Klimakrisen er her, og den er langt værre end antaget.
Udover at true økosystemet, er menneskehedens skæbne også på spil, og vi står derfor overfor en krise, som kan medføre ”hidtil usete lidelser”, hvis ikke vi formår at ty til radikale handlinger – både økonomisk såvel som politisk.
Sådan lyder det i en artikel og erklæring, der er underskrevet af 11.000 forskere fra 153 lande, udgivet i tidsskriftet BioScience. De ledende forskere for udarbejdelsen er forskerne William Ripple og Christopher Wolf fra Oregon State University.
– Forskere har en moralsk forpligtelse til at advare om enhver katastrofal trussel og til at fortælle situationen, som den reelt er, skriver forskerne i artiklen og fortsætter:
– På baggrund af den forpligtelse erklærer vi (hovedforfatterne af artiklen, red.) sammen med mere end 11.000 forskere, at jorden klart og utvetydigt står overfor en akut klimakrise.
Samtidig påpeger forskerne, at selvom vi i 40 år har diskuteret og forhandlet på klimaområdet på globalt plan, så har vi generelt udført ”business as usual” og ”vi har i overvejende grad fejlet, når det kommer til at adressere den her knibe”, skriver de.
Forskere: Det skal vi rykke på NU
Via en række grafer redegør forskerne for ”vitale tegn” på klimaforandringer foranlediget af aktiviteter begået af mennesker i løbet af de sidste 40 år, som har været med til at påvirke udlednigen af drivhusgasser og dermed forandret klimaet.
Særligt overbefolkning og stigninger i kødproduktionen, brændstofforbruget, antallet af flypassagerer, træfældning og CO2-udslip er ifølge graferne gennemgribende faretruende tegn, og de stigninger kan muligvis føre til de såkaldte tipping points. Og ifølge forskerne er klimakrisen især bekymrende på grund af dem.
Det skyldes, at når processen (for tipping points, red.) først igangsættes, vil et tipping point eskalere og igangsætte en kædereaktion, der er så ukontrollerbar og selvforstærkende, at den aldrig kan trækkes tilbage igen.
Det kan medføre, at jorden bliver ”et katastrofalt ’hothouse’, hvor store dele af verden vil være ubeboelig i fremtiden”.
Men selvom forskerne tegner et dystert billede af situationen, skriver de også, at det er muligt at sikre en bæredygtig fremtid. Det kræver dog, at vi ændrer vores levemåder på sådan vis, at det har en indvirkning på de vitale tegn, der er skitseret i graferne.
– Vi har brug for vovede og drastiske handlinger, der transformerer økonomien og befolkningspolitikken. Vi foreslår seks kritiske trin, som regeringer, virksomheder og resten af menneskeheden kan foretage for at minimere den værste effekt af klimaforandringerne. Disse trin er vigtige, men de er ikke de eneste, skriver de i artiklen.
Eksempelvis forslår forskerne, at vi sætter en stopper for befolkningstilvæksten, at vi stopper med at spise kød, og at vi stopper brugen af fossile brændstoffer.
Energi:
Verden skal hurtigt erstatte fossile brændstoffer med vedvarende energi. Rigere lande skal støtte fattigere land i processen med at udskifte fossile brændstoffer, og vi skal lade de resterende fossile brændstoffer blive i jorden.
Miljøgifte:
Vi skal med det samme skære ned på udledningen af miljøgifte. Ved at gøre dette kan vi reducere den kortsigtede opvarmningstendens med over 50% i løbet af de næste få årtier, hvilket vil redde millioner af liv og øge høstudbyttet på grund af reduceret luftforurening.
Natur:
Vi skal beskytte og genoprette jordens økosystem ved at genplante skov og stoppe med skovrydning.
Mad:
Vi skal spise mest plantebaseret mad og dermed reducere det globale forbrug af animalske produkter. Dette gælder især produkter fra drøvtyggere. Ved at spise plantebaseret kan vi mindske udledningen af drivhusgasser og frigive mere plads til naturen. Vi skal desuden mindske madspild over hele kloden.
Økonomi:
Vi skal have en CO2-fri økonomi, som ikke lader sig styre af økonomisk vækst, der udnytter biosfæren.
Befolkning:
Befolkningstilvæksten skal stabiliseres og i bedste fald reduceres.
Kilde: https://academic.oup.com/bioscience/advance-article/doi/10.1093/biosci/biz088/5610806
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.