Berkeley, Massachusetts eller Stanford. Uanset hvor i universitetsverdenen, du drømmer om at komme hen på forskningsophold, har du nu mulighed for at sætte dig ved tasterne og sende din ansøgning.
Det er Styrelsen for Forskning og Uddannelse, der netop har åbnet for, at forskere og PhD’er kan søge om støtte til udlandsophold ved tre store amerikanske samarbejdsuniversiteter; CITRIS ved Berkeley University, Massachusetts Institute of Technology (MIT) og katalyseforskningscentret SUNCAT ved Stanford University.
Se de kvalifikationer, som eliteuniversiteterne retter blikket mod, når de udvælger kommende “gæster” herunder.
Søg optag på universitetets kerneområde
Kigger man de tre opslag efter i sømmene, er der mange ligheder at skue. Det giver måske sig selv, men de udvalgte kandidater skal i følge alle opslag kunne bidrage med noget nyt og indgå i et research-samarbejde – og dermed altså ikke forvente et undervisningsforløb. Samtidigt kigger alle tre universiteter desuden på potentialet for fremtidigt videnskabeligt samarbejde.
Derudover har de respektive universiteter hver deres specialer eller kerneområder, som man med fordel kan stile sin ansøgning efter.
Imens MIT er sparsom med oplysninger om specifikke områder, lægger Berkeley tydeligt vægt på forskning indenfor telesundhed, droner, robotter, smart og genanvendelig energi samt entreprenørskab.
Og på Stanford er de især på udkig efter forskere, der kan spille ind i SUNCATs fokus på katalyseforskning samt syntese, elektrokemiske eksperimenter og desuden batterividenskab.
Processen frem til forskerophold
Ansøgere bliver først vurderet af det amerikanske universitet, som de søger ophold på – og de skal vedlægge en udtalelse fra en forsker på stedet. Universiteterne lægger særligt vægt på kvaliteten af forskerens projekt; om ansøgerens forskningsfelt er relevant – og om der skabes en merværdi af samarbejdet.
De ansøgere, der erklæres egnede, får efter universitetets godkendelse tildelt støtte efter først til mølle-princippet.
Og varigheden af de forskellige ophold varierer, men du kan søge til imellem 3-12 måneders ophold – afhængigt af, hvilket universitet du har i tankerne. Støtten dækker i første omgang dit ophold på universitetet, men du kan desuden søge om op til 15.000 kroner til dækning af rejseomkostninger.
Læs alle opslag på Uddannelses- og forskningsministeriets hjemmeside.
Forskerophold kan sikre fremtidige forskningsaftaler
Forskeropholdene er en del af en samarbejdsaftale mellem Danmark og USA, og aftalen skal være med til at bygge bro mellem dansk og amerikansk forskning og give danske forskere et stærkt internationalt netværk.
Her kan du læse mere om, hvordan professor fra Aalborg Universitet, Birthe Dinesen hev en femårig samarbejdsaftale omkring kadiologi hjem på baggrund af hendes forskningsophold på forskningscentret CITRIS på UC Berkeley og Cleveland Clinic.
Forsiden lige nu:

SEGES-topchef vil levere viden om bæredygtighed med både armslængde og armkrog
Uafhængighed, et stærkt fagligt miljø, en god virksomhedskultur og muligheden for at levere viden, der kan understøtte landbrugets grønne omstilling var afgørende for, at Tom Heron takkede ja til topposten i SEGES Innovation.

Eske Willerslev: Iskerner og hundelort kickstartede verdenskendte opdagelser
DERFOR BLEV JEG FORSKER: NASA ringede og ville have fat i professor Willerslev. Titlen havde den specialestuderende ikke endnu, men et forskningsgennembrud af dimensioner banede vejen for forskerkarrieren.

Merværdien af nordiske forskningsprojekter trumfer de nationale
Nordisk forskningssamarbejde giver dobbelt op på merværdi for samfund og forskning, viser ny impactrapport. Derfor bør man satse på flere og større nordiske calls, mener direktør i NordForsk.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.