Biologisk Institut på Københavns Universitet og Statens Naturhistoriske Museum skal fusionere, og det har fået flere forskere til at overveje et nyt hjem til deres forskning, skriver Uniavisen.
Fusionen blev meldt ud tilbage i efteråret 2018, og allerede dengang vakte nyheden om en fusion, der ville udskille deres forskningssektioner fra museet og flytte dem ind under Biologisk Institut, ikke ligefrem jubel hos flere af de berørte forskere.
– Jeg synes, at det er utrolig trist og et stort tab for dansk forskning … Jeg har meget svært ved at se, at den tværfaglige, internationale topforskning kan fortsætte i den nye konstellation, sagde Eske Willerslev dengang til Politiken.
Usikker, utålelig situation
Men nu har fusionen altså udviklet sig til en “utålelig situation”, hvis man skal følge ordene fra Institutleder på BIO, Niels Kroer, der kommer med en redegørelse i et af KUs interne nyhedsbreve, BIOUpdate.
Der er i følge Niels Kroer usikkerhed omkring fusionsprocessen pga. “manglende afklaring af den fremtidige tilknytning af forskningssektionerne fra det tidligere Statens Naturhistoriske Museum”.
Og de forskningssektioner, han omtaler, er den Willerslev-ledede Sektion for GeoGenetik og professor Tom Gilberts Sektion for Evolutionary Genomics.
Ansøgning om overflytning til SUND
I BIOUpdate skriver Niels Kroer, at selv samme forskerne efter alt at dømme er i forhandlinger om at flytte deres centre fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på SCIENCE til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet SUND. Det skriver Uniavisen.
– Der foregår forhandlinger om en overflytning af Section for GeoGenetics og Section for Evolutionary Genomics til SUND. Det er pt. uafklaret, hvordan disse forhandlinger ender, skriver institutlederen i et nyhedsbrev fra 25. februar.
I et senere nyhedsbrev fra 25. marts står der, at Biologisk Institut har sendt budgetoversigter fra 2019 til 2022 “som beslutningsgrundlag for SUNDs dekan (Ulla Wewer, red.)”.
Topforskernes miljø smadres
Fusionsplanerne er blandt andet sat i søen for at afhjælpe flere års millionunderskud på museet, og idéen om at overflytte både museet og forskningsdelen var at skabe nærhed mellem forskerne og museets samlinger, hvis man skal følge Niels Kroer. Men det giver begrænset mening, hvis forskerne ikke følger med, argumenterer institutlederen i følge Uniavisen.
Forskerne mener på den anden side, at planerne risikerer at smadre miljøet for topforskning på SCIENCE og forringe og museets position som verdens førende naturvidenskabelige forskningsmuseum.
Uniavisen har forsøgt at få kommentarer fra både Eske Willerslev og Tom Gilbert, som ikke ønsker at kommentere sagen på nuværende tidspunkt.
Fusionsprocessen står i følge Magisterbladet stille, indtil en eventuel flytning er afklaret.
Forsiden lige nu:
Johnny Kondrup takker af efter 48 år. Og han er bekymret for fremtiden på de danske universiteter
INTERVIEW. Efter 48 år i dansk akademia siger litteraturprofessor Johnny Kondrup farvel til et universitet, han mener er blevet mere bureaukratisk og kommercielt. Som emeritus glæder han sig til at vende tilbage til den forskningsfrihed, han oplevede som ung forsker.
Prisen for Årets Forskningsmiljø 2026 dyrker kulturen frem for stjerneforskeren
PRISER. Det Unge Akademi har kåret en ung samfundsvidenskabelig forskningsgang på DTU som vinder af Forskningsmiljøprisen 2026. Bag valget ligger et ønske om at udfordre et forskningssystem, der belønner den enkelte leder frem for det fællesskab, hvor videnskaben faktisk leves.
RUC har fundet sin nye bestyrelsesformand
NYT JOB. Efter en længere rekrutteringsproces har RUC fundet sin nye bestyrelsesformand. Valget er faldet på erhvervsprofilen Jesper Nygård, der bringer årtiers erfaring fra både ledelse og bestyrelsesarbejde med sig.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























