Biologisk Institut på Københavns Universitet og Statens Naturhistoriske Museum skal fusionere, og det har fået flere forskere til at overveje et nyt hjem til deres forskning, skriver Uniavisen.
Fusionen blev meldt ud tilbage i efteråret 2018, og allerede dengang vakte nyheden om en fusion, der ville udskille deres forskningssektioner fra museet og flytte dem ind under Biologisk Institut, ikke ligefrem jubel hos flere af de berørte forskere.
– Jeg synes, at det er utrolig trist og et stort tab for dansk forskning … Jeg har meget svært ved at se, at den tværfaglige, internationale topforskning kan fortsætte i den nye konstellation, sagde Eske Willerslev dengang til Politiken.
Usikker, utålelig situation
Men nu har fusionen altså udviklet sig til en “utålelig situation”, hvis man skal følge ordene fra Institutleder på BIO, Niels Kroer, der kommer med en redegørelse i et af KUs interne nyhedsbreve, BIOUpdate.
Der er i følge Niels Kroer usikkerhed omkring fusionsprocessen pga. “manglende afklaring af den fremtidige tilknytning af forskningssektionerne fra det tidligere Statens Naturhistoriske Museum”.
Og de forskningssektioner, han omtaler, er den Willerslev-ledede Sektion for GeoGenetik og professor Tom Gilberts Sektion for Evolutionary Genomics.
Ansøgning om overflytning til SUND
I BIOUpdate skriver Niels Kroer, at selv samme forskerne efter alt at dømme er i forhandlinger om at flytte deres centre fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på SCIENCE til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet SUND. Det skriver Uniavisen.
– Der foregår forhandlinger om en overflytning af Section for GeoGenetics og Section for Evolutionary Genomics til SUND. Det er pt. uafklaret, hvordan disse forhandlinger ender, skriver institutlederen i et nyhedsbrev fra 25. februar.
I et senere nyhedsbrev fra 25. marts står der, at Biologisk Institut har sendt budgetoversigter fra 2019 til 2022 “som beslutningsgrundlag for SUNDs dekan (Ulla Wewer, red.)”.
Topforskernes miljø smadres
Fusionsplanerne er blandt andet sat i søen for at afhjælpe flere års millionunderskud på museet, og idéen om at overflytte både museet og forskningsdelen var at skabe nærhed mellem forskerne og museets samlinger, hvis man skal følge Niels Kroer. Men det giver begrænset mening, hvis forskerne ikke følger med, argumenterer institutlederen i følge Uniavisen.
Forskerne mener på den anden side, at planerne risikerer at smadre miljøet for topforskning på SCIENCE og forringe og museets position som verdens førende naturvidenskabelige forskningsmuseum.
Uniavisen har forsøgt at få kommentarer fra både Eske Willerslev og Tom Gilbert, som ikke ønsker at kommentere sagen på nuværende tidspunkt.
Fusionsprocessen står i følge Magisterbladet stille, indtil en eventuel flytning er afklaret.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.