Har du drukket en digital kaffe med din medarbejder for nylig?
Den digitale udvikling har forandret vores samfund radikalt. I store, globale virksomheder skaber digitaliseringen en lang række nye muligheder, men også udfordringer, for ledere. For hvor sætter man ind for at favne nye kommunikationsformer? Hvilke nye digitale værktøjer kan styrke forretningen? Og hvordan bevarer man kontakten til de medarbejdere, der sidder på den anden side af Jorden?
Når muligheden for lige at prikke en medarbejder på ryggen, ikke er der, er det nødvendigt at udvikle nogle nye ritualer for at kunne kommunikere. Det fortæller Raluca Stana, som er ph.d.-studerende på forskningsprojektet Innovation for Leadership (I4L) på IT-Universitetet i København.
– Og kommunikation er bare en del af udfordringen. Det handler i lige så høj grad om at kunne motivere, samarbejde og skabe et sundt arbejdsmiljø for de ansatte til trods for, at man ikke fysisk befinder sig det samme sted, forklarer hun.
I4L er et forskningsprojekt på ITU, der skal hjælpe danske erhvervsledere med at udnytte potentialerne ved digitalisering.
Én af de virksomheder, der deltager i I4L-projektet, er smykkefirmaet Pandora. Virksomheden har over 26.000 ansatte i mere end 100 lande, og det skaber nogle udfordringer på lederniveau.
– Hvad gør man, når man ikke kan række ud til alle sine medarbejdere på tværs af mere end 100 lande? Så er man nødt til at omfavne teknologien og ’make the bridge’, fortæller Raul Cordero, IT-chef i Pandora, på en konference arrangeret af ITU.
Et digitalt knus
I4L-konferencen udspringer af selve forskningsprojektet og har til formål at give erhvervsfolk inspiration til arbejdet med digital kommunikation, innovation og data-drevet ledelse.
Raul Cordero fremstår som et stjerneeksempel i dét perspektiv, da han fortæller om, hvordan han udnytter og omfavner de digitale muligheder som leder i Pandora.
– Hvorfor ikke tage en digital kaffe med sine medarbejdere? Eller give et digitalt knus?, lyder forslagene blandt andet på.
Selvom det kan lyde noget flyvsk, er pointen meget håndgribelig: I en global virksomhed med ansatte i flere verdenshjørner, er et otte-til-fire-job ikke længere en mulighed. Her er man som leder nødt til at være tilgængelig i bred forstand og omfavne de digitale muligheder.
Og selvfølgelig er det krævende, først og fremmest på grund af tidsforskellen, at samtale over en skærm med sin medarbejder i Australien, når man selv bor i Danmark. Men det skaber også et helt særligt professionelt forhold, som en leder bør omfavne.
– Nu kender jeg også hans datter, der løber frem og tilbage i en prinsessekjole bagved ham, når vi taler sammen om aftenen, fortæller Raul Cordero.
Hans pointe er ikke kun, at man som leder er nødt til at være åben over nye former for kommunikation. Pointen er i lige så høj grad, at man som leder skal være opmærksom på at møde alle medarbejdere i øjenhøjde. Også dem, der er udenfor for ens synsfelt.
– Er du den samme leder over telefonen, som når man møder dig på gangen? Når jeg for første gang skal tale med mine medarbejdere i andre lande, er det vigtigt at skabe følelsen af, at det ikke gør nogen forskel, at han eller hun sidder i Australien, beskriver Raul Cordero.
Begrænsninger
Til trods for, at den digitale udvikling ikke er noget nyt fænomen, er der stadig mange virksomheder, der ikke udnytter det potentiale, digitaliseringen medfører, fastslår Alexander Richter, lektor på ITU og forskningsleder på I4L-projektet.
Men ét er at udnytte potentialerne, noget andet er forstå begrænsningerne.
– Begrænsningerne er lige så vigtige. Det burde være en selvfølge, at en mail ikke er det rette værktøj i en konfliktsituation. Men når vi dykker nærmere ned i virksomhederne, er det ikke alle, der har forstået, hvornår man bør og ikke bør kommunikere online, siger Alexander Richter og tilføjer;
– Folk undervurder konstant de begrænsninger, der er i den skrevne kommunikation.
Derfor er konteksten meget vigtigt for, hvilken kommunikationsform, der er den rette. Og de sociale guidelines, vi bruger i det virkelige møde med ansatte og kollegaer, er lige så vigtige, når vi kommunikerer online.
– Teknologien er bare en del af vores praksis, den bør ikke afgøre vores praksis. Forandringer fryder ikke altid, hvis man ikke er bevidst om begrænsningerne, understreger Alexander Richter.
Konferencen fandt sted på Hotel Scandic i København den 7. september med støtte fra Industriens Fond, der også har finansieret I4L-projektet med en bevilling på 1,7 mio. kroner.
Forsiden lige nu:
Vi har aldrig brugt flere penge på forskning i Danmark. Men hælder vi dem ned i et sort hul?
FORSKNINGSPOLITIK. Danmark investerer massivt i forskning, men mangler viden om, hvor godt systemet faktisk fungerer, mener direktør i POMUS. Han advokerer kraftigt for metascience-initiativer, der skal sikre at milliarderne skaber større effekt og bedre løsninger på samfundets udfordringer.
Selv ikoniske studier kan tage fejl: Derfor bør reproducerbarhed være kernen i forskningspolitik
DEBAT. Når forskning bliver til politik, må selv de mest citerede resultater kunne tåle kritisk efterprøvning. Det skriver svensk professor med baggrund i en ny analyse der viser, hvordan billedet i et af de mest indflydelsesrige studier i nordisk forskningspolitik ikke er så entydigt, som det ofte fremstilles.
Forskningsalliancen indstifter ny national pris til en overset gruppe af forskere
PRISER. En ny pris skal sætte spot på unge forskere, der styrker dansk produktion gennem tæt samarbejde med erhvervslivet. Samtidig vil initiativet inspirere flere til at vælge en forskningskarriere med direkte impact på Produktionsdanmark.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























