samfund

Forskeropråb får blandet modtagelse på Christiansborg

Sidste uge bød på et klimaopråb fra tusinde forskere verden over. Men får opråbet nogen effekt på politikernes beslutninger i klimaforhandlingerne? Liberal Alliance siger nej, mens Konservativ og Enhedslisten ikke udelukker det.

Af - 13. november 2019

Henrik Dahl, miljø- og forskningsordfører for LA: "Forskningen har en indflydelse på, hvordan vi tænker over tingene, men forskernes forslag på politik tager vi med et gran salt." Foto: iStock

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

I sidste uge kom der et klimaopråb fra flere tusinde forskere fra en lang række lande.

I en artikel skrevet af to klimaforskere og udgivet i tidsskriftet BioScience var budskabet både ildevarslende og alarmerende.

Konklusionen lød, at klimakrisen er her, og den accelerer meget hurtigere end forventet. Vi står derfor overfor en krise, der kan give ”hidtil usete lidelser” for både miljø, biodiversitet og ikke mindst for os mennesker, hvis skæbne helt kan være på spil.

Men artiklen og opråbet kom ikke kun med advarsler. Der fulgte også seks konkrete trin til, hvordan man kan sikre en bæredygtig fremtid, med.

Læs også: 11.000 forskere i opråb

Trinene fungerer som deciderede handlingsforslag og spænder fra at erstatte fossilbrændstof med vedvarende energi til et mere kontroversielt et af slagsen –  at befolkningstilvæksten skal stabiliseres og i bedste fald reduceres.

Fordi trinene kræver politiske tiltag, er det selvsagt, at opråbene primært retter sig til politikerne, men hvad siger de til forslagene, og tager de dem med i deres beslutninger, når det kommer til de nuværende forhandlinger om den kommende klimalov?

De seks trin: Nej fra LA, måske fra C og Ø
Science Report har spurgt tre politikere på Christianborg, som er henholdsvis klima og/eller forskningsordfører, om de har planer om at effektuere de konkrete handlingstrin.

– Forskningen har en indflydelse på, hvordan vi tænker over tingene, men forskernes forslag på politik tager vi med et gran salt.

De tre politikere har forskellige syn på sagen, og mens den ene siger nej, er de andre mere lune på ideen.

Fra Liberal Alliances side er det et klart nej tak til at tage bare ét af trinene med i klimaforhandlingerne, siger Henrik Dahl, miljø- og forskningsordfører for Liberal Alliance.

Det skyldes især, at det efterfølgende kom frem, at der på den underskrevne liste florerer underskrifter fra kandidatstuderende og som altså derfor ikke indgår i kategorien forskere, og at der sågar også fremkommer 34 opdigtede navne på listen som Albus Dumbledore og Mickey Mouse.

– Ligesom med opråbet sidste år, så viser det sig til, at mange af underskriverne ikke er klimaforskere, og de misbruger sådan set bare deres autoritet som forskere ved at komme med de her politiske udtalelser, siger Henrik Dahl og uddyber:

– Forskere skal holde deres sti ren, og forskning bliver jo ikke afgjort ved demokrati.

Henrik Dahl forklarer, at der må være en arbejdsfordeling mellem forskere og politikere, hvor forskerne er specialister i at skabe ny viden og eliminere gammel viden, mens politikerne har folkets mandat til at træffe bindende beslutninger. Og de skal passe på med at bevæge sig ind på hinandens områder.

Mette Abildgaard, klimaordfører for Konservative, er mere tilbøjelig til at tage dem til efterretning.

– Konservative arbejder med en ny klimaplan, hvor vi kommer til at adressere alle sektorer, og det er klart, at der kigger man til sådan noget, som det her (de seks trin, red.), ligesom vi lytter til Concito eller Danmarks Naturfredningsforening. Vi lytter til forskerne, og de spiller især en vigtig rolle i forhold til at give os inspiration til hvilke virkemidler, der er, og hvilke metoder, vi skal tage i brug.

Enhedslistens klima- og forskningsordfører, Mai Villadsen, har endnu ikke læst de seks trin, men fortæller, at den her slags opråb betyder enormt meget, og at Enhedslisten langt hen ad vejen er enig i budskaberne.

– Jeg tør ikke sige noget om de seks konkrete ting. Jeg har skimmet dem, men ikke læst dem endnu, men der er ingen tvivl om, at kontakt til forskere helt generelt er en vital del af det at være politiker i dag. Og der er heller ingen tvivl om, at forskningspolitikken helt generelt er fuldstændig underbelyst.

