Biologisk Institut på Københavns Universitet og Statens Naturhistoriske Museum skal fusionere, og det har fået flere forskere til at overveje et nyt hjem til deres forskning, skriver Uniavisen.
Fusionen blev meldt ud tilbage i efteråret 2018, og allerede dengang vakte nyheden om en fusion, der ville udskille deres forskningssektioner fra museet og flytte dem ind under Biologisk Institut, ikke ligefrem jubel hos flere af de berørte forskere.
– Jeg synes, at det er utrolig trist og et stort tab for dansk forskning … Jeg har meget svært ved at se, at den tværfaglige, internationale topforskning kan fortsætte i den nye konstellation, sagde Eske Willerslev dengang til Politiken.
Usikker, utålelig situation
Men nu har fusionen altså udviklet sig til en “utålelig situation”, hvis man skal følge ordene fra Institutleder på BIO, Niels Kroer, der kommer med en redegørelse i et af KUs interne nyhedsbreve, BIOUpdate.
Der er i følge Niels Kroer usikkerhed omkring fusionsprocessen pga. “manglende afklaring af den fremtidige tilknytning af forskningssektionerne fra det tidligere Statens Naturhistoriske Museum”.
Og de forskningssektioner, han omtaler, er den Willerslev-ledede Sektion for GeoGenetik og professor Tom Gilberts Sektion for Evolutionary Genomics.
Ansøgning om overflytning til SUND
I BIOUpdate skriver Niels Kroer, at selv samme forskerne efter alt at dømme er i forhandlinger om at flytte deres centre fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på SCIENCE til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet SUND. Det skriver Uniavisen.
– Der foregår forhandlinger om en overflytning af Section for GeoGenetics og Section for Evolutionary Genomics til SUND. Det er pt. uafklaret, hvordan disse forhandlinger ender, skriver institutlederen i et nyhedsbrev fra 25. februar.
I et senere nyhedsbrev fra 25. marts står der, at Biologisk Institut har sendt budgetoversigter fra 2019 til 2022 “som beslutningsgrundlag for SUNDs dekan (Ulla Wewer, red.)”.
Topforskernes miljø smadres
Fusionsplanerne er blandt andet sat i søen for at afhjælpe flere års millionunderskud på museet, og idéen om at overflytte både museet og forskningsdelen var at skabe nærhed mellem forskerne og museets samlinger, hvis man skal følge Niels Kroer. Men det giver begrænset mening, hvis forskerne ikke følger med, argumenterer institutlederen i følge Uniavisen.
Forskerne mener på den anden side, at planerne risikerer at smadre miljøet for topforskning på SCIENCE og forringe og museets position som verdens førende naturvidenskabelige forskningsmuseum.
Uniavisen har forsøgt at få kommentarer fra både Eske Willerslev og Tom Gilbert, som ikke ønsker at kommentere sagen på nuværende tidspunkt.
Fusionsprocessen står i følge Magisterbladet stille, indtil en eventuel flytning er afklaret.
Forsiden lige nu:
Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri
INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.
Forsker bag opsigtsvækkende frifindelse bliver ny dekan på AAU
NYT JOB. Michael Toft Overgaard er ansat som ny dekan for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Hans forskning bidrog til at frikende en australsk mor efter mere end 20 år i fængsel. Nu vil han styrke et fakultet, der i forvejen står stærkt i såvel dansk som internationalt perspektiv.
Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























