem mia. kroner på retten til at tilgå forskningsdata og publikationer. Til sammenligning viser en aktindsigt foretaget af Science Report, at Danmark årligt betaler cirka 300 mio. kroner. Og overskuddet ryger ind på forlagenes konti fremfor tilbage til de offentlige forskningsinstitutioner – og dermed fremtidig forskning.
Science Report har tidligere skrevet om, at der herhjemme såvel som i vores nabolande rejses stigende kritik af, hvordan en håndfuld internationale forlag udnytter monopollignende tilstande og tjener så store og stigende summer på at formidle den viden, forskerne selv har skabt i første omgang. Ikke mindst fordi, store spillere med flere tidsskrifter under sig er svære for forskerne at undvære.
Den norske regering har vedtaget, at offentlig forskning skal være åben for alle. Som et skridt i den retning forsøger de at få forlagene med på en ny abonnementsaftale – en aftale, hvor institutionerne fortsat betaler for adgang, mod at al forskning skal publiceres åbent, så alle kan læse den.
Stadigvæk hul igennem
Sidste melding lyder ifølge Forskerforum, at de norske forskere trods forhandlinger fortsat har adgang til indholdet fra alle tidsskrifter her et par dage ind i januar. Det er dog uvist, hvor længe det varer. Tre af forlagene havde inden aftalens udløb lovet fuld adgang januar ud, imens forhandlinger foregik, skriver Forskerforum.
Det største forlag, Elsevier, havde omvendt signaleret, at adgangen ville blive lukket allerede fra nytår. Det ville blandt andet betyde, at adgang til medier som Cell og The Lancet samt 2400 andre tidsskrifter forsvandt.
Europæiske universiteter universiteter til Vestager: Stop forlagsmonopol
Indtil videre er der dog fortsat hul igennem til Elseviers medier frem til, at parterne mødes igen midt januar.
Science Report følger sagen.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