Har opråbene overhovedet en effekt?
Hvis der er uenighed om, hvorvidt man tager trinene i brug, er spørgsmålet, om forskeropråbene så har en effekt. Science Report har forsøgt at få flere ordfører i tale men uden held, og det er derfor svært at afgøre, hvor vidtrækkende opråbene får i de politiske beslutninger.

– Vi (politikere, red.) har overhørt nogle opråb i dele af samfundet og ikke indset problemet med klimaforandringer.

Det betyder dog ikke, at opråbene ingen indvirkning har, og blandt andet hos Enhedslisten betyder den her slags forskerbevægelser meget i de store politiske spørgsmål, fortæller Mai Villadsen.

– Det har da en kæmpemæssig betydning for os, når så mange forskere går sammen om en udmelding, og det understreger, at der skal ske meget, meget mere på klimaområdet politisk, siger hun og forsætter:

– Det er helt enorm centralt, at vi rådfører os med de mennesker, der ved allermest, når man træffer afgørende beslutninger for vores samfund. Og det gør vi for lidt politisk, og derfor synes jeg, det er rigtig vigtigt, at Christiansborg og ministerierne bliver endnu bedre til at inddrage fagpersoner.

For Mette Abildgaard og Konservative har opråbene også en betydning. Selvom de ikke længere har den store nyhedsværdi, har de stadig en effekt i forhold til, at politikerne begynder at anerkende behovet for handling.

– Opråbene gør bestemt indtryk, men de påpeger egentligt noget, som vi godt er klar over. Så de er nok mere et udtryk for, at vi i stedet skal anerkende det alvor, som forskerne også ønsker, at vi anerkender. Og når der bliver ved med at være opråb, så er det også fordi, at forskerne mangler at se den handling, der gør dem trygge.

Henrik Dahl tager ikke stilling til, hvorvidt opråbene har en effekt eller ej. For ham er problemet de politiske anbefalinger, der kommer ud af det. Primært, fordi forskerne er et andet sted, eftersom de ikke skal foretage sig en samlet prioritering af statsbudgettet og midlerne, der er til rådighed.

– Forskningen har en indflydelse på, hvordan vi tænker over tingene, men forskernes forslag på politik tager vi med et gran salt. Forslagene til politik tager ikke højde for, at vi også skal holde sundhedsvæsenet i gang osv. Så det er forskernes politiske anbefalinger i opråbene, vi er mere skeptiske overfor.

”Vi har været for sent ude”
Det er et faktum, at forskere har råbt op om klimaforandringerne i årtier, og i opråbet fra sidste uge skriver forskerne bag artiklen også, ”at selvom vi i 40 år har diskuteret og forhandlet på klimaområdet på globalt plan, så har vi generelt udført ”business as usual” og ”vi har i overvejende grad fejlet, når det kommer til at adressere den her knibe.”

Det er desuden heller ikke første gang, at der kommer et forskeropråb.

Der kom blandt andet et sidste år fra 600 danske forskere, som ønskede klimahandling i universitetsverden.

Så mens det kan diskuteres om opråbene har en effekt, så er det til gengæld ikke en diskussion, om politikerne har reageret i tide.

– Vi (politikere, red.) har overhørt nogle opråb i dele af samfundet og ikke indset problemet med klimaforandringer. Vi skal ikke ret mange år tilbage, før der var partier, der nægtede at have en klimaordfører, og hvor du kunne finde folketingspolitikere, som tvivlede på menneskeskabte klimaforandringer. Der har vi været for langsomme til kollektivt at anerkende den alvor, vi står overfor, siger Mette Abildgaard.

Mai Villadsen erkender også, at hvis politikerne havde reageret i tide, så havde vi heller ikke været i den situation, som vi befinder os i nu.

– Jeg så et skilt til en demonstration, hvor der stod, at i starten af hver en katastrofefilm, er der en forsker, som råber op, og ingen, der lytter. Og det synes jeg er så symptomatisk for, hvad der er sket på hele klimaområdet, siger hun og fortsætter:

– Jeg er selv 27 år, og i lige så længe, jeg har levet, har forskerne sagt, vi kommer til at stå i så store problemer, hvis ikke der bliver handlet i tide. Og alligevel er det først nu, vi begynder at indse problemet, og det er jo grotesk. Det understreger bare vigtigheden af, at vi politisk skal lytte til forskere og forskningen.

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report