Norge forhandler på overtid med fire af verdens største forlag for videnskabelige tidsskrifter Wiley, Taylor & Francis, SpringerNature samt den hollandske forlagsgigant Elsevier.
Parterne, der mødes igen i midten af januar, er ikke nået til enighed om, hvad det er rimeligt at betale for adgang til forskningsartikler og viden, skatteborgere i forvejen har betalt for at få skabt af forskerne.
Nina Karlstrøm fra direktoratet Unit, Direktoratet for IKT og fellestjenester i høyere utdanning og forskning, forhandler på vegne af Norges universiteter. Hun udtaler til det norske medie Forskerforum, at de er optimistiske.
Danmark bruger 300 mio. kroner om året på forskningstidsskrifter
I den gamle aftale fra 2014-2018 betalte norske uddannelsesinstitutioner eksempelvis over 400 millioner norske kroner til Elsevier. Det skriver Forskerforum, der har fået indsigt i aftalen. Og det er blandt andet den enorme sum, der ikke er enighed om.
Forskningsartikler skal være tilgængelige for alle
Hele sagen handler om prisen for adgang til det arbejde, institutionerne selv står bag – og om princippet i, at alle skal have adgang til forskning.
Det anslås, at europæiske universiteter årligt bruger over fem mia. kroner på retten til at tilgå forskningsdata og publikationer. Til sammenligning viser en aktindsigt foretaget af Science Report, at Danmark årligt betaler cirka 300 mio. kroner. Og overskuddet ryger ind på forlagenes konti fremfor tilbage til de offentlige forskningsinstitutioner – og dermed fremtidig forskning.
Science Report har tidligere skrevet om, at der herhjemme såvel som i vores nabolande rejses stigende kritik af, hvordan en håndfuld internationale forlag udnytter monopollignende tilstande og tjener så store og stigende summer på at formidle den viden, forskerne selv har skabt i første omgang. Ikke mindst fordi, store spillere med flere tidsskrifter under sig er svære for forskerne at undvære.
Den norske regering har vedtaget, at offentlig forskning skal være åben for alle. Som et skridt i den retning forsøger de at få forlagene med på en ny abonnementsaftale – en aftale, hvor institutionerne fortsat betaler for adgang, mod at al forskning skal publiceres åbent, så alle kan læse den.
Stadigvæk hul igennem
Sidste melding lyder ifølge Forskerforum, at de norske forskere trods forhandlinger fortsat har adgang til indholdet fra alle tidsskrifter her et par dage ind i januar. Det er dog uvist, hvor længe det varer. Tre af forlagene havde inden aftalens udløb lovet fuld adgang januar ud, imens forhandlinger foregik, skriver Forskerforum.
Det største forlag, Elsevier, havde omvendt signaleret, at adgangen ville blive lukket allerede fra nytår. Det ville blandt andet betyde, at adgang til medier som Cell og The Lancet samt 2400 andre tidsskrifter forsvandt.
Europæiske universiteter universiteter til Vestager: Stop forlagsmonopol
Indtil videre er der dog fortsat hul igennem til Elseviers medier frem til, at parterne mødes igen midt januar.
Science Report følger sagen.
Forsiden lige nu:
Forskerbevægelsens årsmøde bød på tårnhøje ambitioner, poetiske utopier og en enkelt insinuerende stikpille
KULTUR. Forskerbevægelsen arbejder videre for den frie forskning med deres nye kampagne Universiteter Til Nutiden, der blev præsenteret på deres årsmøde.
Magtforsker bliver prorektor på SDU
NYT JOB. Professor i statskundskab Anne Skorkjær Binderkrantz bliver ny prorektor på Syddansk Universitet. Hun kommer fra Aarhus Universitet med omfattende erfaring med forskning og strategisk universitetsarbejde.
Fem internationale forskningsstjerner bliver nye æresdoktorer ved Aarhus Universitet
Priser. Fra kvantefysik og global sundhed til ledelse og miljøproblemer: Aarhus Universitet udnævner fredag fem fremtrædende internationale forskere til nye æresdoktorer.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























